Når man kun er 11 år, fungerer det fint at bo på skift hos far og mor, men når man er 15, duer det ikke længere.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport, »Delebørn i tal«, hvor forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har lavet en statistisk undersøgelse af, hvordan hverdagen for de større skilsmissebørn mellem 11 og 15 år fungerer. Tidligere har man undersøgt de samme børns forhold, da de var syv år.

- Deleordningerne topper, når børnene er 11 år, hvor hver femte barn har erfaring med dem. Men herefter aftager de væsentligt frem mod 15 års alderen. Det viser, at når børn når teenagealderen, bliver kammerater og fester vigtigere, og så orker de unge ikke længere at være delebørn, siger seniorforsker Mai Heide Ottosen, som sammen med Sofie Stage står bag rapporten.

Børnene får derfor også med årene langt mindre kontakt til den forælder, som de ikke har fast adresse hos. Forskerne anser det som positivt, at samværsordninger skifter karakter i løbet af barndommen.

- Det viser, at forældrene har forståelse for, at børnenes behov skifter med alderen, og den fleksibilitet er vigtig for børnene, viser vores tidligere kvalitative undersøgelser, hvor vi har interviewet børnene, siger Mai Heide Ottosen.

Udgangspunktet for rapporten er 6.000 børn fra årgang 1995, som SFI har fulgt siden fødslen. I den nye rapport om de 11-15-årige er det hvert tredje barn, som er skilsmissebarn.

Rapporten slår fast, at selve den formelle samværsordning har mindre betydning for et skilsmissebarns hverdag. Det er derimod alfa og omega, at forældrene kan samarbejde.

- Vi anfægter ikke, at det kan give stress at skulle skifte bopæl mellem forældrene. Men vores undersøgelse tyder på, at delebørn trives lige så godt - og nogle gange bedre - som børn med andre samværsordninger. Den gode trivsel ser vi dog der, hvor de fraskilte forældre samarbejder og er fleksible og lydhøre over for børnenes behov. Så det er i højere grad de forhold end selve deleordningen, der gør, at det fungerer, siger Mai Heide Ottosen.

Ifølge rapporten er det også ofte ressourcestærke forældre med højt uddannelsesniveau og bopæl tæt på hinanden, som vælger en deleordning. Hos forældre med lavere uddannelser er der flere børn, som slet ikke har kontakt med den ene af forældrene. Ifølge rapporten har 15 procent af skilsmissebørnene i rapporten ikke nogen kontakt med den ene af forældrene over hovedet. Det vurderer forskerne som »en ikke ubetydelig andel«, og undersøgelsen viser tegn på, at netop denne gruppe er særlig sårbar.