Tænketank: Brug af advokatundersøgelser risikerer at efterlade uløste sexismeproblemer

Advokatundersøgelser har i en række tilfælde været brugt som et værktøj til at få afdækket problemer med krænkelser på danske arbejdspladser. Men brugen af dette værktøj bør begrænses, og retssikkerheden skal øges, lyder det fra tænketanken Justitia, som har gennemgået 15 advokatundersøgelser fra de senere år.

Arkivfoto: Jacob Mchangama er direktør for organisationen, Justitia.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er helt forkert, når advokatundersøgelser bruges til at håndtere sexisme eller andre »kulturelle problemer« på danske arbejdspladser.

For man risikerer, at problemerne forbliver uløste.

Det mener Gerd Sinding, der er konsulent hos tænketanken Justitia.

I en ny analyse med titlen »Retssikkerhed og gennemsigtighed i advokatundersøgelser« har Justitia gennemgået 15 advokatundersøgelser af blandt andet krænkelsessager på TV 2, DRs pigekor og Det Konservative Folkeparti og eksempelvis politiets brug af actionscards i minksagen.

»Når det ikke er noget juridisk, der skal afklares, så er det ikke logisk at bede en jurist om at løse opgaven. Det er uheldigt og kedeligt at få gjort et problem til et juridisk problem, hvis problemet i virkeligheden er kulturelt eller psykologisk, for så får arbejdspladsen ikke løst det egentlige problem,« siger Gerd Sinding, der har forfattet Justitia-analysen under sin orlov fra sin stilling som dommer ved Retten på Frederiksberg.

»Jurister vil i sagens natur ofte tænke juridisk og dermed være fokuseret på, hvad der er lovligt og ulovligt eller rigtigt og forkert. Men hvis man skal have løst et problem på arbejdspladsen med dårlig omgangstone og have afdækket, hvad det gør ved folk, når der bliver talt på en bestemt måde, så er advokatundersøgelser ikke velegnede,« siger Gerd Sinding.

Uigennemsigtighed

Ifølge Justitia bør juristerne fremover holde sig til juridiske spørgsmål og overlade det til eksempelvis psykologer, sociologer og arbejdsmiljøeksperter at forsøge at løse sexismeproblemerne.

Men den ene undersøgelse udelukker vel ikke den anden? En virksomhed kan vel godt bruge penge på en advokatundersøgelse og samtidig lade nogle af de andre faggrupper, du peger på, undersøge problemerne?

»Naturligvis, men så skal advokaten bare holde sig fra de problemstillinger, der vedrører kultur og arbejdsmiljø. Det er helt fint at udarbejde begge typer undersøgelser. Man skal bare ikke tro, at advokatundersøgelserne løser kulturproblemerne,« siger Gerd Sinding.

»Det, vi ser, er en tendens, som kommer fra USA. Jurister kalder det 'en retliggørelse' af konflikter. Et eksempel kan være børn, der sagsøger deres forældre for ikke at være gode nok forældre. Vi plejede at tage afstand fra den måde at løse konflikter på her i Danmark. Jeg ser brugen af advokatundersøgelser som et skridt i den retning. Det skal vi undgå,« siger Gerd Sinding.

Justitia anbefaler at begrænse brugen af advokatundersøgelser.

I dag er undersøgelserne præget af for stor uigennemsigtighed, og retssikkerheden for de involverede parter er ikke god nok.

Når det gælder interview af en mulig krænker eller et vidne, er der behov for at fastsætte retningslinjer for, hvad der gælder, lyder det.

»I dag ved man ikke, hvordan man er stillet, hvis man bliver bedt om at komme til et interview i forbindelse med en advokatundersøgelse. Har man for eksempel pligt til at deltage i interviewet eller ej? Det bør der være retningslinjer for,« siger Gerd Sinding.

Hun mener i øvrigt, at det er misvisende, at advokatundersøgelser ofte omtales ofte som »uvildige«.

»Det er vigtigt at understrege, at advokaten aldrig er uvildig. Det er jo kunden, der har bestilt undersøgelsen, der bestemmer, hvilke forhold som skal undersøges. Så uvildigt bliver det jo ikke,« siger hun.