Succesfulde Zobel

Den danske designer Henriette Zobel, der står bag modefirmaet Pureheart, viste i går sin forårskollektion 2008 ved et modeshow på Hotel d´Angleterre i Købehavn.

Foto: LiseLotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Det var tøj i en afslappet, feminin og klassisk stil tilsat tydelig indisk inspiration. Kollektionen bestod bl.a. af kjoler, cashmere strik og smukke bluser i stærke, brændte farver, bl.a. gul, lilla og rød fuchsia i overraskende sammensætninger. Flere kendte, danske kendisser overværede showet, bl.a. grevinde Alexandra, baronesse Caroline Fleming, kronprinsesse Alexandras stylist Anja Camilla Neitzel og TV-journalisten Vibeke Hartkorn.

Showet var et led i Copenhagen Fashion Week, som finder sted frem til den 12 . august. På billedet ses siddende fra venstre Camilla Høegh fra modefirmaet Ticket to Heaven, Annette Sølbeck fra Pureheart, grevinde Alexandra og Ann Sindlev fra urfirmaet Technomarine. Modellen er Sarah Zobel Kølpin.hd

Vi følger modeugen tæt og serverer masser af reportager og billeder fra de store shows.

I morgenens løb kan du se og læse om Baum und Pferdgarten, