Superhjernen i kørestolen: Hawkings rejse til det sorte hul

Skuespilleren Eddie Redmayne er netop blevet hædret med en Oscar for sin skildring af fysikeren Stephen Hawking i spillefilmen »Teorien om Alting«. Men hvad gemmer der sig i virkeligheden bag geniet?

Eddie Redmayne (th.) vandt natten til mandag prisen for bedste mandlige skuespiller for sin rolle som den handicappede fysiker Stephen Hawkins (i kørestol) i filmen »Teorien om alting«. Hawkins er en stjerne både videnskabeligt og i medierne, og den bog, som hans første hustru, Jane Wilde Hawking (i midten), udgav i 2008, har føjet endnu en dimension til legenden. Foto: Andrew Winning Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREW WINNING

Hans stemme lyder som en blanding af Darth Vader og den intelligente computer HAL i filmklassikeren »Rumrejsen år 2001«. Metallisk og følelsesløs med andre ord.

Kroppen er stort set uden en muskel. Helt slap og sammenfalden i en kørestol uden at hverken hoved, hænder eller ben bevæger sig en millimeter.

Det er kun i øjne og kinder, at der er liv.

Kinderne formår han at løfte så meget, at de kan skabe lige netop lidt mere end antydningen af et smil. Og i øjnene er der ikke bare glimt. Der er en næsten skræmmende intelligens at spore. Hvilken vidner om, at der bag den komplet lamme og forkrøblede krop er mental rigdom og et mangefacetteret følelsesliv.

Den 73-årige britiske professor Stephen Hawking anses for at være en af nutidens største teoretiske fysikere. Men siden han som bare 21-årig blev diagnosticeret med den alvorlige og sjældne nervesygdom amyotrofisk lateral sklerose (ALS) har han levet med en dødsdom over hovedet. Hvilket ikke bare har forvandlet ham til en superhjerne i en næsten død mands krop og til et af klodens mest ikoniske mennesker, herunder med hyppig »gæsteoptræden« i tegnefilmserien »The Simpsons«.

Det har også gjort hans enestående liv til omdrejningspunkt for en af tidens mest omtalte og roste spillefilm, briten James Marsh’ »Teorien om Alting«, der får dansk biografpremiere på torsdag. Og som natten til mandag blev hædret med en Oscar til den engelske skuespiller Eddie Redmayne for dennes gribende og realistiske skildring af videnskabsmanden.

Hawkings reaktion kom prompte mandag morgen på Facebook:

»Godt gjort Eddie. Jeg er meget stolt over dig. -SH«.

En enestående teori

Filmen er baseret på en biografi, som Hawkings første kone, Jane Wilde Hawking, udgav i 2008 under titlen »Travelling to Infinity: My Life with Stephen«. Det er en bog, der er blevet prist for sin humor og åbenhed om et uhyre vanskeligt ægteskab mellem et tiltagende sygt videnskabsgeni, der efterhånden kræver pleje og overvågning 24 timer i døgnet, og en uselvisk kvinde, som må ofre næsten alt for sin elskede mand, mens karrieren og tre børn må passes samtidig.

Og imens tænker hendes senge- og kørestolsramte mand, til dels tvunget af omstændighederne, dybere og dybere over universets største gåder og sammenhænge.Ifølge partikelfysiker ved Niels Bohr Institutet, Troels C. Petersen, er der vægtige grunde til at hylde Stephen Hawking for mere end blot den helt særegne celebrity-status, han nyder i medierne.

»Han er en af de helt store. Der går årtier imellem, at verden bliver beriget med en fysiker af hans kaliber,« siger han.

Troels C. Petersen fremhæver Hawkings utrættelige forsøg på at forene relativitetsteorien og kvantemekanikken – og dermed det største og det mindste i universet – i en samlet teori: I Teorien om Alting.

Det er ikke lykkedes ham. Men ingen er formentlig kommet tættere på, hvilket bl.a. illustreres af Hawkings dybe indsigt i universets nok mest mærkværdige og ekstreme objekter: sorte huller. Næppe nogen på kloden har en større forståelse af disse ansamlinger af masse, der er så kompakte og tunge, at de opsluger alt omkring sig, og som i deres center får selv tiden til at stå stille.

Sorte huller kan opfattes som det stik modsatte af Big Bang – som resultater af en gigantisk kollaps i modsætning til en gigantisk udvidelse. Men i begge tilfælde er fysikkens gængse love ikke længere gældende. Begge steder opløses rum, tid og stof, og forstår man dette i sin essens, er man et skridt nærmere den dybest tænkelige indsigt i naturens ultimative lovmæssigheder.

Men der er andre grunde til Hawkings berømmelse. Han er også en indædt forsvarer af en af de vildeste og mest omstridte teorier i fysikken, nemlig at verden består af et utal af parallelle universer med alle tænkelige former for historier og fremtider. Hvoraf følger, at der et sted derude vil være en verden, hvor det blev dig, kære læser, som forleden vandt 315 mio. kr. i Eurojackpot.

En mirakuløs overlever

Sidst, men ikke mindst, er han intet mindre end historiens bedst sælgende populærvidenskabelige forfatter. Hans værk fra 1988 »A Brief History of Time« (på dansk: »Hawkings Univers« er blevet solgt i langt over ti mio. eksemplarer og var på den officielle britiske bestsellerliste i mere end fire år i træk.

Det er en bog, der ikke bare er fascinerende i sin hele essens, men som også er præget af både humor og selvironi. En humor, der fortsat kommer til udtryk i de sjældne interviews, han giver – senest med den engelske komiker og TV-vært John Oliver, som vi herhjemme kender for hans gæsteoptræden i John Stewarts »The Daily Show«.

Med henvisning til de utallige universer spørger John Oliver:

»Betyder det, at der et univers derude, hvor jeg er klogere end dig?«

»Ja,« svarer Hawking ved hjælp af sin talecomputer og tilføjer:

»Og også et univers, hvor du er sjov.«

Interviewet kan ses på YouTube, og hvis man kigger godt efter, kan man se, hvordan Hawking med bittesmå bevægelser med sin ene kind »taler«. Bevægelserne læses af en infrarød sensor på hans briller.

På den måde kan han styre en cursor og skrive sætninger på en computerskærm, hvorefter hans syntetiske stemme til sidst kan flyde ud gennem højttalere. Han kunne i øvrigt sagtens have en mere menneskelig stemme, men Hawking har valgt at beholde den robotagtige af slagsen, fordi den er blevet en del af hans personlighed og hele varemærke.

Det mest mirakuløse ved den britiske tænker og videnskabsmand er imidlertid, at han fortsat er i live. Hvilket, foruden konstant pleje og omsorg, formentlig udelukkende skyldes, at han i kraft af sin enestående intelligens har kunnet finde indre mening i sin fysiske magtesløshed ved at tænke dybere end stort set nogen anden over universets største sammenhænge.