Talentfulde gymnasieelever går på nyt akademi

Undervisningsministeriet og storkøbenhavnske gymnasier giver 60 udvalgte dygtige elever mulighed for at lære mere og forberede dem på universitetslivet efter gymnasiet.

Mikkel Stoumann Fosgrau og Karin Yeung går i 1.g. på Nørre Gymnasium i Brønshøj. Om en uge skal de begynde på Akademiet for Talentfulde Unge (ATU). »Vi undervurderer lidt os selv. Da min lærer spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at deltage på ATU, troede jeg først, at det var fordi, de syntes, jeg havde problemer,« fortæller Karin Yeung. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Karin Yeung og Mikkel Stoumann Fosgrau går begge i 1.g. på Nørre Gymnasium i Brønshøj. Et par helt almindelige teenagere. Og så alligevel ikke. De skal nemlig begynde på Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) om en uges tid. De får høje karakterer i skolen, de er videbegærlige og deltager i undervisningen. Det har deres lærere lagt mærke til og har derfor indstillet dem til ATU.

»Jeg ved, jeg får gode karakterer, men jeg synes ikke, jeg er noget særligt,« siger 17-årige Mikkel Stoumann Fosgrau.

I en gennemsnitlig gymnasieklasse er der en-tre elever, der har evnerne og lysten til at lære mere. Tanken bag ATU er at samle regionens særligt talentfulde elever og give dem ekstra udfordringer.

»Talenterne hungrer efter ekstra input, ikke kun gode karakterer. Som lærer har jeg somme tider problemer med at give dem noget ekstra gods at rive i,« siger projektkoordinator på ATU og lærer på Nørre Gymnasium Grete Hansen.

Både Mikkel Stoumann Fosgrau og Karin Yeung har oplevet, at de i nogle fag har kedet sig, fordi det går for langsomt. Så de glæder sig begge to til at begynde på akademiet.

»Det er ikke sådan, at jeg har savnet mere undervisning, men jeg har lyst til at lære mere. Det bliver fedt,« siger Mikkel Stoumann Fosgrau.

Der findes allerede elitegymnasier, men ifølge Grete Hansen, adskiller ATU sig fra elitegymnasierne ved at være for talenterne og ikke eliten.

»ATU sigter på at give de unge nogle bredere kompetencer, som er mere end bare ren naturvidenskab. Det skal ruste dem til deres videre uddannelse. Det er ikke en decideret eliteuddannelse, hvor eleverne har fem højniveaufag,« siger Grete Hansen.

Fritidsarbejde
Eleverne skal i løbet af det tre-årige forløb introduceres til akademisk tænkning og formidling, ligesom der vil være faglige sommercamps og forelæsninger af forskere fra universiteter. Eleverne får også en mentor på et af universiteterne, der kan hjælpe med spørgsmål, der opstår i løbet af gymnasietiden. Eleven får også mulighed for at overvære forelæsninger på universitetet sammen med mentoren for at lære universitetsverdenen at kende. Til dagligt går eleverne i deres almindelige gymnasieklasse og deltager i akademiets arrangementer i fritid og ferier. Grete Hansen vurderer, at vil det vil svare til et ekstra højniveaufag, hvis en elev lægger meget arbejde i akademiet.

Ifølge Grete Hansen er deltagerne på akademiet næsten almindelige unge mennesker. De går også til fester og spiller fodbold. Men de ved, at de er talentfulde og bruger megen tid på skolen.

»Eliterne ved, at de er kloge. Det er anderledes med os,« siger Karin Yeung.

»Vi undervurderer lidt os selv. Da min lærer spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at deltage på ATU, troede jeg først, at det var fordi, de syntes, jeg havde problemer.« Hun smiler forlegent ad sin dumhed.

Efter gymnasiet kan Mikkel Stoumann Fosgrau måske godt tænke sig at blive journalist. Karin Yeung vakler mellem to retninger. Hun er vild med naturvidenskab, men drømmer også om at blive arkitekt. Hun mener bare selv, at hun ikke er kreativ nok.

Det håber projektkoordinator Grete Hansen, at ATU kan hjælpe på: »ATU er ikke kun matematik og fysik. Jeg håber, at ATU kan styrke hendes kreativitet, så hun får øjnene op for, at hun faktisk godt kan blive arkitekt.