Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sådan er den nye virkelighed på et hospital i København, og sådan er det sandsynligvis også på hospitaler fra Vilnius over Prag til Madrid og London. Overalt oplever sundhedsvæsenerne de kolde vinde fra finanskrisen, som har medført en opbremsning i udgifterne til en af velfærdsamfundets centrale institutioner.
For første gang siden 1975 falder sundhedsudgifterne i Europa, og Danmark er et af de lande, hvor opbremsningen har været særligt hård.
Det fremgår af en fælles rapport fra EU-Kommissionen og OECD, som sammenligner sundhed og sundhedsudgifter i 28 europæiske lande. Fra 2009 til 2010 dykkede sundhedsudgifterne i snit med 0,6 pct. i EU-landene, men i Danmark faldt udgifterne med hele 2,1 pct. Dermed overgås vi kun af Irland – med et minus på 7,9 pct. – samt Estland, Grækenland, Litauen, Tjekkiet og Island, mens vores svenske naboer faktisk øgede deres sundhedsudgifter med 1,2 pct.
»Der er reageret meget hurtigt på de nye vilkår for den offentlige økonomi. Da VK-regeringen kom med sin genopretningsplan, blev der bremset op til nulvækst i løbet af et halvt år. Det er ret skrapt gjort,« siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen.
Opbremsningen kommer, efter at sundhedsvæsenet op gennem 00erne blev særligt begunstiget af de stigende offentlige udgifter med årlige vækstrater på over tre pct. Det førte bl.a. til øgede bevillinger til kræftområdet og korte ventetider på åreknudeoperationer og andre behandlinger ved hjælp af rundhåndet betaling til privathospitalerne. Det blev også besluttet at bruge 40 mia. kr. på at etablere en stribe supersygehuse.
Festen stoppede imidlertid brat med finanskrisens indtog i efteråret 2009 og opbremsningen i de offentlige udgifter. Det efterfølgende halve år blev der gennemført en række fyringsrunder på hospitalerne, hvor flere tusinde stillinger, især blandt sosu-assistenter og sygeplejersker, blev nedlagt.
Bekymring i patientorganisationer
Der er intet, der tyder på, at opbremsningen vil blive en kortvarig affære. Både SRSF-regeringen og oppositionen signalerer, at der vil en meget beskeden vækst på grænsen til nulvækst i den offentlige økonomi i de kommende år, og spørgsmålet er derfor, hvordan det kommer til at påvirke behandlingen af patienterne.
Spørger man i patientorganisationer, er der bange anelser. Antallet af ældre – og syge – stiger, og de fleste er enige i, at der bør ske en kraftig oprustning i indsatsen for psykisk syge. »At holde status quo eller ligefrem spare vil virke meget hårdt på sundhedsvæsenet. Behovet for sundhedsydelser vil være stigende i mange år fremover, og når vi i Danmarks så strammer ekstra hårdt op, skal vi være meget opmærksomme på, om nogen patienter kommer i klemme,« siger fmd. for Danske Patienter Lars Engberg.
Både politikere og sundhedsøkonomer opfordrer dog patienterne til at slå koldt vand i blodet. Der er gode muligheder for at effektivisere, og hospitalerne har de senere år markant øget deres produktivitet, hvilket skulle frigøre ressourcer til nye initiativer.
I Venstre er budskabet, at den offentlige sektor fremadrettet skal have »nøjagtigt de samme penge til rådighed, som den har i dag«.
»Det betyder, at der fortsat vil være mulighed for at prioritere kernevelfærden inden for bl.a. sundhed, selv om man bremser væksten i det offentlige forbrug,« siger sundhedsordfører Sophie Løhde:
SRSF-regeringen har signaleret, at der kun vil være råd til en meget beskeden vækst i den offentlige økonomi.
»Personalet på vores sygehuse har øget produktiviteten med 20 procent over de seneste år. Men der er en grænse for, hvor stærkt man kan løbe. Venstres nulvækst betyder, at der vil være langt færre sygeplejersker og læger, end regeringen lægger op til. Det vil ramme vores syge medborgere ekstremt hårdt,« siger sundhedsminister Astrid Krag (SF).
