Supermarkeder forskelsbehandler religiøse grupper

Bag supermarkedskassen må medarbejderen gerne bære muslimsk tørklæde, men ikke en jødisk kalot. Forskelsbehandlingen forsvares dog af Mosaisk Trossamfund.

Dansk Supermarked dropper udskældt forbud mod, at ansatte må bære tørklæde i arbejdstiden. Til gengæld er den jødiske kalot fortsat forbudt hos personalet i både Dansk Supermarked og Coops mange supermarkeder. Og den forskelsbehandling udløser kritik. Foto: Jens Astrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk Supermarked dropper et særdeles udskældt tørklæde-forbud. Det betyder, at personalet fremover kan bære den muslimske beklædningsgenstand i supermarkederne Netto, Føtex og Bilka, som hører under koncernen.

Men nu viser det sig, at lempelsen gælder kun de tørklæder, som den sidste tid har været diskuteret i forbindelse med heftige protester mod Dansk Supermarked. Det er fortsat forbudt at bære andre religiøse beklædningsdele, herunder den jødiske kalot.

Ifølge Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis, værdiordfører, er det ikke alene »en kapitulation«, at supermarkederne bøjer sig. Det skriger i hendes øjne til himlen, at de store virksomheder diskriminerer i forhold til forskellige religiøse symboler. 

»Det er klar forskelsbehandling og ikke rimeligt. Jeg fatter ikke, at de ikke bare tager skridtet fuldt ud,« siger Pia Kjærsgaard.

Forhistorien er, at Dansk Supermarked længe har fastholdt tørklædeforbuddet trods voldsom modstand. I 2005 nåede spørgsmålet til Højesteret, som blåstemplede, at koncernen har ret til at forbyde muslimske kvinder at bære tørklæde i arbejdstiden.

Zenia Stampe, som er folketingsmedlem for Det Radikale Venstre, glæder sig over, at tørklædeforbuddet er blevet skrottet og ser gerne tiltaget udvidet, så alle religiøse symboler tillades på arbejdspladserne.

»Der er ingen logik i, at det er tilladt at gå med tørklæde, men ikke kalot,« siger Zenia Stampe.

Men hun betoner, at forskelsbehandlingen kan være alene et principielt problem, og at forurettede personer »bør råbe op«.

Beslutningen om at ophæve tørklædeforbuddet skyldes ifølge Dansk Supermarkeds pressechef, Mads Hvidtved Grand, en naturlig forandringsproces, ikke pres udefra. Men forandringsprocessen ændrer altså ikke ved, at kalotten i udgangspunktet stadig er forbudt at bære på arbejdspladsen.

»Skulle den situation opstå, at en person gerne vil bære kalot på arbejdet i morgen, så skal man tage og vende situationen med sin nærmeste leder. Der er ikke taget stilling til det endnu på et højere plan,« siger Mads Hvidtved Grand.

Pres fra Facebook-gruppe

Koncernens tørklædeforbud skulle først være ophævet senere på året, når beklædningsreglementet skal revideres, oplyser koncernen. Men beslutningen er blevet fremskyndet efter pres fra en Facebook-gruppe, der har foreslået boykot af Netto, Føtex og Bilka pga. forbuddet. Ophævelsen af tørklædeforbuddet kan også rejse en række nye spørgsmål om alle mulige religiøse hensyn fra hallal-kød i kantinen til bederum i Nettos baglokale.

Hos konkurrenten Coop, der tæller kæder som Fakta, SuperBrugsen, Kvickly og Irma, har man for længst tilladt tørklæde, men man har samtidig valgt ikke at tillade brugen af kalot.

»Vi har ganske enkelt ikke oplevet, at der er et behov for at gå med kalot blandt vores ansatte. Men skulle der vise sig et være et reelt behov, så tager vi stilling til det,« siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.

Anderledes er politikken hos McDonald’s.

»Hos os må man gerne gå med kalot og tørklæde i de tilfælde, hvor det ikke udgør et hygiejneproblem. Vi har selv designet tørklæder, som man kan gå med. Hvis man vil gå med kalot, så må man have sin egen med, og så får man lov til at have den på,« siger Sine Wagner, kommunikationskonsulent hos McDonald’s Danmark.

Kritikken af supermarkedernes tørklæde- og kalot-regler mødes med hovedrysten af over-rabbiner Bent Lexner fra Mosaisk Troessamfund.

»Jeg mener ærligt talt ikke, at der er et reelt behov for, at supermarkederne ændrer deres beklædningsreglement. Vi har ikke det store problem med det,« siger han og tilføjer:

»Skulle der være personer, som gerne vil gå med kalot på arbejde, så tror jeg, at de kan finde et arbejde et andet sted end i et supermarked, eller at de kan finde en mindelig løsning med deres nærmeste chef.«

Han fortæller, at han endnu ikke har hørt nogen medarbejder i et supermarked være ked af ikke at må gå med kalot.

Der bor anslået 5.000 jøder i Danmark.

DEBAT | Er det diskrimination, når den diskriminerede ikke kan få øje på problemet? Del din mening herunder eller på facebook.com/berlingske