Sygehuse sender regninger for glemte krykker og kørestole

Sygehuse skrider ind mod patienter, der undlader at returnere lånte krykker, kørestole og andre hjælpemidler.

Patienter glemmer at returnere bl.a. kørestole, de har lånt på hospitalet Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Patienter undlader i vid udstrækning at returnere hjælpemidler som f.eks. krykker og kørestole, som de har lånt under deres behandling på et sygehus.

Det får flere sygehuse til at skride ind ved bl.a. at sende portører ud til de glemsomme borgere for at at få udstyret tilbage. I en del tilfælde ender det også med, at de pågældende får tilsendt et giro-kort med krav om at betale et beløb, som modsvarer værdien af hjælpemidlet.

Det fremgår af en orientering til politikere i Region Syddanmark om egenbetalingen på regionens sygehuse.
En oversigt viser, at f.eks. Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus tilsammen har årlige indtægter på ca. 60.000 kr. fra regninger til patienter, som ikke havde levet udlånte hjælpemidler tilbage.

Ifølge hospitalerne sendes der flest regninger på krykker, hvor betalingen fastsættes til et par hundrede kroner. Men der sendes også girokort for glemte kørestole, som koster op imod 12.000 kr. Typisk er forløbet sådan, at afdelingen først sender to rykkere, herefter sendes to rykkere fra hospitalet, og først derefter skrider man til at sende en regning.
Den praksis er helt i orden, vurderer politikere i regionen.

»Hvis man har lånt noget, der kan genbruges, skal det selvfølgelig leveres tilbage. Og hvis man bare lader være med at aflevere det, er det rimeligt, at der er en form for konsekvens-pædagogik i form af en betaling,« siger formanden for sundhedsudvalget Poul-Erik Svendsen (S).

På de andre hospitaler ligger den årlige indtængt på knap 50.000 kr. på Sygehus Lillebælt, mens økonomien på Sygehus Sønderjylland fik tilført knap 20.000 kr. i betaling fra glemsomme patienter. På Sydvestjysk Sygehus er ikke opgivet nogle indtægter. Men hér forklarer man, at sygehuset først rykker skriftligt og herefter telefonisk. Hjælper det ikke, og udstyret har en værdi på over 2.000 kr., sendes portører forbi hjem-adressen, oplyses det.

Det fremgår dog også, at der på nogle punkter er forskellig praksis fra sygehus til sygehus i regionen. Odens Universitets Hospital opkræver således ikke betaling for såkaldte CPAP-apparater, som letter vejrtrækningen for patienter med f.eks. søvnapnø, hvis de ikke returneres.

På Sygehus Lillebælt sender man regninger på 2.500 kr. i de tilfælde, mens Sygehus Sønderjylland har overvejet betaling, men er endt med ikke at indføre det.

På Sydvestjysk Sygehus er holdningen, at CPAP-udstyr ikke kan genbruges, og at det derfor ikke har nogen værdi. Sygehuset rykker af den grund ikke for at få udstyret tilbage, oplyses det.

Hér vil politikerne nu gå efter, at der bliver ens regler på sygehusene, forudser Poul-Erik Svendsen.
I patientorganisationer er der under alle omstændigheder forståelse for, at sygehusene skrider ind og også gør brug af betalings-krav i bestræbelserne på at få udlånt udstyr retur.

»Det er rimeligt nok, især når man er så large, at man først sendere flere rykkere. Det svarer jo lidt til vilkårene på bibliotekerne. De skal jo også have deres bøger tilbage, og hvis man ikke returnerer dem, så falder der en bøde,« siger formanden for Danske Patienter Lars Engberg.