Synkebesvær bag tusinder af dødsfald

Mange ældre og syge med bl.a. apopleksi lider også af dysfagi - alvorligt synkebesvær. Patientombuddet indskærper nu, at patienter på plejehjem og hospitaler skal have en særlig kost.

Efter to blodpropper i hjerne er Bent Kragballe netop flyttet ind på Sølund Plejecenter i København, hvor personalet bl.a. ved hjælp af mundstimulation forsøger at forbedre synkefunktionen, så han kan spise særligt forarbejdet kost og undgå sondeernæring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere tusinde syge samt svækkede ældre har så store problemer med at synke deres mad og drikke, at de risikerer at blive underernærede, komme til at mangle deres medicin, blive kvalt, få lungebetændelse og i yderste konsekvens dø efter at have fået maden i den gale hals.

Alene blandt patienter, som er ramt af et slagtilfælde i form af en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, skyldes hvert tredje af de ca. 3.000-4.000 dødsfald om året en lungebetændelse, som er forårsaget af fejlsynkning af mad og væske til lungerne.

Det fremgår af en rapport fra Patientombuddet, der nu slår alarm over den store udbredelse af lidelsen »dysfagi«. Det er betegnelsen for alvorlige synkeproblemer, som bl.a. kan skyldes skader i de muskler og nerver, der styrer den normale tygge- og synkefunktion.

Ifølge rapporten har mellem 60 og 87 pct. af de ældre beboere på plejehjemmene problemer med at synke, og 30 pct. af de 15.500 danskere, der hvert år rammes af et slagtilfælde - apopleksi - vurderes ligeledes at lide af dysfagi.

Derudover skønnes også en stor andel af patienter med en stribe andre sygdomme at lide af dysfagi, bl.a. patienter med parkinson, alzheimer og muskelsvind.

»Vi ser meget alvorlige hændelser i forbindelse med dysfagi. Hidtil har man primært forbundet lidelsen med apopleksipatienter, men i realiteten er det en meget bred gruppe af patienter, som kan have den. Det bør man være opmærksom på ude i kommunerne, på plejehjemmene og på sygehusene,« siger oversygeplejerske Martin E. Bommersholdt fra Patientombuddets læringsenhed.

Et af de steder, hvor man allerede i flere år har haft særlig fokus på dysfagi, er det store Sølund Plejecenter i København. Her er der aktuelt 45-50 af de 250 beboere, der får en særlig blød eller tygge-synkevenlig kost, fordi de har dysfagi eller af andre grunde har svært ved tygge mad med en normal konsistens.

De får en specielt tilberedt kost, der f.eks kan have en gelé-agtig konsistens, er pureret og særlig »energitæt« med mange kuldhydrater og proteiner. Noget er beriget med smagsforstærker eller forskellige pulverprodukter til at fortykke mad og væske for at undgå, at det havner i lungerne.

»Synke- og tyggeproblemer fylder meget på et plejecenter som Sølund. Over halvdelen af beboerne er underernærede ved indflytningen, og mange har brug for særlig kost og i nogle tilfælde træning for at kunne spise på normal vis og undgå sondeernæring. Derfor er der et meget tæt samarbejde mellem køkkenet og plejepersonalet, som bruger meget tid på at observe, hvordan og hvor meget beboerne spiser for at kunne gå ind og støtte dem, der har brug for en særlig indsats og kost,« siger afdelingsleder, sygeplejerske Bodil Mortensen.

Torskerogn hele tiden

Det gælder bl.a. 81-årige Bent Kragballe, der netop er flyttet ind på Sølund efter at være blevet ramt af to blodpropper i hjernen. Han er lammet i venstre side og sidder i kørestol.

»Det er ikke alene irriterende, men også frustrerende hele tiden at være afhængig af andre,« fortæller Bent Kragballe.

Han har også problemer med at synke maden og har fået mad via sonde. Men vurderingen er, at han godt kan komme til at spise på normal vis, og derfor har Sølund sat gang i et program med mundstimulation, hvor massage af bl.a. gummer og tunge kan bidrage til at forbedre synkeevnen. Han får også særlig »blød« kost for at forebygge fejlsynkning.

»Det virker som om, at jeg hele tiden får torskerogn i forskellige afskygninger, men jeg har også fået is til dessert. Det er fint med maden, og jeg håber at få kræfterne tilbage og kunne træne mig op til at gå igen. Det er meget vigtigt for mig,« siger Bent Kragballe.

Sidste år blev der til den danske patientsikkerhedsdatabase indberettet i alt 22 såkaldt utilsigtede hændelser fra hele landet, hvor dysfagi var en medvirkende faktor. Heraf var én dødelig, og fire var alvorlige, hvor fejlsynkningen af maden bl.a. førte til bevidstløshed.

I flere tilfældes skyldtes den utilsigtede hændelse, at oplysninger om den særlige kost, som dysfagi-patienter skal have, ikke blev videreformidlet til senere vagthold, eller at personalet manglede viden om den.

Derfor anbefaler Patientombuddet, at der på plejehjem og sygehuse er retningslinjer for, hvordan der skal screenes og undersøges for dysfagi, og hvordan man i højere grad kan være sikre på, at alle medarbejdere følger anbefalingerne om at give den rette konsistens af mad og væske.

»Man skal være opmærksom på, hvem der er i risikogruppen. Man skal undgå, at mad og væske, der skal ned i maven, i stedet ryger i lungerne. For så er der risiko for lungebetændelse, som kan være fatalt for svækkede patienter,« siger Martin E. Bommersholdt fra Patientombuddet.