Syrien bekræfter skud mod Israel

Golan-højderne er ved at blive endnu en brik i den syriske borgerkrig trods den erklærede israelske modvilje mod at blande sig i den indtil videre to år lange konflikt.

De syriske oprørere kæmper stadig indædt mod den syriske hær i byen Aleppo. Flere end 80.000 mennesker blevet dræbt under den indtil videre to år lange konflikt - heraf omkring 35.000 civile. Konflikten har den seneste tid også bredt sig til nabolandene, og flere EU-lande presser på for at få lov til at forsyne oprørene med våben. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Indsatsen kunne næsten ikke være mindre, men nu er spillet i gang. Den syriske regering tog i går for første gang ansvaret for at have skudt direkte på israelske styrker ved våbenstilstandslinjen i Golan-højderne.

Ifølge en syrisk erklæring blev et israelsk militærkøretøj »tilintetgjort«, da køretøjet natten til tirsdag krydsede ind på den syriske side af våbenstilstandslinjen, mens israelske myndigheder siger, at en jeep blev ramt og »beskadiget« i et israelsk kontrolleret område, og at ingen soldater kom til skade. Begge parter siger, at israelsk militær skød tilbage, men her er det den omvendte vurdering af effekten.

Hvad alle kan se er, at situationen omkring Golan-højderne hastigt er ved at blive en brik i den syriske borgerkrig, selv om både den israelske regering og det syriske regime tilsyneladende har søgt at undgå det.

»Vores politik i Syrien er klar. Vi blander os selvfølgelig ikke i borgerkrigen,« sagde den israelske forsvarsminister, Moshe Yaalon, i går.

I realiteten blander Israel sig dog mere og mere, mens man prøver at fastholde det modsatte. Voldsomme luftangreb for to uger siden var ifølge en række israelske kilder rettet mod Hizbollah, men raketterne eksploderede i udkanten af Damaskus. Beskydninger ind over våbenstilstandslinjen har flere gange under den nu mere end to år lange borgerkrig ført til gengældelse fra det israelske militær.

Frygter israelsk gengældelse

De seneste dage har regimets offensiv mod den syriske by Qusair tæt på grænsen til Libanon vakt bekymring for, om borgerkrigen skal brede sig ind over nabolandet. Soldater fra den libanesiske shia-milits Hizbollah skal ifølge lokale beretninger have involveret sig voldsomt i kampene, der betegnes som nogle af de hidtil hårdeste.

I går fortsatte offensiven mod den strategisk vigtige by, men selv om episoden i Golan-højderne kun er en mindre detalje i sammenligning, kan den potentielt have lige så vidtrækkende konsekvenser.

Flere israelske analytikere peger på, at balancegangen bliver mere og mere vanskelig for den israelske regering. Ifølge israelske vurderinger er den syriske præsident, Bashar al-Assad, under stort pres for at svare igen på de israelske angreb, også selv om han måske ikke ønsker det af frygt for gengældelsens styrke.

Samtidig har tilstedeværelsen af al-Qaeda-relaterede oprørere nær Golan fået flere kommentatorer til at spekulere på, hvad der egentlig er Israels interesser i borgerkrigen.

En anonym, højtstående israelsk militærkilde blev i weekenden citeret i den britiske avis The Times for, at Assad er at foretrække som »djævlen, vi kender, frem for dæmonerne, som vi kun kan forestille os, hvis Syrien ender i kaos«.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, erklærede derefter, at udtalelsen »ikke repræsenterer den israelske regerings position«.

Nogle af de militære eksperter fremhæver, at Israel reelt set har størst interesse i, at kampene i Syrien fortsætter, og at Israels fjender på begge sider af fronten svækkes.

Det skal man måske heller ikke forvente at få defineret nærmere af Netanyahu. Men dermed udtrykker eksperterne faktisk den kynisme, som syriske flygtninge i de arabiske nabolande længe har anklaget omverdenen for at udvise.