Debatten om klankriminalitet er for alvor kommet på dagsordenen.

Det er sket, efter at det kom frem, at der i Sverige findes mindst 40 slægtsbaserede kriminelle netværk, som regerer den kriminelle underverden. Oplysningen blev leveret af en af svensk politis mest fremtrædende stemmer – vicerigspolitichef Mats Löfving.

»Lige nu har vi mindst 40 slægtsbaserede kriminelle netværk i Sverige, såkaldte klaner. De er kommet til Sverige, påstår jeg, entydigt med det formål at organisere og systematisere kriminalitet,« lød det fra Mats Löfving i et interview med Sveriges Radio.

Og nu er politiet i Sverige for alvor gået i kamp mod de kriminelle familieklaner, der hærger landet.

De har nu oprettet såkaldte klanregistre – databaser med oplysninger om kriminelle familiers netværk. Det oplyser svensk politi ifølge Sydsvenskan.

De kriminelle familiers netværk står blandt andet bag kriminalitet som vold og narkohandel. Og ifølge politiet forsøger de også at infiltrere forskellige myndigheder rundt om i landet. I flere tilfælde har folk inden for familiens netværk forsøgt at få et job hos politiet og at blive valgt ind i både byråd og det svenske folketing, Riksdagen.

For at standse de kriminelle familienetværk har man valgt at monitorere dem gennem en database. Ifølge Sydsvenskan har politiet i stilhed indsamlet data om klanerne og deres netværk i mindst et år.

»Af dem, vi ser på, er ikke alle kriminelle. Men i de kriminelle familiers netværk er der et antal, der fremmer andres kriminelle aktiviteter og lever af det. De lever i det økosystem. Og vi skal slå til hele økosystemet,« siger Mats Karlsson, leder af den regionale efterretningsenhed i politiets Region Syd.

Mistanke om kriminalitet

Svensk politi har tidligere forsøgt sig med lignende metoder. I 2013 oprettede man det såkaldte Roma-register, som kortlagde romafamilier i Sverige. Efterfølgende brød en skandale ud, da politiet indsamlede informationer fra både børn og voksne udelukkende på baggrund af deres etnicitet.

Men ifølge Mats Karlsson vil anklagerne om diskrimination, racisme og datamisbrug ikke gentage sig denne gang.

Databasen skal udelukkende bestå af personer, der mistænkes for at være kriminelle. Politiet har således ikke lov til at indsamle oplysninger om personer alene på baggrund af, at de er beslægtet til en kriminel.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan kriminalitet blandt familieklaner ikke kun er et svensk fænomen. I flere af Danmarks storbykommuner melder man om dybt kriminelle familienetværk. Blandt andet i Aarhus dominerer få arabiske familier, som blandt andet skaber problemer for politiets arbejde