Svend Brinkmann får millioner til forskning i sorg

Hvad sker der, hvis sorg bliver en sygdom? Det har Svend Brinkmann fået et to-cifret millionbeløb til at undersøge. Kompliceret sorg forventes at blive en diagnose i 2018.

Psykologiprofessor Svend Brinkmann får millionbevilling fra fond til nyt forskningsprojekt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

12 mio. og 677.350 kroner.

Så mange penge har Det Obelske Familiefond skudt i professor Svend Brinkmanns forskningsprojekt »Sorgens kultur«, der strækker sig over de kommende fem år.

WHO udkommer i 2018 med en opdateret liste over psykiatriske sygdomme, og det forventes, at såkaldt »kompliceret sorg« som noget nyt kommer til at optræde som en diagnose på denne liste.

Og timingen har været afgørende for millionbevillingen, fortæller Britta Graae, fondsadministrator og projektchef for forskningsområdet i Det Obelske Familiefond.

»Projektet rammer direkte ind i diskussionen omkring samspillet mellem diagnoser og kultur. Psykisk sårbarhed er et vigtigt strategisk område for os, og her har vi en enestående chance for at forfølge en ny diagnose og belyse emnet hele vejen rundt,« siger hun.

Meningsfuld lidelse

Og projektet handler grundlæggende om at undersøge, hvad der sker, når en ny diagnose kommer ind i verden, fortæller professor ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann.

»Det er en indgang til at undersøge et fænomen som sorg i vores moderne samfund, hvor vi på mange måder forsøger at fjerne lidelsen fra tilværelsen. Sorg er interessant, fordi det er en form for meningsfuld lidelse for de fleste mennesker,« siger han.

For al kærlighed ender med sorg – de, vi elsker, dør fra os, eller vi dør fra dem, påpeger Svend Brinkmann.

Derfor vil forskningsgruppen følge mennesker i sorg gennem projektets fem år. Fra forældrene, der har mistet et barn, til barnet, som har mistet sine forældre og mennesket, der har mistet sin ægtefælle.

»Min indgang til projektet er dels det filosofiske spørgsmål, om det overhovedet giver mening at diagnosticere sorg. Og hvis man svarer bekræftende på det, hvad skal betingelserne så være for at diagnosticere sorg,« siger Svend Brinkmann.

Han anerkender, at det kan være »problematisk« at skabe endnu en diagnose i et allerede diagnosefyldt samfund. Men konklusionen er endnu ikke skrevet, påpeger professoren.

»Vi lever i en individualiseret tid, hvor det bedste, vi måske kan tilbyde folk, der har det svært, er en diagnose, som giver adgang til hjælp. På den anden side kan det også være problematisk at diagnosticere noget, vi tidligere anså for at være et almindeligt eksistentielt fænomen,« siger han.

Viden, der kan bruges

De fleste har stødt på Svend Brinkmann i medierne, hvor han har opfordret danskerne til at tage nej-hatten på, stoppe med at mærke efter, droppe selvhjælpsbøgerne og fyre coachen.

Det Obelske Familiefond har gennem en årrække fulgt Svend Brinkmanns arbejde, og Britta Graae påpeger, at professoren med »sin store faglighed og gode kommunikative gennemslagskraft« er den rette til at belyse arbejdet med at afdække sorgens væsen.

»Det, han laver, bliver ikke stående på nogle hyldemetre i en reol, men kommer ud og arbejder. Og det er vigtigt for os, at den viden, der kommer frem, bliver anvendt og kommer ud til dem, der har brug for hjælpen,« siger Britta Graae.