Sydeuropæere rigere end tyskere

Den Europæiske Centralbank er på vej med en samlet opgørelse over, hvor rige befolkningerne er i eurolandene. Tallene vil sikkert overraske mange og kan påvirke fremtidige hjælpepakker.

Skønt tyskerne føler, at de er med til at finansiere sydeuropæernes overforbrug, har der i Sydeuropa bredt sig en anti-tysk stemning. Det er især gået ud over kansler Angela Merkel, som må se sig sammenlignet med Tysklands nazistiske fortid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dominique Faget
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Tyskernes betalingsvilje til EUs hjælpepakker er ved at være slidt, og den kan blive endnu tyndere, når de læser om en ny undersøgelse, der er på vej. Hvis tyskerne ser sig selv som de relativt velslåede nordeuropæere, der hænger på regningen for fattige naboer i syd, så er virkeligheden mere kompliceret. Den typiske tysker er ikke rig. Faktisk er han eller hun markant fattigere end både den typiske italiener og den typiske franskmand.

Den Europæiske Centralbank, ECB, har siden 2006 ledet et arbejde med at opgøre europæernes privatformuer. Det er kompliceret matematik, og i alle euroens 17 lande har de nationale centralbanker foretaget tusindvis af interview for at kunne stille formuerne op på en sammenlignelig måde. Den samlede rapport skulle egentlig være præsenteret, men det er den ikke. Ifølge avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung er den holdt tilbage for ikke at komplicere forhandlingerne om hjælpepakken til den lille kriseramte ø-stat Cypern. For hvad vil der ske med europæernes betalingsvilje, når de kigger i statistikken og finder ud af, hvor mange der egentlig er rigere end de selv?

En talsmand for Den Europæiske Centralbank siger dog til Berlingske, at studiet er forsinket på grund af travlhed, og det vil blive offentliggjort, når det er færdigt. Sandsynligvis om et par uger.

Små tyske formuer

En forsmag kan man få hos den tyske Bundesbank, der netop har offentliggjort et studie, hvor tyskernes privatformuer er blevet sammenlignet med kendte tal fra de andre store eurolande: Frankrig, Spanien, Italien og Østrig. Tyskerne er de fattigste. En tysker har i gennemsnit en formue på 195.200 euro, hvilket svarer til knap 1,5 millioner kr. En spanier har i gennemsnit 285.800 euro eller godt 2,1 millioner kr.

De relativt små tyske formuer har blandt andet noget med tyskernes måde at bo på at gøre. Tyskerne bor mere til leje end andre. Kun 44,2 procent bor i egen bolig, hvilket betyder, at færre har friværdi. I Italien er det for eksempel 68,4 procent. Men det bliver værre endnu for den almindelige tysker; for i hans land er formuerne ekstremt ulige fordelt.

Stiller man alle tyskere op på en række efter formuernes størrelse, har den midterste tysker en formue på 51.400 euro. Det er den såkaldte medianformue. De 51.400 euro er mindre end halvdelen af den midterste franskmands formue, og under en tredjedel af medianformuen i Spanien og Italien.

Den økonomiske ulighed i Tyskland er ifølge en opgørelse fra banken Credit Suisse fra 2012 den næsthøjeste i eurozonen målt på den såkaldte gini-koefficient. Kun overgået af Holland.

Det hænger både sammen med lønningerne og den tyske genforening i 1990. Mere end tyve år senere er øst-vest-forskellene stadig enorme. Medianformuen i det gamle Vesttyskland er 78.900 euro, mens den i øst kun er 21.400 euro, viser forbundsbankens opgørelse. De tal kan oppositionen bruge som argumenter for økonomisk udligning i valgkampen, men tallene kan også bruges i EU-debatten. I de fire år, hvor euro-krisen har raset, har eurolandene støttet Irland, Grækenland, Spanien, Portugal og i denne uge Cypern. De kendte tal tyder på, at den typiske borger – medianborgeren – i det gamle Østtyskland har en mindre formue end den typiske borger i samtlige kriselande.

Private værdier skal med

Nu retter mange et bekymret blik mod Italien, hvor valget i februar var et oprør mod tysk sparepolitik, og en regeringsdannelse er svær at få øje på. Hvis Italien skulle få brug for hjælp fra euroens hjælpefond – ESM – kan det blive brugt i den tyske debat, at den typiske italiener har en formue, der er tre gange større end den typiske tyskers.

»Der er ikke nogen direkte sammenhæng, men det spiller selvfølgelig en rolle, hvis det breder sig i Tyskland, at ikke nok med, at de ikke er særligt rige i forhold til de andre lande, de vil oven i købet have, at de fattige tyskere skal redde de rige italienere. Hvis det kommer til at brede sig som en italesættelse, som accepteres bredt i det tyske samfund, er det jo gift for Merkel og hendes manøvremuligheder,« siger tysklandskenderen Peter Nedergaard, der er professor i Statskundskab ved Københavns Universitet.

Fabian Zuleeg, der er cheføkonom ved tænketanken European Policy center, forventer, at giverlande i fremtiden vil kræve, at de private værdier i kriselande indgår i betalingen. Det skete i Cypern.

»På længere sigt vil der være pres fra de lande, der leverer støtte, om at sikre, at en del af disse værdier også går til at løse de offentlige finansers problemer,« siger han til Berlingske.

Privatformuer er noget andet end indtægter og har principielt intet med eurozonens hjælpepakker at gøre. Landene bidrager i forhold til deres bruttonationalprodukt, og den tyske økonomi har det overordnet godt. Derfor stiller Tyskland med op mod 30 procent af indskuddet til EUs hjælpefond ESM. Det bruger den tyske regering til at stille store krav til modtagerlandene, hvilket igen skaber massiv vrede mod Tyskland. Euroens hjælpepakker splitter Europa, som intet tema har gjort det før i unionens historie.

Gevinst til Tyskland

Den britiske historiker Brendan Simms skriver om en bølge af »germanofobi«. I Tyskland er der omvendt dannet et nyt parti, Alternative für Deutschland, der vil genindføre D-marken. Det presser den borgerlige regering, og det samme gør socialdemokraterne i SPD, der i Cypern-forhandlingerne forgæves forsøgte at overhale Merkel som budgethøg på skatteborgernes vegne.

Tyskerne kan jævnligt læse i især de borgerlige aviser, hvor dyrt Europa er for dem. Hver borger »fra baby til olding« hæfter med 2.300 euro for ESM, advarede CDUs højrefløj i denne uge. Tyskland har ganske rigtigt mange penge på højkant, men det er som lån. Det kan gå galt, men det er indtil videre en god forretning.

»Irerne har lige betalt deres lån tilbage, og det har de gjort med en forholdsvis høj rente, så indtil nu har tyskerne ikke tabt. Så der er også en retorik i Tyskland, som ikke er helt i overensstemmelse med virkeligheden. Det kan godt være, de på sigt kommer til at betale, men hvis man kigger på det over en kam, så har Tyskland sådan set vundet på det,« siger Peter Nedergaard.

Men den gevinst fylder ikke meget i debatten i Tyskland. Her fokuserer man på risikoen. Om få uger testes den europæiske solidaritet yderligere, når borgerne kan slå op i en officiel statistik og se, hvor rige de er i andre lande.