SuperBest og Eurospar lukker: Ny luksus-kæde på vej i Danmark

SuperBest og Eurospar forsvinder til foråret. De over 100 supermarkeder bliver afløst af ny kæde.

SuperBest og Eurospar bliver erstattet af Meny. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SuperBest og Eurospar forsvinder til foråret. De over 100 supermarkeder bliver afløst af Meny, som skal være en kvalitets-orienteret supermarkedskæde.

Ifølge landets tredjestørste dagligvarekoncern Dagrofa kommer udskiftningen ganske enkelt, fordi der ikke er plads til supermarkeder i midten af markedet.

- Vi tror ikke rigtigt på, at der er en plads i midten af markedet: Enten har man et skarpt prisimage, eller også kan man levere en stærk fødevareoplevelse, siger Dagrofas koncernchef Per Thau til dhblad.dk

Med lanceringen af Meny er det dermed slut med discount-supermarkedet Eurospar og SuperBest. 

- Vi gør op med vores fortid og går med Meny efter en position som et moderne fødevaremarked. Vi lancerer et koncept, som skal være byens bedste supermarked, og det gælder både på udvalg, høj kvalitet, service og friske råvarer, uddyber Per Thau.

Dagrofas største ejer, NorgesGruppen, står bag Meny-navnet, der har stor succes i hjemlandet.

Med udskiftningen skærer Dagrofa ned på antallet af kædenavne. Butikkerne Spar, Min Købmand, LetKøb samt discountkæden Kiwi fortsætter stadig.