Svenske kvinder i kamp mod lægerne: Vi vil have ret til at få et kejsersnit

Svenske kvinder føler sig presset til at skulle føde vaginalt, selv om de helst ville have et kejsersnit. Derfor tager nogle af de svenske kvinder til Norge, hvor der er lettere adgang til kejsersnit, beretter Dagens Nyheter. Herhjemme vil fødeafdelingerne helst have, at kvinder føder vaginalt, men hvis de ønsker et kejsersnit, imødekommer de fleste afdelinger ønsket.

Kejsersnit eller vaginal fødsel? Tusindvis af svenske kvinder kræver nu, at lægerne blander sig uden om, hvorvidt kvinder skal vælge den ene eller anden metode. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Hedegaard/Ritzau Scanpix

Det bør være kvindernes egen beslutning, om de vil føde vaginalt eller have et kejsersnit. Det skal lægerne ikke blande sig i.

Det er holdningen blandt flere tusind svenske kvinder, der nu har kastet sig ud i en indædt kamp for deres ret til selv at vælge, hvordan de ønsker at føde deres børn.

De oplever, at man på fødeafdelingerne forsøger at presse kvinder, der ikke ønsker det, til at føde vaginalt, og flere har derfor valgt at føde i Norge, hvor man har lettere ved at få et kejsersnit, fremgår det af Dagens Nyheter.

»Arbejdet med at sikre ligestilling er nået langt i Sverige, men så snart en kvinde bliver gravid, bider de gamle normer sig fast. Kvinden skal føde sine børn vaginalt, næsten for enhver pris,« siger Sandra Centerwall til Dagens Nyheter.

Hun er en af de mest aktive debattører i en Facebookgruppe, som under overskriften »Retten til at vælge kejsersnit« indtil videre har fået 3.600 medlemmer.

Sandra Centerwall fortæller, hvordan hun, da hun ventede sit første barn, var helt overbevist om, at eneste alternativ for hende var et kejsersnit. Men hun blev modarbejdet i sundhedsvæsenet, selv om medarbejderne efter loven skal give kvinderne saglig og objektiv information om fordele og ulemper ved begge forløsningsmetoder samt lytte til patienternes ønsker, fortæller hun.

»I stedet umyndiggøres kvinder på fødeafdelingerne, selv om de er i stand til at træffe en velovervejet beslutning ud fra, hvad de finder bedst for dem selv. Det er et fysisk og psykisk overgreb at tvinge nogle til vaginal fødsel, og det sker uden videnskabelig grund,« siger Sandra Centerwall.

Ifølge Dagens Nyheter kommer der årligt cirka 120.000 børn til verden i Sverige, og 80 procent af dem ved vaginal fødsel.

I den svenske debat nævnes en række fordele ved planlagt kejsersnit, herunder at man kender tidspunktet for fødslen, at moderen føler sig mere udhvilet bagefter, og at der er mindre risiko for skader i bækkebunden.

Blandt ulemperne nævnes en øget risiko for infektioner og blodpropper.

Herhjemme har der også været diskussioner om brugen af kejsersnit, hvor der i perioder har været forskellige holdninger fra fødeafdeling til fødeafdeling.

I Danmark føder én ud af fem kvinder ved kejsersnit – altså samme fordeling som i Sverige – og ifølge ledende overlæge på landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital Charlotte Wilken-Jensen er holdningen i dag den, at medmindre der er medicinske grunde til et kejsersnit, anbefaler man de gravide at føde vaginalt, men hvis de ønsker et kejsersnit, efterkommer man på langt de fleste fødeafdelinger det ønske.

»Et interessant aspekt ved denne diskussion er, at i modsætning til andre indgreb/operationer, så findes muligheden »at gøre ingenting« ikke. Der er et barn, og det skal ud på den ene eller den anden måde,« siger hun.