Sundhedsvidenskaben går ph.d.-amok

Inden for medicin er en ph.d. et krav for at komme i betragtning til de mest populære specialer. Det kan presse yngre læger til at blive ph.d.er, som der ifølge professor er ved at være en overproduktion af.

03UDLThomas-Kongstad.jpg
Thomas Kongstad er en af de læger, der har valgt at tage en ph.d. for at komme nærmere drømmestillingen inden for pædiatri og lungesygdomme på Rigshospitalet. Her er han sammen med datteren Ofelia. Foto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

En ph.d. Det skal der til. Bare spørg læge Thomas Kongstad.

Han ville som så mange andre læger gerne uddanne sig til speciallæge i pædiatri på Rigshospitalet, og for at forøge sin chancer for at få et job inden for det eftertragtede speciale var han nødt til at tage en ph.d.

»Nogle gange er det ph.d.-graden, der gør forskellen. Min chance var en ph.d. Den har hjulpet mig til at få min stilling, så jeg kan blive speciallæge,« siger Thomas Kongstad, der i august forsvarede sin ph.d. og siden oktober har haft en uddannelsesstilling på Riget.

Dermed er Thomas Kongstad en af mange akademikere i Danmark, der tager en ph.d. I 2005 begyndte 1.390 personer på en ph.d. Sidste år var det tal steget til 2.468.

Det er så mange, at professor og formand for såvel Carlsberg som Carlsbergfondet Flemming Besenbacher mandag i Berlingske satte spørgsmålstegn ved udviklingen. Ikke mindst kvaliteten, og at »op mod halvdelen af de medicinske kandidater bliver ph.d.er«. Sidste år blev der således optaget 804 sundhedsvidenskabelige ph.d.er. I 2005 var det 429. I samme periode steg antallet af uddannede ph.d.er i sundhedsvidenskab fra 243 til 665.

Ifølge Thomas Kongstad er det inden for flere populære specialer som pædiatri nødvendigt med en ph.d. for at blive optaget.

»Med det her system tvinger man folk til at lave noget forskning, selv om man måske ikke har interessen for det, men gør det for at kvalificere sig,« siger han:

»Men grundlæggende er det supergodt, at der er så mange, der forsker.«

Formanden for foreningen Yngre Læger, Camilla Rathcke, mener også, at det kan være nødvendigt at tage en ph.d. af karrierehensyn, og hun kalder det skidt, hvis man gør det på det forkerte grundlag.

»Det er ikke en absolut nødvendighed at have en ph.d.-grad inden for sundhedsvidenskab. Men når det er sagt, så er de eftertragtede speciallægevidereuddannelsesforløb svære at få. En af de måder, man kvalificerer sig til at komme i betragtning, er blandt andet ved at have lavet noget forskning og allerbedst en ph.d.,« siger hun.

Camilla Rathcke peger på, at der i det hele taget i lægefaget bliver lagt stor vægt på at have en ph.d., da den bliver forbundet med høj faglighed.

»Vi er ved at nå et mætningspunkt«

Formanden for Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, professor Jørgen Frøkiær fra Aarhus Universitet, er enig med Flemming Besenbacher i, at »der er ved at være en overproduktion« af sundhedsvidenskabelige ph.d.er.

»Vi har nået et mætningspunkt inden for nogle områder, og vi er nødt til at se på, om vi har en overproduktion,« siger han og understreger, at »man med en ph.d. tilegner sig en lang række egenskaber i forhold til forskning, får indsigt og lærer at forholde sig kritisk til data«.

Han kan godt forestille sig, at nogle yngre læger føler sig presset til at tage en ph.d.

»Inden for en overskuelig fremtid vil der sikkert være specialer, der bliver mættet med læger. Det vil skabe yderligere konkurrence, og man vil måske vælge at tage en ph.d. alene for at helgardere sig i forhold til jobmuligheder,« vurderer Jørgen Frøkiær:

»Men man kan naturligvis også sagtens være en dygtig læge uden at være ph.d,« siger han og oplyser, at mange ph.d.er inden for det sundhedsvidenskabelige område ikke er læger. De er f.eks. biologer, og for dem er der ikke de samme jobmuligheder inden for sundhedsvæsenet som for lægefaglige ph.d.er.

»Vejen frem for dem er en videnskabelig ansættelse i det private eller offentlige. Udfordringerne er også her at tilpasse udbud og efterspørgsel. Vi risikerer at uddanne nogle og give dem en forhåbning om et arbejde, som vi i sidste ende ikke kan honorere,« siger Jørgen Frøkiær.

Underdirektør i erhvervsorganisationen DI Charlotte Rønhof vil ikke gå så langt som at sige, at for mange ph.d.er ikke har det fornødne faglige niveau. Men, som hun siger, så »er det en rigtig god idé at få undersøgt ph.d.-området nærmere«.

»Først og fremmest fordi det er et område, vi bruger rigtig mange forskningskroner på,« siger hun:

»Konklusionen vil formentlig blive, at det ser forskelligt ud for de forskellige hovedområder.«

Derfor er hun også tilfreds med, at forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) i mandagens Berlingske understregede, at regeringen næste år vil »se nærmere på ph.d.-indsatsen«.

»Jeg er som udgangspunkt enig i, at vi skal se nærmere på, om vi uddanner det rigtige antal ph.d.er, og om de er, som de skal være. Er det for eksempel nødvendigt, at så mange inden for det medicinske område tager en ph.d.,« lød det fra ministeren.