Tænketank: Sænk broafgiften over Storebælt til fem kroner

Det er et skridt i den rigtige retning at sænke broafgiften over Storebælt for pendlerne, sådan som Venstre foreslår. Men samfundsøkonomisk vil det være en bedre idé at sænke afgiften for alle til fem kroner, lyder det fra tænketanken Kraka.

Fem kroner for at køre over Storebæltsbroen, foreslår tænketanken Kraka. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Pendlerne over Storebælt skal have en rabat på 40 procent, hvis det står til partiet Venstre.

Men det er ikke særligt vidtgående, lyder det fra tænketanken Kraka. Beregninger fra tænketanken viser, at det samfundsøkonomisk ville være mest fornuftigt, hvis det kostede en flad femmer at køre over broen frem for de nuværende 235 kroner.

»Samlet set vil det være en samfundsøkonomisk gevinst på to måder: Du får et bedre match på arbejdsmarkedet mellem person og job ved at gøre det billigere at pendle over broen. Det vil føre til højere lønninger og dermed højere indkomstskatter, der kommer os alle til gode,« siger tænketankens vicedirektør Jens Hauch.

»Derudover får helt almindelige mennesker, der bare gerne vil køre en tur over broen i deres fritid, en velfærdsgevinst,« lyder det fra Kraka-direktøren.

Han mener, det hæmmer brugen af Storebæltsbroen, når det koster 235 kroner at passere den. Det svarer ifølge Kraka-direktøren til en beskatning på 1.100 procent.

De fem kroner, som ifølge Kraka er den ideelle pris for at køre over Storebælt, svarer ifølge tænketanken til de faktiske udgifter for samfundet, når man kører en tur svarende til broens længde.

»De fem kroner afspejler, hvad samfundet har af udgifter til trafikkens bivirkninger, herunder ulykker og påvirkning af klimaet, på en strækning på 18 kilometer,« siger han.

Jens Hauch erkender, at en afgift på en flad femmer for en enkelttur henover Storebælt ikke kan finansiere tilbagebetalingen af broen. Men det bør heller ikke være formålet med en broafgift, mener han. Pengene skal i stedet hentes ind over skatten eller generelle forbrugsafgifter.

Spørgsmål: Men er det ikke mest rimeligt, at det er brugerne af Storebæltsbroen, som også betaler for gildet, frem for samfundet som helhed?

»Brugerbetaling er ikke en smart måde at finansiere brugen af broer på, så længe vi er i en situation, hvor der ikke er trængsel. Afgifter af den her størrelse skaber en forvridning, der gør at broerne ikke bliver brugt nok,« siger Jens Hauch.