Der er nok at se til, hvis du er teenagepige i Danmark i dag.
En time dagligt på Snapchat, 46 minutter på Facebook og 20 minutter på Instagram, og så er du kun færdig med de største sociale medier. Derudover kommer YouTube, streaming af TV, spil og meget andet, så meget at telefonen er tændt åben cirka 25 pct. af dagens vågne timer.
Det konkluderer en ny undersøgelse, »All About Teens«, udarbejdet af Aller Media, som har samlet svar fra 3.742 piger mellem 12- 17 år.
»Vi vidste, at de var meget on-line. Men det har overrasket mig, hvor meget de faktisk er på,« siger Marianne Ravn, forretningsudvikler hos Aller og ansvarlig for undersøgelsen.
I arbejdet med rapporten er hun blandt andet stødt på unge piger, der hver morgen skal »snappe« med op til 50 veninder/venner.
»De lider af både FOLO, Fear Of Living Offline, og FOMO, Fear of Missing Out,« siger Marianne Ravn og uddyber: »For unge piger i dag er livet på de sociale medier ekstremt vigtigt, og man kan ikke forestille sig et liv uden at være i digital kontakt med venner, bekendte og familie.«
Livet online og offline er smeltet sammen, konkluderer Marianne Ravn. Når pigerne laver lektier, ser TV med familien eller lægger sig til at sove, er det næsten altid med mobilen inden for rækkevidde, altid i mulig kontakt med resten af verden. Til gengæld er de blevet dygtigere end tidligere generationer til at bruge de sociale medier med omtanke, mener Marianne Ravn.
»Den glædelige overraskelse for mig var, at de har godt styr på det. Generationen før dem, de såkaldte millenials, har haft en tendens til at lægge mere af sig selv ud. Pigerne i dag deler ikke noget med hvem som helst. De er meget bevidste om, at de skal kunne stå inde for deres identitet,« siger hun.
Vi har vænnet os til at kalde millenials – de, der i dag er mellem 18 og 25 – for de »digitalt indfødte«. Teenagerne i dag må så være de sociale medier-indfødte, vi kan kalde dem »SoMe-indfødte«. De har haft adgang til sociale medier, eller noget der minder om for eksempel YouTube, næsten lige så længe, de kan huske.
Det bekymrer Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet og forfatter til blandt andet bogen »Gå glip – Om begrænsningens kunst i en grænseløs tid«. Her argumenterer han for, at vi lever i en tid med uendelige muligheder, og vi må lære at gå glip af noget, ellers kan det få alvorlige konsekvenser for vores pyskiske velvære. Det gælder ikke mindst de unge.
»Vi ved, at den menneskelige opmærksomhedskapacitet er begrænset, idéen om multitasking bør for længst være lagt i graven, for vi kan kun have opmærksomhed på én ting ad gangen. Vi kan ikke være på sociale medier og lave lektier på samme tid, hvis vi skal koncentrere os ordentligt. Det er klart, at det opleves som stressende,« siger han og henviser til en debat sidste år, hvor en undersøgelse pegede på, at over halvdelen af 2.g-eleverne er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning.
Et af den nye undersøgelses resultater er også, at 59 pct. af pigerne ikke er underlagt nogen regler for, hvordan og hvor meget de må være online. Men netop grænserne er vigtige, mener Svend Brinkmann, som argumenterer for, at både skoler og forældre hjælper de unge at regulere mobilforbruget en smule.
»Det er et interessant psykologisk træk hos mennesker, at rammer kan være befriende. Så har man taget noget af ansvaret fra den enkeltes skuldre,« siger han. Det modsatte, at der ingen rammer er, kalder han »formløshedens tyranni«.
»Når der mangler regler og rammer, står hver enkelt alene, og det kan være svært at magte,« siger han.
Karen Klitgaard Povlsen er medieforsker og lektor ved Aarhus Universitet, og hun ser en smule mindre bekymret på tallene fra Allers nye undersøgelse.
»Pigerne er selvfølgelig meget mere på end tidligere, men spørgsmålet er, hvor meget indholdet egentlig har ændret sig,« siger hun.
Tidligere skrev en teenager måske poesibog og viste den til sin veninde, nu skriver hun en privat besked på Messenger. Tidligere læste hun med i avisen, nu får hun CNN på Snapchat. Det betyder ikke, at man skal ignorere unges telefonforbrug, blot huske at det er en livsfase, som altid har skabt stort behov for social kontakt, ikke mindst hos pigerne, mener Karen Klitgaard Povlsen, som peger på, at temaerne i en ung piges liv i dag er de samme som for 100 år siden: »Der er en bekymring for, om man ser godt nok ud, kan man klare de krav, der stilles, hvordan relationerne i pigeflokken er og så videre.«