Syge går amok over 1813-ventetid

Patienter og pårørende, som oplever ventetid på skadestuen, optræder ubehøvlet og truende over for personalet, fremgår det af en orientering.

Patienter og pårørende, som oplever ventetid på skadestuen, optræder ubehøvlet og truende over for personalet, fremgår det af en orientering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Syge og deres pårørende overfuser og optræder i nogle tilfælde ligefrem truende over for personalet, hvis de kommer til at vente på at se en læge eller en sygeplejerske, når de har behov for behandling på skadestuer i Region Hovedstaden.

Derfor sætter regionen nu gang i en indsats for at »forventningsafstemme«, at patienterne godt kan komme ud for ventetid, selv om de i 1813-akuttelefonen er blevet tildelt en tid på en bestemt akutmodtagelse eller akutklinik.

Samtidig overvejes en kampagne for at forbedre folks opførsel, fremgår det af en orientering om udviklingen i den omstridte 1813-akutordning til politikere i Region Hovedstaden.

»Det er trist og kedeligt, at det forekommer, at nogen verbalt overfalder personalet. Folk har selvfølgelig en forventning om, at der er kommet bedre styr på 1813-ordningen, og at det er slut med meget lange ventetider på 10-11 timer på skadestuerne, som man godt kunne opleve tidligere,« Leila Lindén (S), som er medlem af forretningsudvalget i Region Hovedstaden.

»Men det er urealistisk, hvis man tror, at man nu altid kan komme til med det samme. Det er systemet ikke gearet og normeret til, og derfor kan det være en god idé med noget mere viden og information,« siger hun.

I orienteringen beskrives det, hvordan læger og sygeplejersker på skadestuerne oplever, at nogle patienter eller pårørende agerer »voldsomt, ubehøvlet eller endda truende over for personalet ved ventetid«.

Det kan skyldes »utilstrækkelig forventningsafstemning om ventetid«, vurderes det. For eksempel opstår der utilfredshed hos en del patienter, når de ser, at andre behandles før dem, hvilket kan ske, når de andre patienter har en alvorligere sygdom eller skade, eller fordi de pågældende patienter har ringet og fået en tidligere tid.

Derfor sættes der nu gang i en række tiltag, som skal bidrage til en »tydeligere forventningsafstemning«.

På 1813-akuttelefonen skal man således tydeliggøre, at patienterne kan forvente ventetid inde på skadestuerne. Når folk dukker op på skadestuen, skal personalet desuden informere dem ventetid og eventuelle forsinkelser. Desuden skal info-TV og plakater på skadestuerne forklare, hvorfor der kan opstå ventetid.

Endelig overvejes en kampagne, som rettes mod patienternes opførsel over for personalet og har til formål at forbedre den måde, nogle patienter og pårørende agerer, fremgår det.

Midt i de mange problemer og den heftige kritik af 1813-ordningen er der dog også positive oplysningerne. Ventetiden på at komme igennem på telefonen har således været for nedadgående de seneste par måneder. 52 procent af patienterne kom i oktober igennem inden for tre minutter til en læge eller en sygeplejerske, hvilket er den højeste andel siden marts.

Der er dog stadig nogen, som kan risikere at komme til at vente temmelig længe. Den maximale ventetid i oktober var nemlig på godt 40 minutter, og det bekymrer politikerne.

»Hvis man fejler noget alvorligt, er det altså længe at vente,« siger Mette Abildgaard (K), som er medlem af forretningsudvalget.