Tag en pille, rank ryggen og gå det væk

Antallet af rygoperationer er styrtdykket. Men sker det alene af hensyn til de syges vé og vel, eller handler det mere om økonomi og politik?

»Jeg kan se lys for enden af tunnellen,« siger Trine Østergaard, der efter en diskusprolaps gennemgår et konservativt behandlingsforløb med medicin og træningsøvelser på Glostrup Hospital. Til højre er det fysioterapeut Bente Svendsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det gør uhyggeligt ondt. Men en operation er ikke svaret. Glem det. Nogle gange gør den ligefrem mere skade end gavn.

I stedet skal du tage smertestillende piller, og så får du et program med øvelser til at træne din ryg. Dét vil med stor sandsynlighed få det til at gå over. Smerterne vil efterhånden blive svagere og svagere og vil i mange tilfælde til sidst helt forsvinde.

Sådan lyder den nye besked til de tusindvis af danskere, der rammes af en diskusprolaps eller andre ondskabsfulde ryglidelser.

I årevis var det ellers god lægelatin at tilbyde stadig flere en operation. Men sådan er det ikke længere. Et markant kursskifte i behandlingen betyder, at antallet af rygoperationer nu rasler ned.

Dét er resultatet, efter at Sundhedsstyrelsen har formuleret nye retningslinjer for en mere ensartet og såkaldt »konservativ« behandling af ryglidelser, hvor patienterne først og fremmest skal hjælpes med smertestillende medicin, træning og information. Kun som absolut sidste udvej kan en operation komme på tale.

»Rygoperationer er store indgreb. Ofte forløber de godt, men det sker også, at de ikke virker, og at der tilstøder komplikationer som blødninger, infektioner og læsioner. Derfor giver det god mening at prøve med noget mindre indgribende først. Med den rette instruktion og hjælp vil folk kunne lære at kontrollere forløbet og tage ansvar for deres egen situation. For langt de fleste vil lidelsen således gå over igen,« siger ledende overlæge Henrik Røgind fra Videncenter for reumatologi og rygsygdomme ved Glostrup Hospital.

De nye retningslinjer har medført, at antallet af rygoperationer i Region Hovedstaden er faldet fra knap 2500 i 2011 til forventet under 2.000 i år. Det har desuden betydet, at antallet af patienter, som henvises til behandling på privathospitaler på det offentliges regning, er dykket markant – fra 770 i 2011 til forventet 130 i år, viser en ny opgørelse.

Henrik Røgind understreger, at der ikke er tale om en spareøvelse, men en »omprioritering« af ressourcer fra kirurgi til konservativ behandling.

Lys forude

For Trine Østergaard fra Dragør har den konservative tilgang vist sig at være den rigtige i kampen mod en diskusprolaps, der var så smertefuld, at hun ikke selv kunne komme ud af sengen og måtte indlægges i en periode.

Hun fik konstateret lidelsen i slutningen af april og blev hurtigt udstyret med såvel smertestillende piller som et skræddersyet træningsprogram. I kølvandet på de nye retningslinjer er således oprettet et nyt tværfagligt forløb på Glostrup Hospital, hvor patienterne tilses af både læger, fysioterapeuter og sygeplejersker, der løbende vurderer, hvad patienten har brug for.

Tankegangen er, at man ved at inddrage en bred vifte af kompetencer har større chancer for at finde frem til den rigtige løsning for den enkelte patient.

I dag kan Trine Østergaard selv både komme ud af sengen og tage tøj på. Rollatoren er også blevet udskiftet med et par krykker, som hun også snart kan undvære, håber hun.

»Da jeg fik diagnosen, havde jeg måske nok regnet med, at jeg skulle have en operation. Men som det ser ud nu, bliver det forhåbentligt ikke nødvendigt. Det er foregået yderst professionelt, og der er virkeligt sket fremskridt. Jeg kan se lys for enden af tunnellen,« siger Trine Østergaard, der også begynder at kunne skimte en mulighed for snart at vende tilbage til sit job i SAS, hvor hun kun er et par år væk fra sit 40 års jubilæum.

