Sygeplejersker, som er bange for at begå fejl, trækker 1813-ventetider i langdrag

Ventetiderne på 1813 er blevet længere. Bl.a. fordi medarbejderne er blevet så bange for at lave fejl, at de taler med folk i evigheder. Region Syddanmark vil have afskaffet telefonvisitation til skadestuen.

Når patienterne i Region Hovedstaden ringer til 1813-akuttelefonen, bliver ventetiden længere og længere, fordi sygeplejerskerne, der betjener telefonerne, bruger længere og længere tid til at tale med borgerne. Det skyldes, at de ansatte er bange for at lave fejl. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen
Læs mere
Fold sammen

Sygeplejerskerne på den udskældte 1813-akuttelefon er blevet så bange for at modtage klager og komme i avisen, at samtalerne med de akut syge borgere trækker længere og længere ud. På den måde bliver de i forvejen lange ventetider på at komme igennem på telefonen endnu længere.

Samtidig betyder den massive offentlige kritik af ordningen, at flere viger uden om at arbejde på 1813. Derfor er det i dag ikke længere manglen på læger, men manglen på sygeplejersker, der er det vigtigste problem at få løst i forsøget på at få nedbragt ventetiderne, fremgår det af en ny redegørelse fra Region Hovedstaden.

I februar tangerede ventetiderne endnu en gang rekorder. Kun 24 pct. af opkaldene blev besvaret inden for de tre minutter, som er den politiske målsætning, mod 40 pct. i januar og 43 pct. i gennemsnit i månederne i 2014. 16 pct. måtte vente længere end 20 minutter på at komme igennem, og de, der ventede længst, kom først igennem, da der var gået næsten én time.

Ifølge redegørelsen skyldes det dels, at der har været flere opkald i februar end måneden før, og dels at bemandingen har været under pres, fordi mange medarbejdere har været på vinterferie. Men det hænger i høj grad også sammen med, at samtalerne med borgerne varer længere, og at der bruges meget tid på at dokumentere, hvad der er foregået, hvilket er »et forsøg fra personalet på at beskytte sig mod klagesager og negativ omtale i medierne«, hedder det.

»Det er en ond cirkel, som 1813-ordningen er kommet ind i. Modstanderne af ordningen tæver løs på den ved enhver lejlighed, og sygeplejerskerne reagerer på, at de overvåges og hænges ud, hver gang der sker den mindste lille ting. Vi skal sørge for at behandle vores ansatte ordentligt, og vi må tale med sygeplejerskerne om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at komme videre,« siger politisk ordfører Leila Lindén (S), medlem af forretningsudvalget i regionsrådet i Region Hovedstaden.

Mangel på sygeplejersker

Der har længe været fokus på, at den voldsomme strid mellem embedsmænd, politikere og de praktiserende lægers organisation (PLO) har betydet, at det har været svært at skaffe det fornødne antal læger til at køre på sygebesøg og besvare telefonopkald sammen med sygeplejereskerne på 1813-akuttelefonen.

Men faktisk er det ikke længere manglen på læger, der udgør den største flaskehals i systemet. Det er derimod, at antallet af sygeplejersker ligger 30 pct. under behovet i fremmødeplanerne. Hvis man kunne få ansat det normerede antal sygeplejersker, ville behovet for ansættelse af flere læger være »minimalt i forhold til den daglige bemanding«.

I Dansk Sygeplejeråd i hovedstaden vurderer man derfor, at det er nødvendigt både at se på løn og arbejdsvilkår for at gøre det attraktivt for flere sygeplejersker at arbejde på 1813.

»Der bliver skældt meget ud på sygeplejerskerne og sagt mange grimme ting ikke mindst på de sociale medier. Det er med til at gøre det svært at rekruttere folk. Derfor handler det også om at få fortalt de positive historier og sørge for, at sygeplejerskerne også får den anerkendelse for deres store indsats, der er brug for,« siger kredsformand Vibeke Westh.

Luk telefonslusen, åbn skadestuerne

Ifølge formanden for Region Syddanmark, Carl Holst (V), fungerer den landsdækkende telefonsluse imidlertid så ringe, at det er tid til et fundementalt opgør.

Syddanmark var den sidste region til at indføre ordningen, hvor tilgangen til skadestuer sorteres over telefonen, i april 2014. Men nu er regionen altså også den første til at erklære telefonslusen mislykket.

Regionen har nemlig ikke oplevet den forventede nedgang i antallet af skadestuebesøg, som telefonvisitationen skulle skabe. Til gengæld har man flyttet en masse penge fra skadestuerne til bureaukrati. Og det er ikke rationelt for borgerne, mener Carl Holst, der igen vil gøre det muligt for syge borgere at møde direkte op på en skadestue.

»Vi har hele tiden været skeptiske over for det kloge i at tvinge borgerne gennem en visitation over telefonen. Efter at have kørt et år er vi ret sikre på, at det ikke fungerer,« sagde han torsdag.

Ingen enegang

Syddanmarks udmelding giver imidlertid ikke anledning til ændringer i Region Hovedstaden, fastslår formanden for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (R):

»Vi har et klart flertal i Region Hovedstaden, som ikke ønsker at bryde regionernes aftale med regeringen. Vi har skabt en stor forandring på akutområdet, og der er samlet set meget at være tilfreds med,« skriver hun i en kommentar til Berlingske.

Ifølge Region Hovedstadens egne opgørelser har telefonslusen da også mindsket den samlede ventetid i skadestuerne.

Region Syddanmark kan ikke uden videre skrotte ordningen, der bygger på en national aftale med regeringen. Men ifølge Carl Holst vil man hurtigst muligt i dialog med sundhedsministeren om ideen. Uden fælles front fra de fem regioner er det dog tvivlsomt, om det kan lade sig gøre at rulle den udskældte ordning tilbage.