Godmorgen, kære læser.

Det er blevet lørdag, og hvad bedre at indlede weekenden med end et dugfriskt morgenoverblik?

Jeg håber, du har tanket kaffe, for vi skal vidt omkring. Fra en omdiskuteret konservativ borgmester, hvis eget parti nu stiller sig i det kritiske kor, til Europas nye militære stormagt.

Det skal også handle om en glædelig pensionsoverraskelse – og det, der tegner til at blive en ny migrationskrise i Europa.

Og så er det jo også i dag, at Danmarks videre VM-skæbne skal besegles i en slutrunde, der har handlet om alt andet end det på banen.

Slaget skal stå mod Frankrig klokken 17 – og lige netop i ørkensandet begynder vi denne nyhedsoverfart.

Ørkenens synder: Derfor løb DBUs oprør ud i sandet

De fleste kan genkalde sig de ikoniske scener fra den aften i Parken, hvor landsholdets bankende hjerte, Christian Eriksen, kollapsede på græsset.

Mange vil huske, hvordan landsholdet rejste sig og gik sejrsgang mod semifinalen – med en træner, der turde vise sin skrøbelighed i en ellers hård og maskulin fodboldverden og en holdånd, der fortalte os noget om, hvem vi er som danskere.

Men den symbiose, der voksede mellem landshold og den danske befolkning, har lidt et knæk. Problemerne er selvforskyldt, mener forfatter, fodboldskribent og lektor på Syddansk Universitet Bo Kampmann Walther.

Landsholdet har nemlig selv gjort sig til en galionsfigur, der skal vise omverdenen mere, end bare hvordan vi triller en læderkugle. De vil vise, hvem vi er i Danmark.

Og med de seneste »knæfald« for FIFA ligner vi de skrækskælvende revolutionære, der er trådt tilbage i geledderne og ufrivilligt er endt som klakører.

VM i Qatar bliver den nye normaltilstand, forudsiger han. Og dermed udstiller DBUs magtesløshed hele Vestens fodboldmæssige forfald.

Hele historien får du her.

Alle retter kritik mod den konservative borgmester – også hendes egne partifæller

Videre til Politiken, som kan berette, at et fem timer langt møde i Helsingørs økonomi- og erhvervsudvalg endte med kritik af borgmester Benedikte Kiær (K).

Tre ledende medarbejdere i kommunens whisteblowerhenhed er sygemeldt på anden måned med begrundelsen, at de blev udsat for pres af Kiær i forbindelse med håndteringen af en whistleblowerhenvendelse, der var særdeles kritisk over for borgmesteren.

To eksterne advokatundersøgelser har frikendt Benedikte Kiær. Men i mandags rettede Djøf og HK en voldsom fælles kritik mod den ene undersøgelse, som de betegnede som »yderst tvivlsom«.

»Økonomi- og erhvervsudvalget kritiserer, at der har været en uhensigtsmæssig kommunikation fra borgmesterens side over for medarbejderne i whistleblowerenheden. Det er borgmesterens ansvar som den øverste leder at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne«, lyder det i den fælles vedtagelse – som altså også kommer fra De Konservative.

Historien finder du her hos Politiken.

For mere om det dramatiske forløb i Helsingør, kan du blive klogere her.

Her er Europas nye militære stormagt

Det gibbede i Europa, da en nyhedsalarm i sidste uge kimede, at »russiske missiler var krydset ind i NATO-landet Polen«.

Missilet viste sig at være et fejlbehæftet ukrainsk luftværnsmissil, affyret for at afværge et russisk angreb på ukrainsk jord.

Ikke desto mindre blev episoden en generalprøve på alt det, som Polen frygter.

Ifølge Marek Swierczynski, ekspert i polsk sikkerhedspolitik, er landets nationalkonservative partileder, Jaroslaw Kaczynski, kun blevet bestyrket i sin beslutning om at forvandle Polen til en regulær militær stormagt.

Polens planlagte investeringer i militæret er »historiske i omfang«, og de seneste planer betyder, at Polen sætter kurs mod at blive det land i NATO, der bruger den største andel af sin økonomi på forsvar.

Landet planlægger at fordoble antallet af soldater og dermed potentielt overhale både Tyskland og Frankrig.

Det sender også et skarpt signal til Danmark, skriver Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse.

Læs historien her.

Overraskelse efter rædselsår på markederne: Næste år stiger pensionen for Mette og tusinder andre

Landets største pensionsselskab, PFA, er først med de gode nyheder til de pensionister, der har taget hul på deres opsparinger.

Udbetalingerne fra pensionerne i selskabet sættes op fra næste år – i kølvandet på et i øvrigt grimt år på verdens fondsbørser.

Aktier og obligationer har meget usædvanligt taget hinanden i hånden under nedturen, som dermed har ramt både de forsigtige og de risikovillige investorers formuer – samt i pensionsverdenen både ung og gammel, hvis risikoniveauer hænger tæt sammen med deres alder.

Men pensionister med opsparing i PFA får netop nu meddelelse om, at deres pensioner stiger med 1,7 procent i gennemsnit til næste år.

»Det er også for os en overraskende god nyhed,« siger koncerndirektør Camilla Holm fra PFA.

Det er dog ikke alle de knap 30.000 pensionister i PFA, der får lige gode nyheder.

9.799 af dem kan se frem til et fald i udbetalingerne, mens de resterende to tredjedele får sat deres udbetalinger op.

Hele historien kan du læse lige her.

​Tallene får alarmklokkerne til at bimle: »Vi går i søvne direkte imod den næste store migrationskrise«

Vi runder af hos Jyllands-Posten. Her kan du læse, at et rekordstort antal migranter i år er rejst ind i Europa.

281.436, nærmere bestemt, og dét blot til og med oktober. Kun under flygtninge- og migrantkrisen i 2015 og 2016 lå antallet højere.

Med overfyldte asylcentre og migranter i hobetal er migration igen kommet på EUs dagsorden. I Belgien, Holland, Østrig og Tyskland mærker man det især.

»Vi går i søvne direkte imod den næste store migrationskrise,« siger konservative Manfred Weber, som leder den største politiske gruppe i Europa-Parlamentet.

I starten af ugen præsenterede EU-Kommissionen en ny handleplan mod de »øjeblikkelige udfordringer« i Middelhavet. Og fredag var der hastemøde i ministerrådet i Bruxelles.

Men selvom flere forsøgte at slå en konstruktiv tone an, valgte Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, en anderledes ærlig tilgang, beretter Jyllands-Posten.

Siden 2015 har EU forsøgt at reformere asylsystemet for at finde en fælles løsning, sagde han – nu er spørgsmålet, om vi formår at tage et fælles ansvar:

»Jeg er ikke særlig optimistisk.«

Historien kan du læse her.

Det sker i dag:

• Klokken 9 kan de danske curlingkvinder vinde EM-guld for første gang siden 1994. I finalen venter Schweiz.
• Klokken 17 spiller Danmark sin anden kamp ved VM i Qatar. Modstanderen hedder Frankrig, og opgøret sendes på TV 2.