Syriens krig lokker unge mænd – og radikaliserer dem

Fremtidens terror kan komme fra de 1.000 vestlige unge, der lige nu kæmper i Syriens borgerkrig. I løbet af kun seks måneder er 45 danskere taget dertil, fire af dem er døde. I hele Europa advarer efterretningstjenesterne mod de hjemvend

De syriske oprørere, der kæmper en hård kamp mod præsident Bashar Hafez al-Assad blandt andet her i byen Aleppo i det nordlige Syrien, har på det seneste fået hjælp fra en lang række europæere, der er taget til landet for at føre hellig krig. PET advarer mod den omfattende trafik med kurs mod krigszonen. Fold sammen
Læs mere
Foto: MAYSUN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da et fotografi fra Syrien i begyndelsen af denne måned begyndte at cirkulere på de sociale medier, vakte det ikke kun opsigt på grund af sin morbide karakter.

To års krig i landet har sendt en flod af grusomme fotos i omløb – og mange af dem bruges bevidst i en propagandakrig om hjerter, penge og våben. Men fotoet, der dukkede op på diverse blogs og Facebook-sider 3. marts og viste liget af en mand i civilt, vestligt tøj – en »hellig kriger«, der nu var blevet »martyr« på slagmarken i Syrien – var opsigtsvækkende, fordi manden tydeligvis var lys i huden. Som en nordeuropæer. Skægget rundt langs hans ansigts underkant var rødt. Og fra de net-sider, der identificerede den døde, begyndte et for Mellemøsten usædvanligt navn at klinge: Kenneth Sørensen.

Den 30-årige danskfødte konvertit er blot en af fire danskfødte eller herboende personer, der er omkommet i Syriens borgerkrig. Den tidligere Guantanamo-fange, Slimane Abderrahmane er en anden, mens de to øvriges identitet er ukendt for offentligheden.

Kenneth Sørensen har siden sin omvendelse til islam som ganske ung i perioder boet i udlandet og været sigtet for terrorstøtte i Libanon og for våbensmugling i Yemen, hvor han – hvad der er bekræftet af de danske myndigheder – blev tortureret i fængslet. For knap tre uger siden faldt han så i kamp i Syrien. Formentlig tilknyttet den radikale gruppe Jabhat al-Nusra – og måske endda i selskab med andre danskere eller normalt herboende. For ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) er 45 herboende – med pæredansk eller mellemøstlig baggrund – det seneste halve år rejst til Syrien for at deltage i borgerkrigen. Den yngste skulle være blot 16 år.

På kant med terrorloven

Trafikken mod krigszonen i Syrien fik søndag PET til at gå i Jyllands-Posten og advare familiemedlemmer, venner og moskeer:

»Det har et omfang og en udvikling på så kort tid, at vi har valgt at gå ud og advare. Der er tale om den hurtigste udrejse til en kamp-zone fra Danmark på så kort tid. De, der rejser for at deltage i kamp, rejser af mange forskellige grunde. Flertallet er radikaliserede islamister, som vil ned at kæmpe med lignende grupper. Andre er mest optaget af den politiske kamp eller en humanitær indsats, men de løber en stor risiko for at blive tiltrukket af et islamistisk miljø,« sagde Jakob Scharf i går til TV 2 News.

Med den usædvanligt åbne udmelding håber PET at tale unge mænd herhjemme fra samme idé. Ikke blot fordi de som utrænede krigere sætter deres liv i fare; de risikerer også at bryde den danske terrorlovgivning, der forbyder terrorstøtte og -træning. I sidste ende kan deres opholdstilladelse i Danmark være på spil.

Radikale grupper herhjemme – herunder medlemmer af den lille, men højrøstede islamistiske forening »Kaldet til Islam« – har offentligt, f.eks. på sociale medier, applauderet og endda opfordret til deltagelse og martyrdom i krigen i Syrien. Tilsyneladende med held. Naser Khader, i øjeblikket senior fellow ved det politiske Hudson Institute i Washington DC og selv af syrisk afstamning, har kendskab til flere familier, der sidder lamslåede tilbage, efter at deres søn er forduftet til Syrien:

»For nylig fik jeg en henvendelse fra en familie, hvis 18-årige danske søn i løbet af meget kort tid blev ekstrem muslim. Han har sendt familien en mail om, at han vil derned, og at det er hans valg, han vil kæmpe for islam. De seneste livstegn fra ham kommer fra grænsen til Syrien,« siger han.

