Syge bliver mere aktive med sjove SMSer: »Hej Flemming. Så er det op på cyklen«

Motiverende og sjove SMS-beskeder løfter sundheden hos patienter med leddegigt, viser ny undersøgelse. En simpel metode, der er et eksempel på fremtidens sundhedsfremmende tiltag, lyder det fra eksperter.

»Hej Flemming. Gå en tur i haven og red dine planter fra de slimede snegle. Kan du ikke nå hele haven nu, så del den op, og tag et nyt stykke senere.« Sådan lyder en af de sms'er, Flemming Ernst har fået tilsendt fra Rigshospitalet i et forsøg på at få patienter med leddegigt til at bevæge sig mere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Flemming Ernst har placeret sig i sofaen foran TVet. Det er aften, og han er træt. Telefonen vibrerer.

»Hej Flemming. Vis flaget nede i boldklubben og fortæl, at du er cyklet derned. Måske kan du få nogle af de andre til også at cykle noget mere,« lyder det i en sms.

»Nå ja,« tænker han og sætter sig op. Han tager sko på, hopper op på cyklen og begiver sig af sted mod fodboldklubben.

Flemming Ernst lider af leddegigt. Han er en af de 75 personer, der har deltaget i et forsøg på Rigshospitalet, hvor SMSer skal motivere patienter med leddegigt til at være mere aktive. Et forsøg, der har vist positive resultater.

Patienterne sad i gennemsnit 1 time og 36 minutter mindre ned i løbet af en dag sammenlignet med kontrolgruppen. Det er overraskende, mener Bente Appel Esbensen, der er sygeplejerske og forskningsleder på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet.

»Det er en metode, der tager udgangspunkt i folks hverdag, og det er netop derfor, at det virker. Det viser, at et simpelt tiltag faktisk kan rykke på sundhedstilstanden hos kronisk syge patienter,« siger hun.

Patienter med leddegigt har 50 til 60 pct. større risiko for at dø af hjertekarsygdomme end andre. De sidder i gennemsnit ned 70 til 90 pct. af deres tid.

Deltagerne i forsøget havde tre samtaler med en sygeplejerske eller en ergoterapeut, hvor de sammen blandt andet aftalte, hvornår på dagen, der var behov for en motiverende sms. Samtidig skulle SMSens indhold tage udgangspunkt i personens hverdag.

Derefter blev der udformet en række individuelle SMSer til hver patient, som blev sendt ud automatisk via et program.

Det var ikke kun den stillesiddende tid, der blev reduceret. Patienterne fik bedre kolesteroltal og en lavere BMI. Livskvalitet blev forbedret, træthed blev reduceret, testpersonerne havde færre smerter og følte generelt, at de bedre kunne klare at leve med deres sygdom.

Fokus på hverdag og let motion

Forsøget er et eksempel på, at der er ved at ske et skifte i sundhedsvæsnet. Mindre motion fordelt henover hverdagen kan være at foretrække for kronisk syge patienter frem for f.eks. én times motion i et fitnesscenter, fortæller Mette Aadahl, der er lektor på Københavns Universitet og seniorforsker på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

»Der forskes meget i at tænke påaktivitet over hele døgnet frem for udelukkende at tænke på 30 minutters motion af moderat til hård intensitet, som anbefalingerne foreskriver. Undersøgelser har vist, at mange patienter ikke kan leve op til standardrådene, så man ved godt, at der skal andre tiltag til for at fremme sundheden hos disse patienter. Men det tager tid, og det er ofte lettere at stikke folk en standardbrochure end at bruge tid på at sætte sig ind i patienternes hverdag,« siger hun.

Derfor er de indledende samtaler med patienterne vigtige, pointerer Bente Appel Esbensen.

»Her kommer vi tæt på folks hverdag og finder ud af, hvad der fungerer for dem. Under andre omstændigheder havde man muligvis bare bedt en patient med leddegigt om at dyrke en halv times motion om dagen. Det kan alle bare ikke leve op til, og det viser sig, at mindre aktivitet også kan gøre en forskel,« siger hun.

Hun ser dog ikke mange af disse tiltag i sundhedsvæsnet i dag, men hun håber, at der vil blive mere af det i fremtiden.

»Vi har bygget et sundhedsvæsen op, hvor folk får korte konsultationer. Det går op i symptomer og medicin. Der skal fokuseres mere på personernes livsstil. Det underkender vi som sundhedsprofessionelle, og det underkender politikerne også,« siger hun.

»Jeg fik dårlig samvittighed«

61-årige Flemming Ernst har mærket de positive effekter af at modtage en SMS dagligt. Han bad om at få en sms tilsendt efter aftensmad, da han på det tidspunkt ofte kom til at lægge sig på sofaen og falde hen.

På grund af de indledende samtaler vidste forskergruppen, at Flemming Ernst stadig besøgte kammeraterne i fodboldklubben, til trods for at hans leddegigt forhindrede ham i at spille med. Samtidig havde han fortalt, at Netto lå i nærheden, og at aftenen var et godt tidspunkt for ham at handle på.

Derfor handlede hans SMSer ofte om det.

»Det hjalp helt sikkert på mit aktivitetsniveau, da jeg begyndte at modtage SMSerne. De gjorde, at jeg fik lidt dårlig samvittighed over at sidde hjemme foran fjernsynet, for man kunne jo godt komme til lidt at glemme, at man skulle være mere aktiv. Og det betød, at jeg rent faktisk rejste mig og gjorde, hvad SMSen foreslog. Nogle gange gik jeg endda lidt længere,« fortæller han.

Flemming Ernst mener, at personlige samtaler kombineret med SMSer er en god måde at aktivere personer med kroniske sygdomme på, og han håber, at det kan være inspiration til fremtidige lignende tiltag.