Sygeplejersker genoptager arbejdet torsdag

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anæstesisygeplejerskerne på sygehusene i Roskilde og Køge har besluttet at genoptage arbejdet efter strejken, der begyndte mandag i Roskilde og tirsdag i Køge.

Personalet møder derfor som planlagt på arbejde torsdag morgen, oplyser Region Sjælland.

»På patienternes vegne er vi glade for, vi nu kommer ind i en normaliseret drift. Vi har kunnet gennemføre alle akutte operationer, og vi har samtidig gennemført alle operationer for kræft som planlagt eller med højst enkelte dages forsinkelse. Helt naturligt har vi dog måtte udskyde en række ikke hastende operationer,« siger den lægefaglige vicedirektør på sygehusene, Teis Andersen, i en pressemeddelelse.

Han forklarer, at sygehusene under strejken har gennemført godt 100 operationer, mens knap 100 patienter fået udsat deres ikke hastende operationer.

Hovedparten af udskudte operationer forventes at kunne afvikles inden for den kommende uge.

BNB