Det gælder om at gribe urtekniven og kurven nu, hvis man ønsker at supplere sit måltid med nyindsamlede, friske svampe fra den danske jordbund.

Kantareller, Karl Johan og vilde champignoner pibler nemlig nu frem i de danske skove, og den danske svampesæson varer kun indtil starten af oktober.

Det fortæller lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og forfatter til "Politikens svampebog", Henning Knudsen.

Inden man kaster sig ud som svampejæger, bør man dog alliere sig med en erfaren svampesamler eller tage en bog under armen, for selv om der ikke er mange giftige svampe i Danmark, er der alligevel få, som kan tage livet af én, siger han.

- Man skal starte med at lære sig de to giftige fluesvampe at kende. Især grøn fluesvamp er fantastisk almindelig og flot at se på, og den smager også okay, men den er dødelig efter nogle dage, så den skal man holde sig fra, råder Henning Knudsen, der også anbefaler, at nybegyndere lærer at genkende en snehvid fluesvamp.

Mens man bør undgå at putte de giftige fluesvampe i sin samlerkurv, er der dog særligt én type svamp, som egner sig til de uerfarne svampejægere, og det er de svampe, eksperterne kalder rørhatte.

- Det er nogle store, kraftige svampe med hat og en ret tyk stok. På undersiden af hatten sidder der ikke lameller, som de fleste kender fra champignoner, men små bitte, fine rør, der er en halv til en hel millimeter i diameter, fortæller Henning Knudsen.

Konsistensen på rørhatte bør minde om konsistensen hos almindelige champignoner, og gør man sig forhåbninger om at nyde dem i en pastaret, bør man søge hen under trækronerne.

Svampene vokser nemlig i både løvskov og nåleskov og gerne i nærheden af træer.

Af populære rørhatte-arter fremhæver Henning Knudsen særligt Karl Johan og brunstokket rørhat som gode begyndersvampe.

Man kan desuden lige så godt spare sig en tur ind i tætbevoksede buskadser med rifter til følge, for svampe trives bedst på mere åbne steder.

- Det bedste sted at lede er steder med morbund, som er lidt forblæste, hvor der ikke er meget vegetation, og hvor der er lidt spredt græs og mos på bunden. Hvor der er fyldt med brændenælder, brombærkrat og højt græs, finder man ikke nogen svampe, lyder rådet fra Henning Knudsen.

Når svampene er i hus, gælder det om helst at få dem renset så hurtigt som muligt, for at undgå at jord sætter sig for meget fast i lamellerne og porrerne.

Det kan gøres med en lille pensel eller med en ganske almindelig urtekniv.

Fakta: Syv gode råd til svampejagt:

- Spis kun svampe, du kender.

- Spis kun godkendte spisesvampe.

- Brug kun friske svampe til madlavning.

- Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp.

- Spis ikke vilde svampe rå. De skal altid gennemsteges eller koges.

- Hvis du har mistanke om svampeforgiftning, så søg læge eller tag på skadestuen. Medbring resterne af svampen eller madresterne, så de kan analyseres.

- Pluk ikke svampe tæt på trafikerede veje eller industri. Svampe absorberer tungmetaller, som i store mængder kan være giftige.

Kilder: Naturstyrelsen

/ritzau/FOKUS