Svensk hacker beder Vestager og Bødskov om hjælp

I et brev til indenrigsministeren og justitsministeren beder den verdenskendte svenske hacker, Gottfrid Svartholm Warg, om hjælp til at undgå udlevering til Danmark. Her er han sigtet for at have hacket sig ind i politiets registre. Læs brevet her.

Medstifteren af The Pirate Bay, svenskeren Gottfrid Svartholm Warg, gør, hvad han kan for ikke at blive udleveret til Danmark. Han mistænkes for at at have hacket sig ind i politiets IT-registre sammen med en 20-årig dansker. Nu har han skrevet et brev, hvor han forklarer sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: BERTIL ERICSON

Det vil være spild af både menneskelige og økonomiske ressourcer, hvis den verdenskendte, svenske hacker og medstifter af The Pirate Bay, Gottfrid Svartholm Warg, bliver udleveret til Danmark og stillet for en dommer.

Det forsøger Gottfrid Svartholm Warg i hvert fald selv at overbevise justitsminister Morten Bødskov (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) om. I et åbent brev til de to ministre argumenterer han for, at han er et offer, at udleveringen fra svensk fængsel er unødvendig og at han ikke har nogen forbindelse til Danmark overhovedet:

»Jeg er oprigtigt ked af, at min computer er blevet brugt på en måde, som har forvoldt skade i Danmark. Dette har naturligvis ikke været hensigten med den,« skriver han i brevet, som kan læses i fuld længde nederst i artiklen.

Dømt til fængsel i Sverige

Gottfrid Svartholm Warg er sammen med en 20-årig dansker anklaget for at have hacket sig ind i IT-selskabet CSCs servere og derved have skaffet sig adgang til politiets registre med fortrolige oplysninger om millioner af danskere. På den baggrund har Københavns Politi begæret ham udleveret til Danmark, og i juni sagde de svenske myndigheder god for udleveringen.

I Sverige har Svartholm Warg, som også er kendt under aliaset Anakata, været anklaget for alvorlige hackerangreb mod Nordea og IT-virksomheden Logica (i dag CGI).

Sidst i september blev han ved landsretten, Svea hovrätt, dømt til ét års fængsel for Logica-angrebet, men blev samtidig frikendt for den ulovlige indtrængen i Nordeas IT-systemer og for bedrageri i millionklassen.

Den delvise frifindelse kunne han takke ekspertvidnet og IT-aktivisten Jacob Appelbaum for - han har blandt andet har været tilknyttet anonymitets-netværket TOR og whistleblowertjenesten Wikileaks.

I vidneskranken forklarede Appelbaum lidt forsimplet, at Gottfrid Svartholm Wargs firewall var indstillet sådan, at computeren potentielt kunne fjernstyres af andre, og at det var muligt at skjule denne fjernstyring. Med andre ord: Det kunne ikke med sikkerhed siges, at Gottfrid Svartholm Warg personligt havde siddet ved tastaturet og udført Nordea-angrebet.

Læs portrættet: Den svenske mesterhacker

Og det er netop dét argument, som svenskeren nu bruger over for Morten Bødskov og Margrethe Vestager for at slippe for udlevering. Hvis Svartholm Warg ikke kunne holdes ansvarlig for Nordea-angrebet, kan han heller ikke holdes ansvarlig for CSC-angrebet, mener han selv:

»Efter min opfattelse vil det være et stort spild af ressourcer - både økonomiske og menneskelige - at fortsætte sagen mod mig i Danmark, efter Svea Hovrätt har afsagt sin dom. Det fremstår som om dansk politi og den danske anklagemyndighed ikke har tillid til den svenske domstol,« skriver Gottfrid Svartholm Warg.

Anklager: Dom ændrer intet

Hans skal dog ikke begynde at glæde sig for tidligt. Chefanklager ved Københavns Politi Dorit Borgaard slår nemlig fast, at hverken brevet eller domstolens afgørelse får nogen betydning for udleveringen til Danmark.

