Sydafrika efter Mandela

Sydafrika er ikke som Mandela. Det er ikke mildt, forsonende og retfærdigt.

Sørgende har lagt blomster ved et shoppingcenter i Johannesburg til minde om Nelson Mandela.Foto: Kim Ludbrook/EPA Fold sammen
Læs mere
Foto: KIM LUDBROOK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nelson Mandelas død betyder selvsagt noget for det sydafrikanske samfund.

Det er imidlertid vanskeligt at sige nøjagtigt hvad. Manden, som hyldes i nekrologer verden over, lader et samfund bag sig, der på mange måder er en modsætning til beskrivelsen af Mandela selv. Sydafrika er ikke mild, forsonende og retfærdig.

»Men det har været interessant i de her dage at se, at folk fejrer ham. De fejrer ham som en landsfader, og hvad han stod for, snarere end at lægge vægt på at han nu er død. Og det skal man ikke undervurdere. De vil faktisk huske, hvad han stod for, og hvem han var, tror jeg,« siger Kim Nørgaard, chef for CNN Afrika, bosat i Sydafrika og oprindelig dansk.

Kim Nørgaard vil ikke udelukke, at Mandelas død kan inspirere sydafrikanerne til at ville leve op til legenden om Mandela og dennes vision om landet.

Den danske afrikaekspert, journalist Jesper Strudsholm, der har arbejdet på kontinentet, herunder i Sydafrika, gennem flere årtier, tvivler derimod.

»Hvis det får nogen betydning, bliver det mere en indirekte, tror jeg. Der er masser af mennesker, der har stemt på og opretholdt en vis respekt for regeringspartiet ANC (African National Congress, red.) på grund af Mandela som dets tidligere leder. Ved den seneste valgkamp mødte jeg i townships folk, der gerne brokkede sig over ledende politikere i ANC, der mest har brugt magten som en vej til personlig berigelse. Alligevel ville de stemme på ANC, fordi Mandela var deres helt. Dette vil nok ikke fortsætte i samme grad,« siger Strudsholm.

Om knap et halvt år er der valg i Sydafrika. Landet er et af de lande, der har den største forskel på rig og fattig. Sydafrika ligger i den stik modsatte ende af eksempelvis Danmark målt på den såkaldte gini-koefficient. Det er kun bæredygtigt, ifølge Jesper Strudsholm, så længe flertallet tror på, at folkene ved magten arbejder på at gøre noget ved dette forhold.

»Og den tro er på hastigt tilbagetog i de her år. Vælgere oplever, at de valgte er mere optaget af at gøre det godt for sig selv end at gøre det godt for dem, der har stemt på dem. Det kan få forfærdelige konsekvenser for Sydafrika, som jo er et dybt og inderligt voldeligt samfund, hvor ANC i sin tid selv var med til at institutionalisere vold som svar på problemer,« siger afrikaeksperten.

Jesper Strudsholm henviser her til voldelige opstande og angreb på politifolk samt brændende bildæk om halsen på politiske modstandere i townshipsene rundt om, da Sydafrika var i en undtagelsestilstand under kampen mod apartheid. En vold man også i dag jævnligt oplever i protest mod manglende skoler, kritisable eller ingen sundhedsprogrammer samt mod manglen på ordentlige boliger.

Social uro synes at vinke forude, hvis ikke regeringspartiet formår at opretholde håbet om, at det kan forbedre forholdene for landets fattigste.

»Flere sydafrikanere kan i dag gennemskue, at der er voldsom forskel på den dagsorden, Mandela stod for, og den som ANCs nuværende ledelse står for. Partiet vil efter al sandsynlighed fortsat have magten efter valget. Men de ved godt, at der kræves noget nyt af dem. Jacob Zuma (ANCs nuværende leder) besøgte Mandela i april, hvor han forsøgte at skrabe de sidste rester af Mandelas aura til sig. Hvilket gav bagslag, fordi alle kunne se, hvor svækket Mandela var, og at han måske dårligt vidste, hvem han havde besøg af,« siger Jesper Strudsholm.

Udtrykker Jesper Strudsholm hermed skepsis og forbehold, udtrykker leder af CNN Afrika, Kim Nørgaard, derimod håb og optimisme. Han ser ligeledes forskellen mellem rig og fattig som Sydafrikas altoverskyggende problem, socialt og politisk. Men mener til gengæld, at Mandelas død kan blive en reel katalysator for at tage fat om problemerne.

»Jeg tror faktisk, at det kan være et skub i den rigtige retning. En motivation til at leve op til Mandela og hans arv, kan du sige. Til at overvinde de raceproblemer Sydafrika stadig har, til at få gjort noget ved den store ulighed, der fortsat findes. Det bliver ikke nemt, men det er en mulig begyndelse,« siger CNN-chefen.