Syge udlændinge koster 428 mio. kr. Men sygehusene sender ikke regningen

Udgifterne til behandling af syge udlændinge løber op i flere hundrede mio. kroner, viser nyt skøn. Regionerne ved tilsyneladende ikke, at det i mange tilfælde er muligt at få refunderet pengene fra patienternes hjemlande.

Udgifterne til at behandle syge udlændinge løber op i flere hundrede mio. kr., viser nyt skøn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Det koster sygehusene og de danske skatteydere mange penge, når turister og andre udlændinge bliver syge og får brug for behandling, mens de er på besøg i Danmark.

Danske Regioner skønner, at sundhedsvæsenet sidste år havde udgifter på ca. 428 mio. kr. til patienter med såkaldt erstatnings-CPR, som gives til personer, der ikke bor i Danmark, men skal have hjælp mod sygdom og skader under deres ophold i landet.

Det fremgår af en opgørelse, som de fem regioners interesseorganisation har udarbejdet på Berlingskes forespørgsel.

Samtidig undlader sygehusene i vid udstrækning at sende regningen. Meget tyder således på, at der flere steder i regionerne ikke er tilstrækkeligt kendskab til de muligheder, der er for refundering af udgifterne fra patienternes hjemlande, og at sygehusene dermed går glip af betragtelige beløb.

Oplysningerne får nu formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), til at bebude, at man vil drøfte sagen med regionerne »med henblik på at se nærmere på, om der kan gøres mere for at inddrive penge på området«.

Andre politikere i regionerne og i Folke­tinget kræver ligeledes, at indsatsen for at kradse flere penge ind fra behandlingen af syge udlændinge forbedres.

»Princippet må være, at enhver skal svare sit, og derfor skal vi selvfølgelig sikre, at patienternes hjemlande betaler det, de skal for deres borgeres sundhedsydelser i Danmark. Vi skal have de penge hjem, som vi har ret til, og som vil kunne gøre god gavn i det danske sundhedsvæsen,« siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

Sagen er kommet på den politiske dagsorden, efter at Region Hovedstaden i sidste måned fremlagde oplysninger om, at man alene hér havde udgifter til behandling af borgere fra en lang række lande på næsten 200 mio. kr. i 2016, hvoraf de 130 mio. kroner vedrørte borgere med erstatnings-CPR.

»Gratis for alle«

Regionen har dog også ladet forstå, at det næppe var muligt at kradse særligt mange af pengene ind igen. I et svar til et regionsmedlem har administrationen tilkendegivet, at størstedelen af beløbet, 70 pct., er udgifter til akut behandling, som er »gratis for alle«, og at det ikke er muligt at få refunderet udgifter for akutte patienter.

Det ser også ud til at være opfattelsen i Danske Regioner, der oplyser, at 303 mio. kroner af ud­gifterne på landsplan på 428 mio. kr. vurderes at være gået til akut behandling, der er »gratis for udenlandske patienter«, herunder også for borgere i EU-landene som har fået akut behandling for godt 100 mio. kr.

Men sådan forholder det sig ikke. Ifølge EU-regler, der er indføjet i den danske sundhedslovgivning, skal regionerne og sygehusene indberette prisen på den behandling – såvel akut som ikke-akut – som en EU-borger har modtaget, til Styrelsen for Patientsikkerhed, der efterfølgende kan få beløbet refunderet af patientens sygeforsikring i hjemlandet.

»Reglerne er, at man kan opkræve betaling for behovsbestemt sygehjælp til EU-borgere, og det inkluderer også akut behandling,« siger kontorchef i styrelsen Søren Enggaard Stidsen.

En indikation på den manglende viden om muligheden for refusion ses også i andre tal, der viser, at sygehuse i de øvrige EU-lande er betydeligt bedre til at få penge ind i mellemstatslige afregninger for behandling af syge danskere, end danske myndigheder er til at få betaling for syge udlændinge.

