Syriske flygtninge i Danmark vil tilbage til blodig borgerkrig

Først får de asyl, ophold og pas i Danmark - så rejser flygtninge fra Syrien tilbage for at kæmpe, afslører dokument fra Justitsministeriet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske myndigheder vil nu slå hårdt ned på »et stigende« antal yngre mandlige flygtninge fra Syrien, der - efter at de er flygtet til Danmark, har fået asyl, opholdstilladelse og dansk udlændingepas - tager tilbage til Syrien for at deltage i den væbnede konflikt. Det viser et dokument fra Justitsministeriet, som Radio24syv har fået aktindsigt i.

Dokumentet er en briefing fra september 2014, udfærdiget af Justitsministeriets embedsmænd til daværende justitsminister Karen Hækkerup (S). Af dokumentet fremgår det også, at myndighederne nu vil »skærpe praksis« og »per automatik« indlede en sag, der skal fratage disse flygtninge deres opholdstilladelse.

Ifølge Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti, så er det uforeneligt med dansk ophold, når flygtninge med opholdstilladelse vil rejse tilbage til Syrien.

»Det er klart, at hvis der er tale om, at man har fået asyl og så alligevel vender tilbage til borgerkrigen, så hører alting op. Dermed mener jeg, at man må fratage det asyl, der er tildelt, hvis man tager tilbage til den krig, man flygtede fra. Enten er man forfulgt, eller også er man ikke – og der kan man ikke spille på to heste,« siger Peter Skaarup til Radio24syv.

Af dokumentet fra september 2014 fremgår det, at Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen – der behandler asylsager i Danmark – har oplevet en »stigning« i antallet af flygtninge, der efter at have fået asyl i Danmark ønsker at få udleveret deres oprindelige syriske pas. Formålet er, mener myndighederne, at tage tilbage til Syrien og deltage i den syriske borgerkrig.

»Hvis flygtninge fra konfliktområder (…) anmoder om at få udleveret deres deponerede nationalitetspas, må det forventes, at de har til hensigt at rejse til hjemlandet og eventuelt deltage i væbnet konflikt«, fremgår det. Ifølge dokumentet ”drejer det sig især om yngre mandlige flygtninge.«

Udlændingestyrelsen ønsker over for Radio24syv ikke nærmere at kommentere sagen, men bekræfter, at den »har oplevet en stigning i antallet af anmodninger om udlevering af nationalitetspas fra syriske flygtninge.«

»Vi har ikke tal, da anmodningerne ikke registreres,« oplyser pressekonsulent i styrelsen, Nils Bak, til Radio24syv i en mail.

Dokumentet, der er dateret den 15. september 2014, er udarbejdet af Justitsministeriet i forbindelse med lanceringen af regeringens handlingsplan mod radikalisering og ekstremisme. Planen har primært til formål at forhindre, at personer fra Danmark tager til konfliktområder for at deltage i kamphandlinger.

Af dokumentet fremgår det, at regeringen vil skærpe reglerne for, at flygtninge kan få udleveres deres hjemlands pas, netop for at sikre, at de ikke rejser tilbage til det land, de er flygtet fra, for at deltage i krigshandlinger.

»Det foreslås«, hedder det videre, »at der indføres en skærpet praksis, således at der i disse tilfælde pr. automatik indledes en inddragelsessag af flygtningenes opholdstilladelse.«

Justitsministeriet ønsker ikke at kommentere sagen, og det har ikke været muligt for Radio24syv nærmere at få dokumenteret ministeriets påstand om, at et stigende antal unge ønsker deres pas udleveret, og at det »må forventes«, at det sker for at rejse til hjemlandet og deltage i væbnet konflikt.

Formentlig kurdere

Radio24syv har været i forbindelse med flere politikredse og kommuner, der ikke kender til konkrete sager om syriske flygtninge, der er rejst tilbage til hjemlandet for at komme i kamp.

Det samme er tilfældet for integrationskonsulent Fahmy Almajid, der arbejder for flere kommuner og selv har syrisk baggrund. Til gengæld har han et bud på, hvorfor nogle unge syriske mænd tilsyneladende gerne vil tilbage til hjemlandets blodige borgerkrig:

»Der er formentlig tale om kurdere, der vil kæmpe mod Islamisk Stat og forsvare det kurdiske område. I øjeblikket foregår der især heftige kampe i Kobane i det nordlige Syrien,« siger han til Radio24syv.

»Kurderne føler sig efterladt alene – Vesten har lovet dem masser af hjælp, men der skete aldrig noget, og nu må de kæmpe deres kamp med små våben mens IS har de mest moderne våben, man kan tænke sig. Derfor føler de sig forpligtet til at rejse tilbage for at forsvare deres land,« vurderer Fahmy Almajid over for Radio24syv.