Tablets i skolen kan give dårligere PISA-score

Skolerne poster mange penge i nye tablets, men det giver ikke nødvendigvis bedre undervisning, viser resultaterne fra den nye PISA-undersøgelse.

»Det er fint, hvis PISA-undersøgelsen giver os anledning til at diskutere, hvad det gør med børn, at de konstant har adgang til teknologi,« mener lektor Jeppe Bundsgaard fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Måske sidder du lige nu og får rigtig dårlig samvittighed over den spritnye iPad, som du havde set frem til at lægge under juletræet til sønnike. For vil den fine gave nu være skyld i, at knægten kommer til at læse og regne som en brækket arm, når han bliver 15 år og gammel nok til at deltage i OECDs PISA-test?

Undersøgelsen af skoleelevers kundskaber i læsning, matematik og naturfag i 2012 viser nemlig, at elevernes adgang til tablets i skolen og derhjemme ikke nødvendigvis fører til bedre PISA-resultater. Tværtimod.

De elever, der bruger tablets i skolen, opnår 491 point i matematik, mens elever, der ikke har adgang til tablets, opnår 514 point. Også i læsning og naturfag er der forskel. 39 PISA-point svarer til et skoleår. Disse »rå« tal er dog ikke korrigeret for usikkerhed og socioøkonomisk baggrund. En umiddelbar sammenhæng mellem PISA-score og f.eks. tablets behøver heller ikke at betyde, at det lige netop er tablets, der er årsag til det dårligere resultat.

Men lektor Jeppe Bundsgaard fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet tror, at der kan være en sammenhæng.

»Det kan skyldes to årsager. Den ene årsag kan være, at den undervisning, der foregår på iPad, er dårligere end den undervisning, hvor eleverne ikke bruger iPad. Den anden årsag kan være, at man konstant bliver forstyrret, når man har adgang til hele verden på sin iPad samtidig med, at man skal sidde og arbejde med sin opgave. Det kræver stor dygtighed ikke at lade sig forstyrre hele tiden,« siger han.

Men hvorfor kan undervisningen være af dårligere kvalitet, når eleverne arbejder med iPads? Jeppe Bundsgaard peger på, at det kan skyldes, at eleverne for eksempel arbejder med de små populære læringsspil, som ofte indeholder ganske simple udregningsstykker.

»Forestillingen om, at det er det, man skal lære i skolen, er forkert, og det er heller ikke det, PISA tester. PISA tester ikke paratviden, men derimod evnen til f.eks at omsætte virkelige problemer i verden til matematik eller naturfag. Det er langt mere kompliceret,« siger han.

Men selv om eleverne faktisk bruger deres iPad til at arbejde kreativt og selvstændigt, er det ikke sikkert, at de får nok læring ud af det.

»Eleverne er ofte meget aktive, når de arbejder med tablets, og aktive elever er normalt tegn på god læring. Men i de situationer kan det være svært for læreren at sikre en faglig kvalificering af elevernes arbejde. Vi er glade for, at eleverne er aktive og kreative, men vi får måske ikke lært dem nok undervejs. Det er absolut ikke let at være lærer i en situation, hvor børnene laver alle mulige forskellige ting, for det er ikke let at gennemskue, om de samtidig bliver bedre rent fagligt. Den form for undervisning har lærerne ikke fået tilstrækkelig støtte til,« siger Jeppe Bundsgaard.

Teknologien påvirker os

Skoleledernes formand, Anders Balle, opfordrer ligeledes til, at man ikke blot investerer i ny teknologi til skolerne, men husker, at der samtidig skal investeres i lærerens kvalifikationer. I folkeskolereformen er der afsat penge til lærernes kompetenceudvikling, ligesom A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har doneret en milliard til folkeskolen.

»Teknologi redder ikke elevernes læring. Det er gedigen undervisning og dygtige lærere, der skal gøre eleverne dygtigere. Om eleverne bruger tablets eller bøger er mindre betydningsfuldt. For mig at se bør det være et prioriteret indsatsområde, når vi skal udvikle lærernes kompetencer,« siger Anders Balle.

Men ét er skolen, noget andet derhjemme. Skal vi allerede nu bytte den iPad, der var tiltænkt sønnen og i stedet lægge en god bog eller en varm, hjemmestrikket sweater under juletræet? Det vil nok ikke gøre os populære hos børnene, men var da en overvejelse værd, griner Jeppe Bundsgaard:

»Vi har haft diskussionen i fagkredse i mange år, og mange mener, at det er mediehysteri at advare mod virkningen fra de nye teknologier. Men det er ikke uskyldigt, og for mig at se er vi kommet i den modsatte grøft, fordi vi ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, at teknologier ikke er neutrale, men at de gør noget med os. Det er fint, hvis undersøgelsen giver os anledning til at diskutere, hvad det gør ved børn, at de konstant har adgang til teknologi.«