Svin står model til vores sygdomme

Svinets anatomi og genetik minder så meget om menneskets, at vi kan bruge dem som modeller for vores egne sygdomme. I Taastrup går grise med KOL og fedme, som kan føre til gennembrud i forskning.

»Hulken« er to et halvt år gammel og skal snart være far til 20 grise udover de 16, han allerede har. Hans mor var en duroc, som er en populær race af slagtesvin især til friland. Hans far var en gøttingen-minigris, som er laboratoriegrise med tendens til fedme, der bl.a. bruges til diabetesforskning. Krydsningen giver et gennemsnit af de tykke minigrise og de slanke slagtesvin. Hulken er bredere over skuldrene og har et mere massivt hoved end landbrugets orner, men han er kortere og lavere end slagtesvinene, så han vejer »kun« 140 kg. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke personlig ment, men du ligner et svin. Menneskets anatomi er så tæt på svinets, at dele af vores indre knap kan skelnes fra hinanden, og gennem mange årtier er bedøvede svin brugt som forsøgsdyr for operationsteknik, for sårheling, for hjertekirurgi, for diabetesforskning, for organtransplantation og for mange andre lægelige fremskridt, som dårligt kan afprøves på mennesker.

På Københavns Universitets forsøgsgård i Taastrup går netop nu nogle mageløse grise med helt særlige genetiske variationer. Forsøg med dem kan føre til, at vi endelig finder den arvelige rod til to af de onder, som rammer mange moderne mennesker på grund af livsstilen – men ikke alle.

»Vi håber blandt andet at finde ud af, hvorfor det ikke er alle rygere, der får KOL, for det er da egentlig mærkeligt. Vi vil også undersøge, om stofskiftet fungerer anderledes, når man er arveligt disponeret for fedme,« siger professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Merete Fredholm, der er international kapacitet på grisegenetik.

Hun var bl.a. med til at kortlægge hele tamsvinets arvemateriale i 2012, og hun arbejder nu med at bruge sin viden om svinegenomet til at finde genetiske årsager til sygdomme, som også kan ramme mennesker.

»Vi kan skyde nogle genveje med grisene, og når vi først har fundet genet, kan vi søge målrettet efter det hos mennesker. Vores to genomer minder meget om hinanden, og fysiologisk fungerer vi også på stort set samme måde,« siger Merete Fredholm, der for tiden har to sæt af forsøgsgrise.

Den ene gruppe er en blanding af slagtesvin og en særlig race af minigrise, som har tendens til fedme og bruges meget i diabetesforskningen.

Slagtesvin er i dag avlet til at være slanke, og ved at krydse de to racer får man grise, som både har gener for fedme og slankhed.

»Hos afkommet af krydsningerne sker der en udspaltning af egenskaber, og vi kan vælge dem, der er genetisk disponerede til at blive fede og dem, der vil blive slanke. Vi vil lave fodringsforsøg med dem og undersøge, om der er forskel i metabolismen hos de to typer. Måske omsætter de fedmedisponerede grise maden anderledes end de slanke,« siger Merete Fredholm, der netop har fået en bevilling til at arbejde videre med forsøgene med de fede svin og de slanke.

Kontakt mellem landbrug og forskere

De fire forsøgsorner med både fedme- og slankhedsgener skal derfor i den nærmeste fremtid, om ikke til de tusinde søers land, så ud på marken til ti søer med samme half-and-half-genetik. Forsøgssvin nyder nemlig den sjældne luksus at måtte frembringe grise på den gammeldaws facon, og i alt skulle det gerne blive til 80 grisebasser til forsøgene med kost- og fedmedisponering, som ventes at give resultater om to-tre år.

Den anden gruppe af forsøgsgrise er helt almindeligt udseende danske slagtesvin: Lyserøde, langkroppede og med krølle på halen. De har dog den helt særlige egenskab, at de får svage lunger som voksne.

Det skyldes en spontan mutation, som blev opdaget af en jysk landmand for otte år siden, der lagde mærke til at hans orne gav grise med tynd hud og dårlig trivsel. Landbruget er stærkt interesseret i grisegenetik, så der er god forbindelse til Fredholm og andre forskere. Hun fandt ud af, at de tyndhudede smågrise udvikler lungeemfysem, når de er et halvt år gamle – med andre ord har disse svin en arvelig sygdom, der minder om KOL.

»Deres tilstand skyldes en simpel mutation i et enkelt gen, som vi ved nogenlunde, hvor sidder. Vi håber, at vi kan finde et tilsvarende gen hos hos mennesker, og at det har betydning for KOL. Det kan måske fortælle os, hvorfor nogle mennesker ikke får rygerlunger af at ryge, og vi kunne udpege risikogruppen, der særligt dårligt tåler at ryge,« siger Merete Fredholm.

Grisene med KOL og fedme har det glimrende. Hvis de kom på et løbebånd, ville de nok blive forpustede, men de skal jo ikke selv ud at søge føde eller løbe fra rovdyr. Som andre svin her i landet vil de ikke leve til en naturlig død af alderdom, og de er formentlig ligeglade med, om de bliver skåret til koteletter og spist, når de er slagtet, eller om de bliver dissekeret og studeret i et laboratorium.