»Sygdom er en privatsag – det skal ikke deles med alle mulige andre«

Birthe Kjærgaard bryder sig ikke om nyt nationalt patientindeks, som lægger op til, at et stort antal medarbejdere vil kunne få adgang til oplysninger om hendes aftaler i sundhedsvæsenet.

Birthe Kjærgaard bryder sig ikke om, at et stort antal medarbejdere vil kunne få adgang til oplysninger om hendes aftaler i sundhedsvæsenet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Birthe Kjærgaard var for nylig til undersøgelse på hospitalet for at få tjekket sin hørelse. Få dage senere dukkede der en reklame op i hendes post fra et høreapparatfirma, og det fik hende til at studse over, om der kunne være en sammenhæng.

»Jeg tænkte: »Det gik dælme stærkt«. Men der kan man jo godt se, at vi har et meget åbent system, hvor oplysninger, som man måske gerne ville holde for sig selv, allerede nu kan komme rundt til mange forskellige aktører,« siger hun.

Birthe Kjærgaard er derfor også meget utilfreds med, at der nu med Nationalt Patientindeks (NPI) tages skridt til at give et stort antal medarbejdere i forskellige grene af sundhedsvæsenet adgang til oplysninger om danskernes aftaler på sygehuse, hos praktiserende læger og ude i kommunerne.

Hun mener, at det vil blive grænseoverskridende, hvis en hel masse mennesker, som hun måske ikke engang kender, pludselig får mulighed for at skaffe sig viden om hendes eventuelle skavanker og færd i sundhedsvæsenet.

»Helt grundlæggende mener jeg, at vores egne sundhedsoplysninger i den grad tilhører privatlivet, og at sygdom er en privatsag, som ikke skal deles med alle mulige andre. Men hvis alle, og måske også på et tidspunkt arbejdsgivere og forsikringsselskaber, vil kunne få alt muligt at vide om os, så bliver vi som en åben bog i alle sammenhænge. Vores privatliv vil kunne blive delt med snart sagt hvem som helst, og det ville jo være helt forfærdeligt,« siger Birthe Kjærgaard.

Hun vil således gerne selv kunne styre, hvem hun fortæller hvad om sit helbred og sine mulige sygdomme. Da hun for en del år siden fik konstateret kræft og gennemgik en operation, sagde hun det således kun til de allernærmeste. Og først mange år senere fortalte hun det også til folk længere ude i sin bekendtskabskreds.

»Jeg syntes, at det ville være ubehageligt, hvis folk, jeg ikke kendte så godt, skulle gå og tænke: »Ih hvor er det synd for hende«.«

Overvågningssamfund

Med det nye register frygter hun desuden, at borgernes helbredsdata kan ende med at blive solgt videre til f.eks. medicinalvirksomheder: »Den slags oplysninger bør man ikke handle med.«

Hun er med på, at tilhængerne ønsker at dele oplysningerne, fordi de mener, at det vil kunne gavne nogen, som måske har svært ved at overskue deres komplekse behandlingsforløb.

Derfor ville det også være i orden, hvis man selv kunne bestemme, hvad man ønsker at dele med det ganske sundhedsvæsen, og hvad man ikke ønsker at dele.

»Hvis man skulle give sit samtykke, var det en helt anden ting. Så ville man selv have noget at sige i forhold til nogle oplysninger, der hører privatlivet til. Men det er ikke sådan, det gribes an i Danmark, som jeg desværre synes er på vej til at udvikle sig til et overvågningssamfund,« siger Birthe Kjærgaard.