Tag imod en vindmølle og scor kassen

Kommunerne skal kunne handle med placeringen af hundredevis af nye store vindmøller, foreslår en økonom. På den måde kan villige kommuner tjene stort på at tage imod andres møller.

Placeringen af vindmøller i de danske kommuner skal kunne købes og sælges ligesom mel og sukker.

Det er kernen i et forslag, der skal sætte skub i kommunernes udpegning af lokaliteter til fremtidens store vindmøller. Efter forslaget kan kommuner, der ikke giver plads til vindmøller, betale andre kommuner for, at gøre det. Ideen er, at markedskræfterne skaffer pladsen til møllerne, når først politikerne har bestemt, hvor mange der skal være i hele landet.

Bag ideen står lektor i erhvervsøkonomi Anders Christian Hansen, Roskilde Universitetscenter. Han mener, at forslaget er nøglen, der kan genåbne forhandlingerne om et ny energiplan. De forhandlingerne brød for nylig sammen, bl.a. på uenighed om, hvordan der skaffes plads til fremtidens nye stor vindmøller i landskabet.

Oppositionen vil have kommunerne til at finde pladser gennem en tvungen kvoteordning, men regeringen står fast på, at det skal ske gennem frivillighed. Anders Christian Hansens forslag lægger sig midt i mellem. Hans ide er at skabe et kommunalt marked for vindmøllekvoter. Folketinget bestemmer, hvor mange møller, der skal gives plads til, mens kommunerne handler sig frem til placeringen.

»Kommunerne er forståeligt nok tilbageholdende med at udpege placeringer til de nye meget store vindmøller, så længe de kan genere landskabet eller true ejendomspriserne. I dag har kommunerne ingen fordel i at udpege placeringer. De mangler et incitament til at finde pladserne. Et system for omsættelige kvoter på vindmølleplaceringer vil sætte en markedspris på det gode at blive fri for møllerne og via markedskræfterne sørge for, at det nødvendige antal placeringer bliver fundet,« siger Anders Christian Hansen.

Energiudvalget positivt
Hans forslag bliver positivt modtaget af formanden for Folketingets energipolitiske udvalg, Eyvind Vesselbo (V).

»Det lyder som et sympatisk og konstruktivt forslag, der gør kommunerne ansvarlige for at finde mølleplaceringerne med et element af frivillighed. Det kunne også være en vej til at undgå et direktiv fra ministeren om møllernes placering. Og det rummer mulighed for, at kommuner, der finder placeringer mod betaling, kan kompensere nabolaget til møllerne for eventuelle gener. Det er et forslag, som det er værd at se nærmere på,« siger Eyvind Veselbo.

De Konservatives energipolitiske ordfører Christian Wedell-Neergaard siger, at det »ikke er noget dårligt forslag.«

»Men i ideen hviler på et offentligt reguleret marked, eftersom kommunerne bliver tvunget til at påtage sig enten møllerne eller prisen for at slippe for dem. Og vi står fast på, at placeringerne skal findes ved frivillighed,« siger Christian Wedell-Neergaard.

Formanden for KLs miljøudvalg, Bjørn Dahl går også ind for, at kommunerne finde pladserne frivilligt, og han mener, det vil ske, fordi alternativet er et direktiv fra miljøministeren.

»Hvis kommunerne kan handle med placeringerne, er det heller ikke sikkert, møllerne kommer op at stå, hvor det blæser mest,« siger Bjørn Dahl.

Energipolitisk ordfører hos Dansk Folkeparti, Tina Petersen siger at en kvoteordning vil ramme uretfærdigt.

»En kommune som København kan nok ikke finde mange pladser, men den bliver tvunget til at betale prisen for at andre gør det alligevel,« siger hun.

Hertil siger Anders Christian Hansen, at opstillingen af vindmøller er en national interesse.

»Derfor er det er rimeligt, at alle er med til at betale prisen enten ved at lægge areal til møllerne eller ved at betale andre for det,«