Sundhedsområdet vinder kampen om milliarderne

Finanslovsforslaget udmønter en stribe initiativer, som skal løfte indsatsen på sundhedsområdet. Dermed fortsætter en årelang favorisering af området. Det kan næppe være anderledes, vurderer professor.

Sundhedsvæsenet er den store vinder i kampen om de offentlige midler. Der er betydeligt flere penge til sygehuse og sundhed end til folkeskoler, børnehaver og miljøområdet.

Sådan har det været i flere år, sådan vil det også være til næste år, og sådan vil det også fortsætte med at være i en rum tid fremover. Og det kan næppe være anderledes, når der konstant er så massiv offentlig fokus på forholdene for syge danskere.

Det vurderer professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, efter at finansminister Thor Pedersen (V) i går fremlagde regeringens forslag til en finanslov for næste år. Forslaget sætter kroner og øre på langt de fleste af nye initiativer, som den seneste tid er blevet sat på den politiske dagsorden, og der står sundhedsvæsen hen over broderparten af de store ekstra mia.-beløb, der sættes i spil.

En stor del af en ny kvalitetsfond til enorme mia.-investeringer i bedre offentlige bygninger skal gå til at bygge nye sygehuse for. Tilsvarende skal en betydelig del af en ny pulje til at fremelske gode offentlige arbejdspladser gå til at skaffe over 1.000 flere social- og sundhedsassistenter og specialuddanne sygeplejersker til kræftområdet.

Endelig skal et permanent årligt »realløft« på 2,3 mia. til »borgernære områder« i vid udstrækning gå til at nedbringe ventetiderne på en række operationer samt til ny medicin.

»Sundhed er klart et højtprioriteret område. Sundhedsvæsenet får rigtigt mange penge og har i årevis kørt med pæne vækstprocenter i forhold til andre områder i den offentlige sektor,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Det er altså en myte, at sundhedsområdet skulle være en særligt udsultet sektor. Ikke destomindre står området konstant højt på listen, når man spørger danskerne om, hvor der er brug for forbedringer, og hvad der kan blive afgørende for, hvilket parti de vil stemme på.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen hænger den store opmærksomhed sammen med, at stort set alle danskere har et livslangt »kærligheds- eller afhængighedsforhold« til sundhedsvæsenet. Han fremhæver således, at 90 pct. af danskerne er kontakt med sundhedsvæsenet i løbet af ét år f.eks. ved henvendelse til deres praktiserende læge eller indlæggelse på sygehuset, som 6-700.000 danskere har behov for i løbet af et år.

»Desuden bliver vi ældre og ældre, og der opstår konstant nye og bedre behandlingsmuligheder, som er med til at eksponere området. Det er altså nogle helt almenmenneskelige ting, der gør, at sundhedsområdet hele tiden kommer forrest, når der skal prioriteres,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Der opstod i går usikkerhed om, hvorvidt regeringen ville overholde et løfte om behandle kræft som en akut sygdom. Umiddelbart er der ikke afsat penge til det formål, men det skyldes, at det endnu er usikkert, hvor meget det kommer til at koste, og Thor Pedersen gav flere gange udtryk for, » at vi nok skal finde pengene«.