Syge ender på unødig forsørgelse

Lange ventetider på smerteklinikker presser patienter ud af arbejdsmarkedet. Hurtig behandling mere end tredobler antallet af patienter, der bevarer arbejdsevnen.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

127 uger.

»Jeg troede, det var en trykfejl,« siger 26-årige Erik Krarup Jensen om at få brev om, at han skulle vente næsten halvandet år i smerte.

Lange ventetider på smerteklinikker gør ondt. Også på samfundet. Patienterne mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og ender på passiv hjælp.

Men det behøver ikke at være sådan. En ny undersøgelse godtgør, at hurtig behandling mere end tredobler antallet af smertepatienter, der bevarer kontakten til arbejdsmarkedet. I undersøgelsen har blot 14 procent af patienterne på Rigshospitalets Tværfaglige Smertecenter stadig forbindelse til arbejdsmarkedet, når de endelig kommer i behandling. På Den Private Smerteklinik i Herlev er det 47 procent.

Speciallæge Villy Meineche Schmidt fra klinikken i Herlev står bag undersøgelsen:

»Jo længere tid patienterne venter, jo længere rykker de væk fra arbejdsmarkedet.«

Undersøgelsen viser, at næsten ni ud af ti patienter mistede enhver relation til arbejdsmarkedet, inden de kom i behandling på Rigshospitalet. Over halvdelen var allerede havnet på pension.

»Den lange ventetid er en smertelig affære for patienten, men også dyrt for samfundet,« anerkender overlæge Jette Højsted fra Rigshospitalets Smertecenter, der bakker op om undersøgelsen fra Herlev.

Sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder det »udtryk for en forkert prioritering« og ser gerne flere penge til smertebehandling i forbindelse med den såkaldte »Kræftplan 3«: »Det kunne så komme alle smertepatienter til gode.«

Også hendes kollega Vivi Kier (K) finder ventetiden uacceptabel, men siger, der er tale om et mangefacetteret område: »Der melder sig mange spørgsmål.«

Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen fastholder, at problemet er regionernes: »Men det er jo ikke forbudt for det offentlige at lære af de private.« siger hun.