Supermarkeder holder omfang af grøntkontrol hemmeligt

Hovedansvaret for kontrollen af frugt og grønt ligger hos de store supermarkedskæder. Med undtagelse af Coop afviser kæderne at oplyse omfanget og hyppigheden af kontrollen.

Foto: Bjarke Bo Olsen

Det er lige her, at fødevaresikkerhedens frontlinje går.

På supermarkedsgiganten Coops 35.000 kvm store lager i Brøndby ankommer der dagligt 1.000 paller med frugt og grønt, som senere sendes videre til blandt andet Superbrugsen, Irma og Fakta.

Midt på gulvet i det store, afkølede lager står en række kontrollanter, der dagligt udtager prøver af og smager på de forskellige partier frugt og grønt fra hele verden.

Det er nemlig her, at hovedansvaret for, at danskerne trygt kan spise frugt og grønt, ligger. Den danske lovgivning er indrettet således, at det er supermarkederne og importørerne, der via den såkaldte egenkontrol skal sikre, at fødevarerne ikke indeholder sygdomsfremkaldende bakterier eller pesticider. Fødevarestyrelsen fører nemlig ikke selv systematisk kontrol med frugt og grønt, som det sker med kød og æg. I stedet fører Fødevarestyrelsen såkaldte kontrolkampagner, hvor styrelsen lejlighedsvist tager ud og tjekker frugt og grønt.

Coops kvalitetschef, Karin Frøidt, oplyser, at koncernen stiller krav til kvalitetsstyring, sporbarhed, og pesticidkontrol hos sine leverandører af frugt og grønt.

»Men selv om vi pålægger vore leverandører selv at udføre analytisk kontrol, og de sender os resultater, er vi realistiske og ved godt, at vore leverandører muligvis ikke sender os alle deres resultater, og det er også derfor, at vi finder det helt oplagt, at Coop selv foretager en omfattende stikprøvekontrol af de varer, som bliver leveret til os. På vores lagre udtager vi derfor prøver og sender dem til et akkrediteret og uafhængigt laboratorium, som rapporterer alt direkte til os,« siger Karin Frøidt.

Hun oplyser, at Coop alene i den planlagte kontrol udtager rundt regnet 900 prøver til analyse i år svarende til lige knap en procent af de modtagne partier med frugt og grønt. Dertil kommer opfølgende og akutte prøver.

»Antallet af prøver, som vi undersøger for bakterier, er steget, siden vi startede i 2008, og både vores og myndighedernes kontrol viser da også, at der er en grund til at have stort fokus på frugt og grønt som potentiel kilde til sygdom på grund af bakterier,« siger Karin Frøidt.

Brug for mere åbenhed

Ingen andre supermarkedskæder har ønsket at oplyse, hvor meget de tester. Berlingske har spurgt både Rema 1000, Lidl, Supergros, der blandt andet står bag Superbest og Spar-kæden, og Dansk Supermarked, der blandt andet står bag Netto og Bilka. Ingen ønsker at oplyse, hvor mange prøver de tager:

»Vi tester løbende frugt og grønt for pesticider og bakterier. Det vigtigste er dog et tæt samarbejde med vore leverandører og at stille krav til produktionsforhold, kvalitetsstyringsprogrammer og egne analyser, så eventuelle fejl fanges, inden varerne når vore butikker. Vi ønsker ikke at oplyse antal og beløb på de analyser, vi foretager som intern egenkontrol,« siger kvalitetschef Jørgen Bentzen fra Dansk Supermarked.

Samme svar kommer fra Per Thau, indkøbsdirektør i Supergros:

»Vi ønsker ikke at oplyse antal prøver og beløb vi anvender, men det er anseeligt.«

Supermarkedernes tilbageholdenhed med at oplyse omfanget af prøver undrer ekspert i fødevaresikkerhed Anders Dalsgaard, der mener, at kontrollen med frugt og grønt generelt bør styrkes.

»Det er vigtigt, at man går ud og fortæller ikke alene hvor meget, man tester, men også hvad der så kommer ud af de test. Generelt synes jeg, at vi har en okay kontrol, men som man selv kan se med de nye smitteopgørelser og med udbrud, optræder frugt og grønt hyppigere end tidligere. Derfor er man nødt til at se på, hvordan man kan styrke kontrollen med frugt og grønt,« lyder det fra Anders Dalsgaard, der er professor på det Sundhedsvidenskabelige Institut ved Københavns Universitet.

»Produktionen ligger uden for Danmark, og supermarkederne skal stille krav til deres udenlandske leverandører. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt supermarkederne følger op på om leverandørerne vitterligt lever op til de meget strenge krav til hygiejne og vanding med mere,« tilføjer han.

Ændrede madvaner øger risikoen

Susanne Knøchel, professor i fødevaremikrobiologi ved Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) ved Københavns Universitet, peger på, at problemer med inficeret importeret frugt og grønt er et stigende problem.

»Det er helt tydeligt, at både indhold af uønskede bakterier og pesticider generelt er lavere i dansk produceret frugt og grønt,« siger Susanne Knøchel og peger selv på en del af årsagen:

»Det skyldes især globaliseringen, som betyder, at vi året rundt kan købe og spise eksotisk frugt og grønt fra hele verden, hvor man måske har et andet forhold til hygiejne og kvaliteten af vand til vanding. Samtidig spiser vi i dag langt flere rå grønsager end tidligere. Tendensen er også slået igennem i USA, hvor bevægelsen hen imod flere rå grøntsager og frugter og stigende indtag af udskårne frugter og færdigblandede salater har betydet flere store sygdomsudbrud.«

At der er grund til øget fokus og omhyggelig kontrol bekræfter Coops nyeste fund i egenkontrollen på lageret i Brøndby:

»Den 4. september fik vi svar fra vores laboratorium om, at der var fundet og verificeret Campylobacter på et parti italienske nektariner, som vi havde udtaget rutineprøver af på Coops lager. Det var ikke nektariner, som Coop selv havde importeret, og det viste sig, at den danske importør havde sendt nektariner fra samme importparti til rigtig, rigtig mange aftagere på det danske marked,« siger Karin Frøidt om sagen, der den 5. september medførte en meddelelse om tilbagetrækning fra Fødevarestyrelsen.

Hverken importøren eller Fødevarestyrelsen havde taget prøver af nektarinerne.