»Vi har meddelt Gottfrid Svartholm Warg, at der ikke er ændret på vores begæring om at få ham udleveret. De svenske domstole har taget stilling til de svenske anklager mod ham, og nu er det op til de danske domstole at tage sig af de danske anklager,« siger hun.

Hvilken betydning har det, at den svenske landsret er nået frem til, at Svartholm ikke kan holdes ansvarlig for Nordea-angrebet?

»Hvis han ikke kunne holdes ansvarlig for, hvad der foregik på hans computer, så havde den svenske domstol jo frifundet ham for det hele. Jeg kan bare sige, at vi fastholder vores begæring om udlevering,« siger Dorit Borgaard.

10.000 passwords downloadet

Hackerangrebet mod CSC-serverne fandt sted mellem april og august 2012, hvor der blev downloadet oplysninger fra politiets kørekortregister, herunder CPR-numre, oplysninger om efterlyste personer i Schengen-registrene og omkring 10.000 tjenestemænds passwords og email-konti.

Dansk politi blev dog først opmærksomme på det alvorlige dataindbrud i januar 2013, da svensk politi henvendte sig med oplysninger fra en separat efterforskning, som trak tråde til Danmark.

I efterforskningen har Københavns Politi fået hjælp af både PET, Rigspolitiets særlige IT-enhed, NITES, og ikke mindst Europol.

Da sagen stadig kører, ønsker Dorit Borgaard hverken at oplyse, hvad Gottfrid Svartholm Wargs forbindelse til den 20-årige dansker er, eller om de to har mødt hinanden. Danskeren har siddet varetægtsfængslet siden 6. juni, mens politiets efterforskning fortsætter.

Der er endnu ikke sat dato på Gottfrid Svartholm Wargs udlevering til Danmark, og det vides ikke, hvornår det sker - men udleveret bliver han, understreger chefanklageren.

Økonomi- og Indenrigsministeriet bekræfter, at have modtaget svenskerens brev, men der er endnu ikke taget stilling til om eller i så fald hvordan, Margrethe Vestager vil svare på det.

Mere? Få breaking news fra Berlingske i mailboksen

_______________________________

DOKUMENTATION - Gottfrid Svartholm Wargs brev:
Åbent brev fra Gottfrid Svartholm Warg til justitsminister Morten Bødskov (S) og indenrigsminister Margrethe Vestager (R). Berlingske har oversat brevet fra svensk:

Kære Morten Bødskov og Margrethe Vestager,

Jeg er oprigtigt ked af, at min computer er blevet brugt på en måde, som har forvoldt skade i Danmark. Dette har naturligvis ikke været hensigten med den. Computeren var sat op som en server, der var tilgængelig for andre personer både fysisk og via internettet.

Dette er blevet bekræftet af landsretten i Sverige i dommen, som blev afsagt 25. september. Retten konstaterede også, at computerens firewall var konfigureret på en sådan måde, at computerens integritet ikke længere kunne garanteres, og at fjernstyring af computeren var mulig på en række måder. Dermed kan jeg ikke holds ansvarlig for det, som findes/fandtes på computeren.

Jeg vil understrege, at jeg ikke har nogen som helst forbindelse til Danmark. Under forhør har danske politi tidligere hævdet, at CSC-hacket ligner Nordea-hacket, som jeg tidligere har været tiltalt for. Men med dommen fra den svenske landsret er jeg helt renset for mistanke om Nordea-hacket.

Til sidst vil jeg understrege, at det efter min opfattelse vil være et stort spild af ressourcer - både økonomiske og menneskelige - at fortsætte sagen mod mig i Danmark, efter at Svea Hovrätt har afsagt sin dom. Det fremstår som om, dansk politi og den danske anklagemyndighed ikke har tillid til den svenske domstol.

Jeg ville være taknemmelig, hvis ministeren kunne påtale dette over for de relevante parter, og jeg vil endnu en gang beklage, at min computer er blevet misbrugt på denne måde.

Med venlig hilsen
Gottfrid Svartholm Warg

Facebook: Bliv ven med Berlingske på Facebook 

Twitter: Følg Berlingske på Twitter