Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Dét kan dansk politi:
Hvis en dansk statsborger bliver dræbt i udlandet, kan dansk politi ikke umiddelbart gå ind i sagen. Det er et grundlæggende princip, at forbrydelser som udgangspunkt retsforfølges i det land, hvor forbrydelsen er begået.
Det var eksempelvis tilfældet med drabet på den italienske statsborger Antonio Curra i København, der blev retsforfulgt i Danmark.
Dansk politi har ikke lov til at agere i Pakistan på egen hånd, og for at få oplysninger om en sag kan dansk politi udelukkende gå igennem det pågældende lands myndigheder.
Hvornår kan en statsborger udleveres?
Indtil 2002 var det ikke muligt at udlevere danske statsborgere til retsforfølgelse uden for Norden. I dag gælder forskellige regler for udlevering til Norden, til et andet EU-land, eller til et såkaldt tredje land. Nedenstående regler gælder for udlevering til et tredje land.
En dansk statsborger kan udleveres til udlandet, hvis det pågældende land fremsætter en begæring med en lang række nærmere bestemte oplysninger. Der skal bl.a. foreligge dokumentation for eksempelvis en anholdelsesordre eller fængslingskendelse, udstedt af en myndighed i landet.
Sagen bliver så vurderet af først en politikreds og herefter Justitsministeriet. De vurderer de tilvejebragte oplysninger og undersøger også, om der eksempelvis er risiko for, at den danske statsborger kan blive tortureret eller konkret risikerer dødsstraf.
En udlevering kan domstolsprøves, hvilket betyder, at de oplysninger, der fører til beslutningen om udlevering, skal »holde« i en dansk retssag.
Hvad hvis personen efterlyses?
Hvis en dansk statsborger er mistænkt af myndighederne i udlandet for at have begået en forbrydelse, er der mulighed for Danmark kan agere, hvis den pågældende person bliver efterlyst via Interpol eller Schengensamarbejdet.
I så fald kan danske myndigheder eventuelt anholde personen, men det pågældende land skal efterfølgende tilvejebringe de nødvendige oplysninger om sagen, før danske myndigheder kan foretage sig yderligere.
En eventuel varetægtsfængsling af den mistænkte person skal igen vurderes efter dansk lovgivning og besluttes af en dansk domstol.
Kilde: Justitsministeriet