Tegner har levet med trusler i fire år

En 28-årig somalisk mands angreb på tegneren Kurt Westergaard er blot den seneste begivenhed i det hændelsesforløb som startede for fire år siden:

Tegneren Kurt Westergaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Preben Hubfeld
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

  • 30. september 2005: Morgenavisen Jyllands-Posten
    trykker 12 tegninger af profeten Muhammed, efter at en forfatter har haft svært
    ved at få illustreret en børnebog om profeten. Tegnerne er nemlig bange for
    opgaven, fordi mange muslimer mener, at man ikke må afbilde Muhammed. Den mest
    kontroversielle af de 12 tegninger i avisen er Kurt Westergaards. Han tegner
    Muhammed med en bombe i sin turban.
  • Oktober 2005: Morgenavisen
    Jyllands-Posten og flere af bladtegnerne - herunder Kurt Westergaard - modtager
    første gang dødstrusler. 3500 mennesker demonstrerer i København mod avisen,
    og11 muslimske organisationer i Danmark anmelder den til politiet for blasfemi
    og racediskrimination. En række muslimske lande med ambassader i Danmark sender
    en protestskrivelse til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).
    Statsministeren afviser at mødes med ambassadørerne. Hvis nogle er stødte, må de
    gå domstolenes vej, lyder det.
  • November 2005: En delegation af danske
    muslimer, herunder repræsentanter fra Islamisk Trossamfund, besøger en række
    muslimske lande for at tale med ledende embedsmænd og religiøse ledere om sagen
    med tegningerne.
  • December2005: Der er forlydender i Pakistan om,
    at der er udlovet en dusør for at dræbe profettegnere. Udenrigsministeriet
    advarer danske rejsende i Pakistan om forøget trussel efter avistegningerne af
    Muhammed.
  • Januar 2006: Danske varer boykottes i den arabiske verden,
    og palæstinensiske medlemmer af Fatah og al-Aqsa Martyrernes Brigade afbrænder
    dannebrog og billeder af Anders Fogh Rasmussen i Gaza og på Vestbredden.
    Danskere, svenskere og nordmænd i Gaza bliver bedt om at forlade området inden
    72 timer.
  • Februar 2006: Vreden over Muhammed-tegninger spreder sig til
    Sydøstasien. I Indonesien, Iran, Libanon og Syrien forsøger vrede folkemængder
    at storme de danske ambassader og konsulater. I de to sidstnævnte lande lykkes
    det demonstranterne at trænge ind og afbrænde de danske repræsentationer.
  • Februar 2008: Politiet anholder tre mænd for at have planer om at
    myrde Kurt Westergaard, en dansk-marokkaner og to tunesere. Mens
    dansk-marokkaneren løslades efter afhøring, kræver integrationsminister Birth
    Rønn Hornbech (V) de to tunesere såkaldt administrativt udvist. Mens den ene
    tuneser selv valgte at forlade Danmark, så sidder den anden stadig i
    Sandholmlejren på tålt ophold, fordi Højesteret ikke mener, at Politiets
    Efterretningstjeneste (PET) har fremlagt bevismateriale nok til at holde ham
    fængslet.
  • Juni 2008: En bilbombe eksploderer foran den danske
    ambassade i Pakistans hovedstad, Islamabad, og dræber mindst seks personer.
    Terrornetværket al-Qaeda påtager sig senere skylden for angrebet med henvisning
    til de danske Muhammedtegninger.
  • Oktober 2009: To mænd anholdes i
    Chicago, sigtet for at have planlagt et angreb mod Morgenavisen Jyllands-Posten,
    hvis redaktion kun ligger et par hundrede meter fra Kurt Westergaards hjem på
    Grøndalsvej i Viby. Den ene af mændene forklarer efterfølgende, at han opgav de
    oprindelige planer om et angreb på avisens kontorer for i stedet at skifte til
    planer om at dræbe den tidligere kulturredaktør Flemming Rose og Kurt
    Westergaard.

/ritzau/