Patienter på stribe får i øjeblikket tilkendt store erstatninger for skader, som de har fået, efter at de har fået indopereret f.eks. kunstige hofter, syntetiske net i underlivet eller andre former for medicinsk udstyr.

Til dato har 340 patienter klaget til Patientforsikringen for at få erstatning for gener efter derfekter i såkaldte metal mod metal-hofteproteser. Langt de fleste - ca. totredjedele - ender med at få medhold, og indtil videre har 142 patienter fået erstatninger på tilsammen 9,3 mio. kr.

Det fremgår af en ny opgørelse fra Patientforsikringen, der kommer samtidig med, at Sundhedsstyrelsen søsætter en ny kampagne for at flere læger og sygeplejersker på landets sygehuse til at indberette skader som følge af defekt medicinsk udstyr.

Meget tyder således på, at de indrapporterede sager kun udgør toppen af isbjerget.

"Patienterne kan opleve meget store gener, og de har rettigheder, som indebærer, at de skal have penge for skaderne som et plaster på såret. Men vores klare fornemmelse er, at der i dag er flere sager, hvor folk kommer til skade, end vi får anmeldt. Det bør der rettes op på," siger formanden for bestyrelsen i Patientforsikringen Poul-Erik Svendsen (S), der også er medlem af regionsrådet i Region Syddanmark.

De meget omtalte metal mod metqal-hoftimplantater fra firmaet Depuy menes at have berørt over 600 danskere, hvoraf mange ifølge Sundhedsstyrelsen har oplevet smerter, hævelser og problemer med at gå. Implantaterne blev kaldt tilbage fra det danske marked i august 2010, og antallet af anmeldelser med krav om erstatning tog for alvor fart i 2012, da sagen blev omtalt i medierne - og er også fortsat ind i 2013.

Poul-Erik Svendsen mener også,m at det bør være nærliggende at undersøge, om de danske myndigheder kan gøre krav gældende mod producenten og dermed få en del af pengene til erstatnings-udbetalinger tilbage i statskassen.

"Det er oplagt at se på i forhold til et produkt, som vi troede ville være et klart fremskridt, men som viste at give ret uheldige bivirkninger med kemikalier, som trængte ind i vævet hos de opererede," siger han.

Hofte-implantaterne udgør langt den største andel af de sager om defekter i det medicinske udstyr, som er vokset kraftigt hos Patientforsikringen gennem de senere årsag.

Men der har også været andre sager, bl.a. om de såkaldte PIP-brystimplantater, som lækkede silikone samt MESH-net, der blev brugt i forbindelse med underlivsoperationer.

Hér viste implantatet sig i nogle tilfælde at give komplikationer som smerter og blødning.

Der har også været problemer med en operationsrobot og med en bestemt type øjenvæske, som gav voldsom øjenbetændelse efter operation.

Samlet har det nu ført til, at der sættes gang i en kampagne - "meld hændelser med medicinsk udstyr" - overfor personale på sygehusene. Formålet er at få flere indberetninger, så det bliver muligt at gribe hurtigere ind, når der viser sig at være problemer.

I Medicoindustrien hilser direktør Peter Huntley kampagnen velkommen og mener, at det er vigtigt, at også personale på sygehusene begynder at reagere, når noget går galt. I dag tegner læger og sygeplejersker sig blot for godt 10 pct. af indberetningerne, mens knap 50 pct. kommer fra virksomhederne selv.

"Det er rigtigt ærgerligt for patienter at få udstyr, som ikke virker. Men det er også katastrofalt for en virksomhed at skulle lægge navn til den type sager i et marked med hård konkurrence. Sundhedspersonalet er tættest på, når det gælder om at fange eventuelle problemer, og derfor ville det være godt, hvis kampagnen kan påvirke til en bedre overvågning af produkterne," siger Peter Huntley.