Sygeplejersker drømmer om opgør med 50 år gammel reform. Glem det, siger eksperter

Sygeplejersker kræver et opgør med 50 år gammel reform, som de mener fastholder »det politisk skabte lønefterslæb« for sygeplejersker. Ifølge arbejdsmarkedsforsker må sygeplejerskerne formentlig kigge langt efter en lønreform.

Torsdag stemte sygeplejerskerne nej til en ny overenskomst. Det skete med et snævert flertal på 283 stemmer. Her ses Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, da de offentligt ansatte for fire år siden var ved at havne i storkonflikt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix

Flere sygeplejersker er gået sammen om at gøre op med et lønmæssigt efterslæb, som de mener går flere end 50 år tilbage – til dengang, de som et kvindefag blev placeret langt nede på lønskalaen for tjenestemænd.

Med et borgerforslag, som på blot otte dage har indsamlet knap 60.0000 stemmer, ønsker sygeplejerskerne blandt andet, at Folketinget skaber en lønreform, der erstatter tjenestemandsreformen fra 1969.

Formålet med tjenestemandsreformen fra 1969 var at skabe et nyt lønsystem for statens ansatte. Senere også for de kommunale ditto. En lang række faggrupper blev indplaceret på det velkendte lønskalasystem, og siden har kritikken fra eksempelvis sygeplejersker lydt, at man blev placeret på for lavt et løntrin i forhold til uddannelsens længde samt typiske mandefag som politiet.

Det er dog urealistisk, at sygeplejerskernes ønske om en lønreform vil blive indfriet.

Det mener Laust Høgedahl, som er lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet og har speciale i arbejdsmarked.

»Politikere er meget tøvende med at lave om på reformen, fordi de tænker, at det er et indgreb i den danske model, og fordi de kan grue for, hvem der er den næste faggruppe, som vil kræve højere løn,« fortæller han.

Bedre lønforhold

Konflikten for bedre lønforhold er endnu engang blusset op, efter at sygeplejerskerne torsdag stemte nej til en ny overenskomst. Det skete med et snævert flertal på 283 stemmer.

Et flertal af sygeplejerskerne kræver mere end de 5,02 procent i lønstigninger over tre år, som overenskomsten ville give dem – på trods af, at sygeplejerskernes formand havde anbefalet dem at stemme ja til overenskomsten.

Selvom der i dag er meget få tjenestemandsansatte tilbage på arbejdsmarkedet, har tjenestemandsreformen fra 1969 været udgangspunkt for den måde, man fører overenskomstforhandlinger på i dag. Og det gør det svært for den enkelte faggruppe at stige markant i løn.

»Man kan forestille sig, at det offentlige har et budget, som er en stor kage, der deles ud afhængigt af de enkelte faggruppers placering på lønstigen. Hvis en faggruppe skal flytte sig markant op ad lønstigen og dermed have en større del af kagen, skal en anden faggruppe have mindre,« forklarer Laust Høgedahl.

Umuligt at løfte løn markant

Spørger man arbejdsmarkedsforsker og lektor Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet, vil det – af netop denne grund – tage utrolig lang tid at flytte sig lønmæssigt for sygeplejerskerne.

»De strejkede om det i 1970erne, ad to omgange i 1990erne, i 2008 og nu også i 2021,« siger hun og fortsætter:

»Det er stort set umuligt at løfte lønnen markant på grund af den måde, overenskomstsystemet er strikket sammen på. Hvis en faggruppe skal løfte sig markant lønmæssigt, betyder det mindre til nogle andre. Og det er der ikke lønsolidaritet til blandt lønmodtagere i det offentlige.«

Og det selv om der er sket meget i forhold til uddannelse og det ansvar, faggruppen har, forklarer Laust Høgedahl.

»I dag er uddannelsen og arbejdet som sygeplejerske markant anderledes, end det var, da man indplacerede sygeplejerskerne og andre faggrupper på løntrinene i 1969. Deres løn i forhold til andre offentligt ansatte ligger dog relativt meget på samme niveau,« siger Laust Høgedahl.

Sammenligner man løntrinene fra 1969 med 2019, kan man se, at faggrupper rent faktisk formår at rykke op og ned, også sygeplejerskerne. Er det ikke argument for, at det er muligt at rykke sig?
»Nej. Der er sket noget, men sygeplejerskerne ligger stadig som nogle af de lavtlønnede offentlige faggrupper. Så kan man diskutere, hvad der er en retfærdig løn, og det er meget svært at svare på.«