Svenske skadestuer må opgive mål om en times ventetid

I Västra Götaland i Sverige har regionspolitikerne besluttet, at patienterne højst må vente en time på at blive tilset af en læge på akutmodtagelserne. Men skal målet nås, kræves flere læger ansat, og det er der ikke råd til.

Også i akutmodtagelsen på Sahlgrenska Universitetssjukhus i Göteborg må patienterne væbne sig med tålmodighed. Ventetiderne på at blive tilset og behandlet er som herhjemme ofte lange, og økonomien sætter en stopper for, at de bliver bragt betragteligt ned. Det koster nemlig penge – mange penge, viser erfaringerne. Det har man heller ikke i det svenske sundhedssystem. Fold sammen
Læs mere

Det virker umiddelbart som et lidt uheldigt sammenfald. TVet i venteværelset på Sahlgrenskas Östra Sjukhuset i Göteborg viser en amerikansk TV-serie om hospitaler. På skærmen må lægerne på skadestuen opgive at genoplive en akut syg patient, der er kommet ind med hjertebesvær. På virkelighedens skadestue i Göteborg følger tre ventende med fra sofaen.

De akut syge svenskere i venteværelset har noget til fælles med danskerne. De venter for længe. I hvert fald for længe i forhold til hvad politikerne i Region Västra Götaland har besluttet. Ved sidste valg lovede de, at 90 pct. af de akut syge borgere i 2011 skulle have lægehjælp inden for en time. Men denne regnvåde decemberdag må personalet indrømme, at man er langt fra målet i projekt »Tid til Lægen«. Den seneste månedsopgørelse fra oktober viser, at kun 48 pct. når igennem på de første 60 minutter. Ifølge sektionschef og overlæge på akutmodtagelsen Tobias Carlson er det heller ikke lige om hjørnet.

»Jeg kan konstatere, at vi ikke kommer til at nå det mål foreløbig med de ressourcer, vi har,« siger han.

Tidsmål koster mange penge

Han er ikke modstander af tidsmål generelt.

»Men man skal vide, hvad konsekvenserne er. På de steder, jeg kender til, betyder det, at man får brug for betydeligt flere læger. Det kommer til at koste mange penge, og det er svært at skaffe lægerne. Så enkelt er det,« siger Tobias Carlson.

Efter at Berlingske i sommer dokumenterede ventetider på op mod 12 timer på hovedstadens skadestuer, kom S og SF med et valgløfte til hele landet. Det skulle maksimum tage en halv time, fra man ankom til venteværelset, til man blev undersøgt af en læge. Men kort efter valgsejren måtte de bryde løftet. Og mens sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag (SF) har sendt spørgsmålet i udvalg, har Regionernes formand, Bent Hansen (S), spillet ud med et forslag om én times ventetid. Den danske ambition lyder meget dyr, mener adspurgte fra Sahlgrenska. Universitetssygehuset har ud over en almindelig bestyrelse også en politisk bestyrelse. Både Socialdemokraterne og Moderaterna (de svenske konservative), der selv har brændt fingrene, advarer de danske kolleger.

»Vi har ikke ressourcerne på sygehusene, som det ser ud i dag. Der er behov for mange læger, og det er dyrt,« siger Kerstin Brunnström (S). Moderaten Johnny Bröndt er enig.

I april gennemførte man et forsøg med at indsætte tolv nye læger i en periode. Forsøget i kombination med flere analyser viser, at Sahlgrenska skulle ansætte over 40 læger yderligere på hospitalets fire store akutmodtagelser, hvoraf Östra Sjukhuset er en af dem, hvis det skulle lykkes at nå ned på en times ventetid. Det ville koste 47 mio. kr. ekstra om året. Penge man ikke har.

300 kr. for et hjertestop

På Östra Sjukhuset er det en stille eftermiddag, og personalet i de blå sæt og hvide kitler har tid til at snakke. Cirka 110 vil nå igennem akutmodtagelsen i løbet af dette døgn. Omkring halvdelen vil blive indlagt, og cirka 40 pct. vil komme fra ambulancer.

»Der er ingen »action« lige nu. Det er faktisk meget ikke-actionagtigt i dag,« siger Tobias Carlson. Men han viser gerne, hvor det normalt går for sig i »alarmrummet.«

På små kasser står der »glasögon, rockar, mössor, blöjor och kräckposar« altså hhv. briller, kåber, hætter. bleer og brækposer. Her kommer patienterne ind direkte fra ambulancen, og et lyserødt gardin kan trækkes for ude på gangen.

»Det kan godt se lidt dramatisk ud,« forklarer Tobias Carlson. Her kommer for eksempel de hjerter, der er stoppet og de maver, der er forgiftet efter forsøg på selvmord. Og hver gang koster det 300 kr. for patienten.

Borgerlige politikere i Danmark har i mange år kastet længselsfulde blikke mod Sverige og deres åbne tilgang til brugerbetaling, som også Socialdemokraterne var tilhængere af, før Moderaten Reinfeldt vandt regeringsmagten. Priserne for adgang til sundhedsydelser varierer fra region til region. I Västra Götaland kan man højst komme af med 900 kr. i alt for sundhedsydelser på et år.

Mange unødige henvendelser

Ligesom i Region Hovedstaden er Västra Götalands akutmodtagelser uvisiterede. Det betyder, at patienterne kan vandre direkte ind fra gaden. På en sundhedstelefon, der dækker hele landet, kan patienterne få råd om, hvor de skal søge hen. De uvisiterede skadestuer betyder ifølge Birgitha Archenholtz, der er ansvarlig for al statistik i sygehusledelsen, at omkring ti procent af patienterne kunne være gået til egen læge eller være blevet hjemme. I Danmark er det tal blevet vurderet til at være op til 30 pct. på Region Hovedstadens skadestuer.

Og de seneste år har man hver måned kunnet måle en tilgang på otte-ti pct. patienter hver måned. En forøgelse som gør det svært at måle de forbedringer, som Tobias Carlson ellers fortæller, der er kommet efter at man har lavet en række ændringer på skadestuen. Derfor er udsigten til, at man når målet, uklar.

»Vi kommer heller ikke til at nå det næste år,« siger Johnny Bröndt fra Moderaterna.

INFOshop: Her er fremtidens lægers teknologi