At tænke som en morder

Hvorfor? Det er et af de helt centrale spørgsmål, som både efterforskere, pårørende og mediernestiller, når der begås et mord.

Fotocollage: Erik Reefner Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

»Når jeg ikke helt kunne forstå en gerningsmands færden, kunne jeg sidde i timer på en stol på gerningsstedet og med udgangspunkt i de tekniske og retsmedicinske undersøgelser, se gerningsmanden fra han kom ind gennem vinduet, gennemførte drabet og til han forlod stedet igen.«

Scenen lyder måske bekendt - i hvert fald, hvis man var en af de to millioner danskere, der fulgte serien »Rejseholdet« på DR1. Efterforskeren La Cour - spillet af Lars Brygmann - brugte denne fremgangsmåde og havde til tider helt synske evner, når han jagtede en gerningsmand. Inspirationen til La Cours rolle kommer fra en af virkelighedens efterforskere, kriminalkommissær Kurt Kragh, tidligere efterforsker i Rigspolitiets Rejsehold. Scenen ovenfor er hans måde som erfaren efterforsker at sætte sig ind i gerningsmandens motiv og adfærd på - noget der kan vise sig afgørende, hvis man vil opklare en mordsag.

Hvert år begås der mellem 50 og 80 mord i Danmark. Langt de fleste af dem er lige til at opklare. Enten melder drabsmanden sig selv, eller også peger alle beviser i samme retning.

Men der er også mord, der er mere komplicerede - mord der kalder på en særlig ekspertise.

Hvad får et menneske til at begå den ultimative forbrydelse: At slå et andet menneske ihjel?, er det centrale spørgsmål politiets efterforskere stiller sig selv.

»Allerførst skal vi have slået motivet fast. Finder vi motivet, finder vi også vejen,« fortæller Bent Isager-Nielsen, tidligere chef for Rigspolitiets Rejsehold og nuværende politiinspektør i Vestegnens Politi.

Berlingske Tidende har sat de to politifolk i stævne hver for sig for at fortælle om arbejdet med motiver og adfærd i drabssager. Politiet opererer typisk med syv motiver for mord: hævn, begær, profit, spænding, jalousi, udstødelse og fanatisme, som man også har kunnet se det gennem februar og marts i TV 2-drama-dokumentarserien »De 7 Drab«, hvor efterforskningen bag syv danske drabssager med hvert sit motiv er blevet lagt frem for seerne.

»Adfærdspsykologer siger, at der bag enhver handling ligger en positiv hensigt. Ikke nødvendigvis en moralsk, god hensigt, men en positiv hensigt. Det bør man have for øje, når man leder efter motivet: hvem var det positivt for at gøre det her,« siger Bent Isager-Nielsen.

EKSEMPELVIS KAN DET være positivt for den jaloux drabsmand at slå sin elskerindes mand ihjel, for så kan han få hende for sig selv. Eller for faren, der slår sin datter ihjel, fordi hendes udskejelser krænker familiens ære. At arbejde med motiver er ikke nyt for politiet, men det er mere organiseret i dag end tidligere.

»Når vi havde fået styr på, »hvad« der i mindste detalje var på gerningsstedet, stillede vi os selv spørgsmålet »hvorfor«. Ofte tonede motivet herefter frem af gerningsstedets dystre skygger. Til sidst kom den sværeste og meget usikre opgave - at nå frem til »hvem«, eller rettere hvilke karakteristika gerningsmanden havde; køn, alder, fysiske evner, arbejde og sociale baggrund osv.,« siger Kurt Kragh.

Bent Isager-Nielsen fortæller:

»Gerningsmandens adfærd på gerningsstedet siger meget om, hvordan han lever sit normale, ikke-kriminelle liv. Er drabet velorganiseret, systematisk udført, og sporene fjernet, kan man regne med, at han også lever sådan i sin hverdag. Er gerningsstedet derimod efterladt hulter til bulter, lever han nok mere uorganiseret - sat på spidsen selvfølgelig.«

Politiet arbejder på den måde med motivforskning med samme systematik som de tekniske beviser. Men et motiv er ikke nok til at sætte en gerningsmand bag tremmer.

»Vi kan bruge viden om motiv og adfærd til at spore os ind på den sandsynlige gerningsmand, og så er det tekniske beviser som dna og fingeraftryk, der får drabsmanden dømt,« siger Bent Isager-Nielsen.

Motivet bag et drab er formentlig også en af grundene til, at drabssager har så stor en fascinationsfaktor. Der bliver lavet utallige programmer, der handler om mord, og en drabssag får større mediedækning end et færdselsuheld - selv om risikoen for at blive slået ihjel er størst i trafikken.

»Det er den bevidste handling bag et drab, der er fascinerende og skræmmer livet af os,« siger Bent Isager-Nielsen og forklarer: »Drab er den ultimative forbrydelse. Det er fascinerende at arbejde med drabsefterforskning, og det er elementært spændende at lægge kabalen og løse gåden.«