Syrienkonflikt kan brede sig til muslimer i Danmark

PET advarer om, at situationen i Syrien og Irak kan slå gnister i Danmark. Faren består både i hjemvendte krigere og risikoen for konflikt mellem sunni- og shiamuslimer herhjemme.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange herboende sympatisører der har kæmpet under ISIS’ sorte fane. Men de opnår kamperfaring og udsættes for yderligere radikalisering, som senere kan vendes mod Danmark. Billedet her er lagt ud på jihadist-hjemmesiden »Welayat Salahuddin« og viser angiveligt ISIS’ fane på en af det irakiske militærs køretøjer, som ISIS har erobret i det nordlige Irak. Foto: Welayat Salahuddin/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den militante islamistiske milits ISIS’ fremmarch er ikke kun alarmerende i Mellemøsten, men kan også udgøre et dansk sikkerhedsproblem. Det vurderer Politiets Efterretningstjeneste, PET, og af flere grunde:

ISIS, hvis navn kan oversættes til Den Islamiske Stat i Irak og Levanten, tilkæmper sig i øjeblikket kontrollen med områder i Syrien og Irak og med en sådan brutalitet, at selv al-Qaeda lægger afstand til bevægelsen.

PET vurderer, at over 100 mænd og kvinder fra islamistiske miljøer i Danmark er rejst til Syrien. Det kan ikke siges med sikkerhed, hvor mange herboende, der har kæmpet under ISIS’ sorte fane. Men pointen er, at de opnår kamperfaring og udsættes for yderligere radikalisering, som kan vendes mod Danmark.

Samtidig frygter PET, at konflikten mellem sunni- og shiamuslimer i Mellemøsten kan brede sig til Danmark.

»Vi vurderer, at der er en risiko for, at kampen mellem grupperne i Syrien kan fortsætte herhjemme,« siger Søren Jensen, chef for Center for Terroranalyse, CTA, under PET.

Kæmper på begge sider

Hidtil har betegnelsen Syrien-krigere været ensbetydende med personer, som støtter det sunnimuslimske oprør mod præsident Bashar al-Assads regime. Men herboende shiamuslimer af syrisk, tyrkisk og iransk herkomst er ifølge dagbladet Politiken også rejst til den syriske hovedstad, Damaskus, og angiveligt for at forsvare regimets stillinger og shiitiske helligdomme. Mohammed Mahfound, formand for Dansk-Syrisk Forening, der støtter præsident Assad, fortæller til avisen, at han kender til fire-fem sådanne rejsende.

Også politikommissær Allan Aarslev, Østjylland Politi, opfatter en konflikt mellem de muslimske grupper i Danmark som en reel risiko.

»Vi ved, at der er nogle herhjemme, som er på Assads side, selv om de holder lav profil. Vi har også været i kontakt med flere af dem. Så det er meget nærliggende, at konflikten fra Syrien breder sig hertil, men vi har endnu ikke set tegn på det,« siger Allan Aarslev.

Østjyllands Politi har netop hævet antallet af Syrien-krigere fra Aarhus, fra 27 til 30. Det skyldes, at man er blevet opmærksom på yderligere tre personer, som sidste år rejste til konfliktzonen. 22 af de 30 Syrien-krigere har haft tilknytning til en moské på Grimhøjvej i Brabrand.

PET holdt mandag en stor konference om de danske Syrien-krigere, hvor det blev understreget, at fænomenet ikke skal ses så snævert, som betegnelsen lægger op til, i og med at situationen i Irak er lige så foruroligende.

En af oplægsholderne var Naser Khader, som er tidligere folketingsmedlem og nu tilknyttet tænketanken Hudson Institute i USA. Han fortæller, at en lærer på Nørrebro i København har forklaret ham, at hun nu – og for første gang – oplever eleverne dele sig op i sunni- og shiamuslimer. Og at det er udtryk for gnidninger mellem grupperne.

»Der er en risiko for, at det kan udvikle sig til en konflikt. Men det afhænger af, hvordan det udvikler sig dernede. Hvis der pludselig bliver udført en terroraktion med mange civile ofre, så risikerer man, at gruppen hævner sig andre steder i verden,« siger Naser Khader.

Komplekse angreb

At selve veteranerne fra Syrien er en sikkerhedstrussel i Danmark skyldes ifølge PET, at de på baggrund af kamperfaring bliver i stand til at foretage komplekse angreb med simple våben. PET taler også om risikoen for Mumbai- og Westgate-angreb. I Mumbai i Indien blev bl.a. hoteller og en banegård i 2008 udsat for en række koordinerede angreb, som kostede 174 mennesker livet. Sidste år blev Westgate-shoppingcentret i Kenyas hovedstad, Nairobi, angrebet, og flere end 60 mennesker blev dræbt.

Danske mål kan ifølge PET være islamkritikere, frafaldne, massetrafik og især fly, fordi der er en selvstændig pointe i, at fly er vanskelige mål og derfor funklende trofæer. Derudover kan moskéer og helligdomme være mål i forbindelse med en konflikt mellem shia- og sunnimuslimer.

Ifølge CTAs seneste analyse af danske islamistiske miljøer, som har betydning for terrortruslen i Danmark, vurderes det, at der foregår en aktiv radikalisering og rekruttering af unge i islamistisk retning. Det sker med undervisning i bl.a. moskéer og via sociale medier. Nogle af de personer, som er involveret i at radikalisere og rekruttere er kendt af PET fra tidligere terrorsager.

Selv om tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) og tidligere PET-chef Jacob Scharf sidste år varslede »klapjagt« på veteraner fra Syrien, er ikke én blevet retsforfulgt. Det er ikke ulovligt at deltage i konflikten i Mellemøsten, og retsforfølgelse kræver, at bevisbyrden for en krigsforbrydelse kan løftes. Og det er, påpegede justitsminister Karen Hækkerup (S) for nylig, svært at samle beviser i en krigszone.