At indføre såkaldte 2+1-veje efter svensk forbillede på lange vejstrækninger i Danmark, sådan som Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen har foreslået, lyder måske nok besnærende.  Men de er ikke nødvendigvis en god idé i praksis. I hvert fald ikke, hvis tanken er at ombygge eksisterende veje til 2+1-veje.

Det mener lektor Lars Bolet fra Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet:

- Jeg vil ikke udelukke, at det kan lade sig gøre nogle steder. Men det er vigtigt at tage højde for de konkrete trafikforhold på strækningen, herunder adgangsforhold til naboer langs vejen, vejkryds, markoverkørsler, udkørsler fra ejendomme og lignende, siger han.

- De fysiske forhold omkring vejene er meget forskellige i Danmark og Sverige. I Sverige har man lange strækninger gennem åbent land uden vejkryds, indkørsler og markoverkørsler. Det har vi ikke ret mange steder herhjemme. Derfor kan man ikke bare overføre erfaringerne fra Sverige. Det, der kan være en god løsning i Sverige er det ikke nødvendigvis i Danmark.

I Sverige har man desuden flere steder valgt at adskille de to kørselsretninger med en afskærmning, et midterhegn eller en egentlig midterrabet, der kan forebygge, at bilister forvilder sig over i den modsatte kørebane.

Også det besværliggøres ifølge Lars Bolet herhjemme af det store antal vejkryds, indkørsler og markoverkørsler på de eksisterende veje.

Nybygning eller ombygning

Hvis man derimod planlægger at bygge helt nye veje efter 2+1 modellen, kan man dels vælge at lægge dem i områder med mindre bebyggelse og færre andre veje, dels vælge, om eksisterende veje, der kommer på tværs, skal afbrydes, om der skal etableres kryds eller evt. en overførsel via bro.

- Men det er også betydeligt dyrere at bygge helt nye veje end at ombygge eksisterende, siger han.

Han mener også, at hvis man endelig beslutter at afsætte en bestemt sum til nybyggeri, f.eks. den mia. kroner, som Kristian Pihl Lorentzen har foreslået, og er villig til at inddrage den natur og landbrugsjord, det kræver, bør man også gøre sig den overvejelse, om man ikke lige så godt med det samme skal bygge en motorvej - eller i det mindste forberede, at der med tiden kan blive behov for en motorvej.

- I dag er der helt givet kapacitetsproblemer f.eks. på rute 11 langs den jyske vestkyst, især i feriesæsonen, og ligeledes ved Køge Bugt. Spørgsmålet er, hvordan den trafik vil udvikle sig i fremtiden, og det bør man tage højde for, hvis man vælger at bygge nyt, siger han. Enten ved fra start at bygge en motorvej eller ved at forberede en motorvej på et senere tidspunkt ved f.eks. at gøre broer over vejen tilstrækkeligt brede til at en motorvej kan gå under og reservere plads til til- og frakørselsramper.