Formentlig tager nogen af sted, fordi de – uden religiøse motiver – ønsker at støtte Den Frie Syriske Hær (FSA). Men det lader sig ikke gøre, mener Khader:

»Man kan ikke komme ned og kæmpe med FSA, for de består primært af desertører fra regeringshæren. Det er professionelle soldater, og de vil ikke have amatører. De grupper, der rekrutterer folk udefra, er primært jihadister, og de er som regel tilknyttet al-Nusra (se faktaboks, red.). Hvis de ikke er islamister, når de tager af sted, så bliver de det i Syrien, for det er kun islamisterne, der lukker folk udefra ind.«

Terrortanker med hjem

Det er ikke kun de unge mænds sikkerhed, PET er bekymret for. Bekymringen går også på de ideer, de »hellige krigere« måtte komme hjem med. Med søndagens advarsel signalerer de danske sikkerhedsmyndigheder, at Danmark står i nøjagtig samme situation og overvejelse, som søstertjenester overalt i Europa: Nemlig at det næste alvorlige terroranslag i europæiske lande kan komme fra islamister, der via deltagelse i den syriske konflikt er blevet radikaliseret og opfordret til lokale terroraktioner i hjemlandet.

Man anslår, siger terrorforsker Magnus Ranstorp, Forsvarshøjskolen i Stockholm, at op mod 1.000 vesterlændinge opholder sig i landet. I modsætning til krigene i Pakistan, Afghanistan og Somalia er der nærmest fri – og billig – rejse til Syrien gennem Tyrkiet. Det er nemt, det lyder glorværdigt på de sociale medier, og overlever man, kommer man hjem »som rockstjerne«:

»Hvis man træder ind i den verden og ser på, hvad de konsumerer af billeder og propaganda. Det er meget skræmmende, hvad de lægger øjne til, og det kan meget nemt rykke med individer. Dertil kommer, at deres voldstærskel er meget lavere, når de kommer hjem,« siger Magnus Ranstorp.

Torsdag advarede Storbritanniens øverste antiterrorchefer om, at terrortruslen fra hjemvendte jihadister nu måtte anses at være på linje med truslen fra al-Qaeda. Efter snart 12 års vestlig »krig mod terror« er al-Qaeda-netværkets lederskab mærkbart svækket. De øverste, karismatiske ledere er dræbt eller jaget vildt og ikke længere i stand til at koordinere eller »fjernstyre« spektakulære angreb a la World Trade Center i 2001 eller bomberne i London 2005. Men:

»Nogle af dem, der er blevet trænet (i eksempelvis Syrien, red.), er faktisk blevet selvmotiverende, de begynder at organisere sig i små grupper, som er svære at opdage,« siger Stuart Osborne, Storbritanniens øverste koordinator af den nationale antiterrorenhed til Reuters.

I Holland blev terrortrusselsniveauet midt i marts hævet til næsthøjeste niveau; alene pga. de hjemvendte krigere:

»Fra Europa er hundredvis rejst af sted, mange har sluttet sig til lokale væbnede grupper. Disse jihadist-rejsende kan returnere til Holland som ekstremt radikaliserede, traumatiserede og med et stærkt ønske om at bruge vold og således udgøre en betydelig fare for dette land,« siger Dick Schoof, den hollandske antiterrorchef til Sky News.

PETs opmærksomhed på de udrejste er da heller ikke ny. Allerede i november 2012 og igen i januar pegede Center for Terroranalyse – en enhed under PET – på problemet.

Spørgsmålet er nu, hvorfor PET melder tallet 45 ud – og om det rækker? Både Naser Khader og Magnus Ranstorp mener, at antallet af danskere i Syrien kan være langt højere:

»Det veksler efter, hvem man spørger. Det kan sagtens være højere. Der er store mørketal, fordi trafikken er så voldsom og går så stærkt,« siger Ranstorp.

I forhold til offentligheden er tallet ikke så vigtigt for PET. Efterretningstjenesten ønsker, vurderer Ranstorp, at sende et stærkt signal til såvel offentligheden, politikerne og ikke mindst de unge selv om, at den holder øje med dem. Også når de er kommet hjem.

Journalist Heidi Røndbjerg-Christensen fra Berlingske Nyhedsbureau har bidraget til denne artikel.