I Gigtforeningen kalder man det en god nyhed, at patienterne slipper for en operation, hvis de i stedet får tilbudt en anden form for »virksom og veldokumenteret behandling, som f.eks. træning«.

»Operation skal som udgangspunkt være sidste udvej – og først når alle andre behandlingsformer er afprøvet,« siger direktør i Gigtforeningen Lene Witte.

Hun fremhæver dog også, at det er vigtigt, at alle kommuner sørger for at få opbygget den fornødne kapacitet til at kunne yde den træning og rehabilitering, som hospitalet anviser, at patienterne behøver for at få det optimale resultat.

Kritiske røster

Trods de rosende meldinger er alt dog ikke fryd og gammen. Der lyder også stærkt skeptiske røster mod udviklingen, ikke mindst fra privathospitalerne, der ser de nye retningslinjer som et angreb direkte rettet mod dem – og med patienter som ofrene, fordi mange ikke længere får tilbudt en bevisligt virksom behandling, påpeges det.

Den nye kurs på rygområdet skriver sig nemlig også ind i en større historie og indædt strid mellem såvel fagfolk indbyrdes som mellem fagfolk og politikere og administratorer om økonomi, faglighed og brugen af privathospitaler.

De nye retningslinjer på rygområdet er således blot et eksempel blandt mange på, hvordan man de senere år fra politisk hold har strammet kravene for at få en operation. Tilsvarende stramninger er sket eller på vej i forhold til behandlinger for knæ- og skulderlidelser, grå stær, ADHD og ikke mindst kraftig overvægt, hvor antallet af fedmeoperationer er faldet dramatisk.

Som det også er tilfældet på rygområdet, har argumentet ofte været, at der ser ud til at være sket et såkaldt indikationsskred. Mange af operationerne er i realiteten overflødige og påfører oven i købet patienterne en risiko for at løbe ind i alvorlige komplikationer. Patienterne kan i stedet klare sig med andre, ofte billigere tilbud, f.eks. hjælp til at tabe sig og til at komme i gang med at motionere, lyder ræsonnementet.

Påfaldende er det imidlertid, at mange af stramningerne har været rettet mod behandlinger, som i vid udstrækning er blevet udført på privathospitaler, mens der ikke har været samme fokus på at ensrette og justere retningslinjerne for behandlinger på de offentlige sygehuse.

Det har også været et erklæret mål med de nye retningslinjer på rygområdet at nedbringe antallet af operationer, som steg med næsten 60 pct. fra 2004 til 2007.

Med de nye tal fra Region Hovedstaden er det mål blevet indfriet, og hos en af de store private aktører, Center for Rygkirurgi, har lægelig direktør Thomas Kiær kunnet konstatere, at man stort set ikke længere får henvist patienter, der får betalt deres operation af det offentlige.

Til gengæld ser man flere selvbetalere, ofte ældre mennesker, som ikke har kunnet få lov til at få en operation i det offentlige på grund af de nye retningslinjer og derfor vælger at betale sig til indgrebet af egen lomme på et privathospital, fortæller han.

Thomas Kiær fremhæver, at der i årevis har været en faglig uenighed mellem læger fra forskellige specialer om, hvad der er den bedste behandling af ryglidelser – operation eller medicinsk behandling. Nu er der så blevet grebet ind fra politisk hold med en beslutning om at bremse op og indføre en form for rationering af rygoperationerne, hvilket rammer en stor gruppe patienter, der klart ville have haft gavn af et kirurgisk indgreb, mener han.

»Jeg har aldrig set nogen videnskabelig evidens for, at der er forekommet en overbehandling. Vi har aldrig opereret patienter, som kunne have opnået en tålelig tilstand med en konservativ behandling. Derfor er jeg sikker på, at man nu forholder en masse mennesker en operation, som de givetvis ville have haft gavn af,« siger Thomas Kiær.