En opgørelse fra Styrelsen for Patient­sikkerhed, som administrerer den internationale sygesikring, har vist, at Danmark sidste år afregnede sammenlagt 314,2 mio. kr. til andre lande i Europa for sundheds- og plejeydelser til danskere, som er behandlet i udlandet.

Styrelsen står også for opkrævning af udgifter til behandling af patienter fra EU-lande, Norge og Schweiz i Danmark, og her var indtægterne anderledes beskedne i 2016, nemlig 40,6 mio. kr.

Styrelsen har derfor vurderet, at der er brug for at skabe opmærksomhed om muligheden for refusion og vil nu holde seminarer for kommuner og regioner for at forklare systemet og reglerne inden for området.

Procedurer granskes

Region Hovedstaden har oplyst, at man nu samler hospitalernes regnskabsekspertise ét sted for at styrke indsatsen for at få betaling for behandling af udenlandske patienter. Men usikkerheden får nu også Venstre i Region Hovedstaden til at kræve en nøjere granskning af, om regionen har de rette procedurer til at sikre, at man får opkrævet betaling og søgt refusion for de patienter, som ikke har krav på gratis behandling.

Der findes faktisk en intern instruks på et af hospitalerne i regionen, Hvidovre-Amager Hospital, som fastslår, at sygehuset og regionen har pligt til at indberette udgiften for behandling af borgere i EU-lande med henblik på at få refunderet pengene fra patientens hjemland.

Men det er uklart, i hvilket omfang instruksen efterleves, og om den også findes på andre hospitaler i regionen.

»Det virker, som om der ikke er styr på det. Det ser ud til, at folk bare går ind på hospitalerne, får behandling og så tager af sted igen, uden at vi får skrevet de papirer, der skal til for at få pengene retur. Det har man derimod ingen problemer med i andre lande. Tyskerne er f.eks. enormt gode til at få skrabet penge ind, når de har behandlet syge danskere,« siger medlem af forretningsudvalget i regionen Anne Ehrenreich (V).

En anden problemstilling vedrører syge udlændinge, som stammer fra f.eks. USA og Kina, som sygehusene også har store udgifter på at behandle. Her giver den danske sundheds­lovgivning ingen muligheder for at tage penge for behandling af akut sygdom, selv om amerikanske og kinesiske turister ofte har sygeforsikringer, der også gælder i udlandet.

De situationer kender Flemming Møller Mortensen, der selv har en fortid i sundheds­væsenet, udmærket til.

»Man oplever mange gange på skadestuen, at folk står med tegnebogen fremme og gerne vil betale, men hvor medarbejderne så må sige, at i vores sundhedsvæsen har vi ikke et kasseapparat. Det må påkalde sig politisk opmærksomhed. Vi må få klarhed over, hvordan reglerne er, og om der er nogle uklarheder, der skal håndteres,« siger han.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er også stærkt utilfreds med, at sygehusene tilsyneladende ikke får kradset de penge ind, der er mulighed for. Allerede da oplysningerne fra Region Hovedstaden kom frem, kaldte hun tallene »absurd høje« og gjorde det klart, at der ville komme et nationalt fokus på området.

Det er stadig meldingen, nu hvor der er kommet en vurdering af udgifterne på landsplan.

»Det er mange penge, vi taler om, og vi skal selvsagt sikre, at vi både bruger pengene på den rigtige måde og opkræver de penge, vi har krav på,« siger hun.

Ministeren siger, at der vil blive reageret over for regionerne og sygehusene, der skal have en ny tilgang til området.

»Jeg synes, at tallene vidner om, at regionerne ikke har haft nok fokus på at opkræve betaling. Det følger vi op på over for regionerne. Der er givet også tale om, at der er behov for en kulturændring. Det her handler ikke om at installere en betalingsautomat på syge­husene, men om at regionerne efterfølgende får fulgt op over for rejsesygeforsikringer med mere,« siger Ellen Trane Nørby.