Tak, jeg har det fint - send en ambulance

Danskerne siger, at de har det fint. Men tallene viser et andet og noget mere dystert billede af en skrantende og overvægtig befolkning.

Op imod hver tredje drikker mere, end godt er, og mere end hver tiende spiser alt for meget fedt, viser omfattende undersøgelse af danskerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: JENS N%C3%98RGAARD LARSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Fint. Jeg har det fint, tak.«

Sådan lyder det positive, opmuntrende svar fra stort set alle danskere, når man spørger til deres helbred. I en ny, national sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen publicerede i går, angiver hele 85 pct. af os, at vi har et »fremragende«, »vældigt godt« eller »godt« helbred. Ja, vi nærmest strutter af sundhed.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det nok desværre også. Når det kommer til stykket, er svaret efter alt at dømme mere udtryk for ønsketænkning, et håb eller en ukuelig livsoptimisme, snarere end det afspejler virkeligheden. For sundhedsprofilen afslører også, at mange faktisk ikke har det særligt godt.

»Der er f.eks. 600.000-700.000 danskere, som er uden for arbejdsmarkedet primært som følge af sundhedsproblemer, og så er det svært at genkende billedet af, at vi stort set alle sammen har et godt helbred. Det er nok mere et automatsvar, som følger af, at vi fra barnsben er opflasket med, at vi bor i et smørhul og i verdens bedste land,« siger direktør i Anvendt Kommunalforskning, Mette Wier, som var formand for Forebyggelseskommissionen.

Social slagside

Når der spørges ind til, hvordan vi rigtig har det, er realiteten nemlig, at ganske mange af os - hver tredje - lider af kronisk sygdom, det vil sige ondt i ryggen, kræft, depressioner, hjertesygdomme eller andre dårligdomme.

Op imod hver tredje drikker mere, end godt er, og mere end hver tiende spiser alt for meget fedt. Færre ryger, men det er stadig hver femte af os, der ryger dagligt - den mest sygdomsudløsende faktor overhovedet - hver tiende er endda storryger.

Stadig flere forsøger at hanke op i sig selv ved at motionere, løbe prustende rundt på villavejene eller cykle med Tour de France-drømmeblik op ad Geels Bakke. Men der er også en stor gruppe - 15,9 pct. - der er totalt inaktive og kun får den motion, det giver at gå fra sofaen til køleskabet og tilbage igen.

Og udskejelserne går ikke sporløst hen over os. Langt fra. I sundhedsprofilen konstateres det, at danskerne lever ca. tre år kortere end vore svenske naboer. Årsagen er specielt vores højere frekvens af rygere samt vores alkoholforbrug, fremhæves det.

Det fremgår også, at danskerne svulmer op og bliver tykkere og tykkere. Næsten halvdelen af os er overvægtige med et BMI på 25 og over. Med det følger en øget risiko for at udvikle en række kroniske sygdomme, social isolation og depression.

Påfaldende er det, både når det gælder overvægt og flere af de andre negative livsstilsfaktorer, at der er en tydelig social slagside. Der er flest svært overvægtige blandt danskere uden en erhvervsuddannelse. Hér er 23 pct. svært overvægtige, mens der kun er syv pct. overvægtige blandt folk med en lang videregående uddannelse.

Kun når det gælder et for stort alkoholforbrug er alle i samme båd, uanset om man er rig eller fattig og om man har en kort eller lang uddannelse.

Regning til kommunerne

»Det er tydeligt, at vi er begyndt at tage sundshedrådene til os. Vi kvitter smøgerne og løber en tur. Men der findes en stor gruppe danskere, som virkelig halter bagefter, nemlig de lavtuddannede. Kampagner bider simpelthen ikke på dem.

Vi skal have startet en værdidebat, der gør op med idéen om, at alle, der ønsker det, har ret til at gå i hundene. Hvis du og jeg bliver syge, er det et fælles problem for samfundet,« siger professor Bente Klarlund Pedersen, som har været formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed.

Oplysningerne skal bruges af kommunerne til at målrette og fokusere deres forebyggende indsats.

Samtidig lægger regeringen nu op til at øge de økonomiske incitamenter til kommunerne ved at øge den andel af udgifterne til sundhedsvæsenet, som de finansierer, fra 11 til 18 pct. Det indebærer bl.a., at kommunerne skal til at betale regionerne betydeligt mere for de patienter, som kommer fra en given kommune. Betalingen stiger således fra 5.000 kr. i døgnet til helt op til 14.000 kr., oplyste sundhedsminister Bertel Haarder (V) i går. Dermed er forventningen, at kommunerne vil gøre mere for at forebygge indlæggelser.

Det skal være slut med, at besværgelsen om, at danskerne »har det fint« alt for ofte skal ledsages af tilføjelsen: »Send en ambulance«.