Teenager i kritisk tilstand efter trafikuheld ved Randers

En lastbil har kollideret med en personbil i Randers. En person er i kritisk tilstand.

En ung mand på 18 år er kommet voldsomt til skade i forbindelse med et trafikuheld ved Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi.

»Det er en personbil, der er kørt ind i en lastbil. De nærmere detaljer kender jeg ikke, siger Lotte Fisker Jørgensen,« der er pressemedarbejder hos Østjyllands Politi.

Hun fortæller, at en bilinspektør skal undersøge nærmere, hvad der lå forud for uheldet.

Hændelsen skete mellem rundkørslen ved Dragstrup og udfletningen til E45 og Randers i onsdagens morgentrafik.

/ritzau/