Google var først til tirsdag at offentliggøre en skrivelse til den amerikanske justitsminister Eric Holder, hvori søgemaskinegiganten beder om lov til at være mere åben om overvågning og fortælle om antallet af henvendelser vedrørende den nationale sikkerhed fra den amerikanske spiontjeneste, NSA.
Google er siden blevet efterfulgt af både Facebook, Twitter og Microsoft. Formålet er at lægge kortene på bordet og understrege, at selskaberne ikke blot uddeler data om brugerne.
»Google har ikke noget at skjule. Googles tal ville klart vise, at vores efterlevelse af disse forespørgsler så langt fra svarer til de anmodninger, som vi får,« lyder det ifølge Financial Times fra Googles chefjurist David Drummond i et åbent brev til FBI og den amerikanske justitsminister.
Også i Danmark skal justitsminister Morten Bødskov (S) forholde sig sagen om overvågning af brugerdata hos de amerikanske internetselskaber. IT-ordfører for Enhedslisten, Stine Brix, har bedt justitsministeren om et skriftlig svar på, hvad han holdning til sagen er:
»Hvad er ministerens holdning til den form for overvågning foretaget via internetvirksomheders servere, som tilsyneladende foretages af NSA via Prism. Er overvågningen for vidtgående i forhold til privatliv, eller er overvågningen nødvendig?« lyder spørgsmålet fra Stine Brix.
Firmaer vil fortælle om henvendelser
De amerikanske selskaber har i den amerikanske lovgivning ikke ret til at videregive eksistensen af anmodningerne vedrørende den nationale sikkerhed. Og det gælder især retskendelser om brugerdata i relation til loven »Foreign Intelligence Surveillance Act«.
Googles forespørgsel går på at kunne offentliggøre antallet af henvendelser i selskabets beretning om gennemsigtighed. Facebook offentliggør ikke en gennemsigtighedsrapport, men meddelte tirsdag, at det ville selskabet gøre, hvis regeringen tillader, at der heri kan fremlæggelse antallet af anmodninger om data vedrørende den nationale sikkerhed.
Adgang til data hos ni internetselskaber
Udmeldingerne kommer i kølvandet på afsløringerne i Washington Post og The Guardian af, at de amerikanske efterretningsmyndigheder har direkte adgang til data som blandt andet e-mail, fotos, dokumenter, chat-udveksling og andre data, der er ligger lagret hos ni af USAs største internetselskaber som Facebook, Google, Apple, Skype og YouTube.
Det fremgik af tophemmelige papirer, som dagbladene havde fået fingre i, om programmet, der bærer kodenavnet PRISM - og er en del af et hemmeligt overvågningsinitiativ fra 2007.
Direktøren for den nationale efterretningstjeneste, James Clapper, har kaldt oplysningerne om PRISM for »misvisende« og siger, at avisdækningen rummer »utallige unøjagtigheder«, og advarer samtidig om, at den samtidige afsløring af, at myndighederne kan grave sig gennem alle indenlandske telefonsamtaler, truer landets sikkerhed.
Han har dog ikke afvist, at PRISM-programmet findes.
Efter afsløringerne var både Google, Facebook, Microsoft og Yahoo alle ude og benægte ethvert kendskab til eller involvering i PRISM, men har ifølge Financial Times erkendt, at de har udleveret data i overensstemmelser med retskendelser.