Sundhedsministeren siger god for gebyrer på sygehuse

Sygehuse har pligt til at minimere udgifter til opgaver, som ikke direkte har betydning for behandlingen, mener sundhedsministeren. Region indfører ens gebyrpraksis på alle hospitaler.

Sygehuse over store dele af landet har indført en række gebyrer på alt fra CDer med skanningsbilleder over mad til indlagte pårørende til syge børn til »kisteilægning« af afdøde patienter. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) siger god for gebyrerne, selv om de er indført uden om det politiske system. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er i orden, at der findes gebyrer på landets sygehuse – så længe det kun er for »perifære ydelser« som f.eks. et ultralydsbillede af det ufødte barn i den gravides mave.

Men det må ikke koste noget for syge at blive undersøgt, opereret eller behandlet på sygehuset.

Det er meldingen fra sundhedsminister Astrid Krag (SF), der i et svar til Folketingets sundhedsudvalg tilkendegiver, at hun »ikke aktuelt har planer om at ændre på reglerne«.

Meldingen kommer, efter at Berlingske har afdækket, at sygehuse over store dele af landet har indført en række gebyrer på alt fra CDer med skanningsbilleder over mad til indlagte pårørende til syge børn til »kisteilægning« af afdøde patienter.

Indført uden om det politiske system

Gebyrerne og priserne, der er forskellige fra sygehus til sygehus, er indført i al ubemærkethed og uden om det politiske system, der i årevis har bedyret, at brugerbetalingen i det danske sundhedsvæsen stopper ved hospitalsdøren. Det har udløst kritik fra patientorganisationer og politikere, der både har sat spørgsmålstegn ved rimeligheden af flere af gebyrerne og den uensartede praksis.

Men ministeren siger altså nu god for gebyrerne. Ifølge Astrid Krag har sygehusene nemlig en forpligtigelse til at minimere udgifterne til opgaver, som ikke vedrører behandlingen direkte, og som er uden betydning for behandlingsresultatet.

»Derfor kan der være perifære ydelser, hvor det er i orden, at sygehusene tager sig betalt,« konstaterer hun i svaret.

Det er Karina Adsbøl (DF), der har spurgt til ministerens holdning, og hun er utilfreds med, at Astrid Krag ikke forholder sig til flere af de konkrete gebyrer, som efter Asbøls holdning må opfattes som en »skjult skat«.

Hun mener, at flere af gebyrerne befinder sig i en gråzone, hvor man kan diskutere, om de overhovedet bør være der. Det gælder ikke mindst det såkaldte »kisteilægningsgebyr«, som en række hospitaler opkræver for portørhjælp til bedemændene, og som efterfølgende havner på regningen til de pårørende.

Fælles takster og gebyrer

Der har også været kritik af det gebyr for mad, som nogle hospitaler opkræver hos den ene eller begge forældre, hvis de er indlagt sammen med deres syge børn. Fagfolk fremhæver således, at familiens opbakning og deltagelse i behandlingen er central for at få et optimalt forløb, og at forældrene derfor skal have mulighed for at være indlagt sammen med barnet. Nogle ønsker ligefrem, at også søskende til syge børn bør kunne tilbydes overnatning.

»Under alle omstændigheder bør der være nogle klare og ensartede retningslinjer for disse gebyrer,« siger Karina Adsbøl.

Det var Region Midtjylland, der som den første region udarbejdede en liste over gebyrerne, og hvor det viste sig, at der var stor forskel fra sygehus til sygehus. Hér er der netop truffet en politisk beslutning om, at der skal være fælles takster og gebyrer. F.eks. indføres der en fælles pris for »kisteilægning« på 350 kroner, hvor taksten tidligere varierede fra 130 kr. og op til 355 kr.

»Vi kunne vælge at sige, at vi ikke ville røre ved de døde. Men så ville folk selv skulle tilkalde bedemanden, og det ville også koste. Jeg synes, at vi giver et servicemæssigt billigt tilbud,« siger formanden for regionsrådet Bent Hansen (S).