Mens mundbind blev et krav i flere og flere lande omkring os, så stod de danske sundhedsmyndigheder i månedsvis stejlt fast på, at mundbind i bedste fald er meningsløse i forhold til at stoppe smittespredningen.
Myndighederne henviste til, at mundbind kun beskytter ved korrekt brug, og faktisk kan føre til øget smitterisiko, hvis man ikke bruger det korrekt. De mente heller ikke der var evidens for at mundbind reducerer smitte i form af videnskabelige studier.
Tilbage i marts fortalte Berlingskes videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard dog, at førende forskere i langt større lande var af anden mening. For eksempel opfordrede chefen for Kinas svar på Statens Serum Institut, George Gao i et interview med tidsskriftet Science, vesten til at tage den asiatiske maskekultur til sig, særligt når virus smitter asymptomatisk:
»Efter min mening er den store fejl i USA og Europa, at folk ikke bærer masker. Den her virus smitter med små dråber og tæt kontakt. Dråber spiller en meget vigtig rolle – du bør bære maske, for når du taler, er der altid risiko for, at små dråber kommer ud af din mund.«
Berlingske har fundet nedslag i udviklingen i de danske sundhedsmyndigheders holdning til mundbind siden januar.
30. januar
Inden smitten var registreret i Danmark og endnu mest var et kinesisk fænomen, afviste leder af Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Serum Institut, Brian Kristensen, at der var grund til at bære mundbind.
27. februar
Da den første smittede blev registreret gentog Brian Kristensen Seruminstituttets afvisning af mundbind til Videnskab.dk.
»Vi anbefaler stadig ikke rutinemæssig brug af maske til borgere eller almindelige danskere, som ønsker at undgå smitte med luftvejsinfektioner herunder COVID-19,« siger han.
30. marts
Mens smitten var i stærk stigning i Danmark afviser Seruminstituttet ved Brian Kristensen over for Kristeligt Dagblad, at mundbind giver mening.
»Med den viden, vi har nu, er der ingen grund til, at den almindelige dansker går rundt med en maske.«
31. marts
I et interview til Dansk Sygeplejeråd afviser Seruminstituttets Brian Kristensen, at mundbind giver mening for hjemmesygeplejersker, hvis de ikke har mistanke om at patienten er syg, da han mener det er usikkert om man smitter før man udviser symptomer:
»Men det er jo den usikkerhed, vi alle må leve med trods alt. Altså hvis det virkelig er sandt - og det ved jeg ikke helt, om det er - men hvis vi nu går ud fra, at der et eller andet vindue, hvor du ikke er helt sikker på om du har covid-19 eller ej. Det kan du stadig godt imødegå. Hvis man for eksempel skal skifte kateterpose, som jeg kunne forestille mig, man gør ude i hjemmeplejen, jamen så aftaler man, at borgeren vender ansigtet lidt væk. Så skulle der komme et nys eller et host, så hoster man ikke direkte på den, som måtte sidde ved siden af.«
2. april
Ved et pressemøde afviser Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, at mundbind giver mening.
»Vores anbefaling hvad så vidt angår borgere i det offentlige rum er stadig, at vi ikke kan se, at der er dokumentation for at masker er beskyttende.«
8. april
Seruminsituttut opdaterer anbefalingerne for brug af værnemidler i forbindelse med patienter med mistænkt eller påvist COVID-19. Nu er det bedst, hvis smittede patienter anvender mundbind.
»Kirurgisk maske anvendes af patienten for at undgå spredning af virus til omgivelserne ved hoste og nys.«
24. april
Sundhedsstyrelsen kommer med nye retningslinjer for brug af mundbind i sundheds- og ældresektoren. Nu bliver mundbind eller ansigtsvisir et krav.
»Der skal bæres ansigtsvisir eller maske, når personalets opgaver indebærer langvarige eller hyppige, tætte og uundgåelige ansigt-til-ansigt kontakter mellem personale og borgere/patienter.«
26.juni
Søren Brostrøm siger til Politiken, at Sundhedsstyrelsen overvejer at anbefale mundbind.
»Vi kan se, at der fra udlandet kommer bedre dokumentation for at bruge mundbind både generelt og i specifikke situationer. Så det er noget, vi løbende overvejer nøje i forhold til det samlede billede.«
9. juli
Sundhedsstyrelsens opdaterer sine generelle anbefalinger om smitteforebyggelse. Nu kan mundbind ifølge konstitueret vicedirektør Helene Probst være relevant i særlige situationer.
»Mundbind kan bruges til at beskytte andre i nogle særlige situationer, hvor de andre redskaber til at forebygge smitte ikke rækker. Når man skal til sygehuset for at blive testet, kan man ikke holde sin isolation imens. Derfor anbefaler vi, at man i den situation tager mundbind på.«
28. juli
Mens smittetrykket igen stiger i Danmark afviser Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm, at mundbind giver mening.
»Mundbind giver ingen mening i den nuværende situation, hvor vi stadig har en meget lav smitte i Danmark. Men kan det på sigt give mening, når vi rykker sammen i den kollektive trafik og andre situationer? Det er selvfølgelig noget af det, vi skal vurdere.«
31. juli
Tre dage senere opdaterer Sundhedsstyrelsen sine anbefalinger. Nu er det en god ide, at have et mundbind med i tasken, siger Søren Brostrøm, der også oplyser han nu selv har købt mundbind.
»Hvis vi skal bevare kontrol med epidemien, er god afstand og rene hænder stadig vigtigt. I den kommende tid rykker vi mere sammen, fordi vi vender tilbage på arbejde og uddannelse, og den kolde tid nærmer sig. Det kan gøre det sværere at holde afstand i mange situationer, også selvom man gerne vil. Det gælder f.eks. i den kollektive trafik i myldretiden eller i tætpakkede busser, tog og færger. Derfor anbefaler vi nu, at man tager et mundbind med i tasken i de situationer, og tager det på, hvis det er svært at holde afstand.«
15. august
Ved lørdagens pressemøde, hvor Statsminister Mette Frederiksen indførte et obligatorisk krav til mundbind i offentlig transport fra næste lørdag, erkendte Sundhedsstyelsens Søren Brostrøm, at myndighederne er blevet klogere i tiden med virussen.
»Vi er jo selv blevet klogere på det her. Vi skal handle på den nye viden. Og ja, vi generer nogle mennesker ved, at de skal gå med mundbind, men det har en effekt overfor de sårbare. Og i den forbindelse betyder smittetrykket meget. Vi ser nu et stigende smittetryk i Danmark, og så begynder vi som sundhedsmyndighed at mene, at vi skal udstede et generelt krav, for det giver mening i forhold til den samlede epidemikontrol«.
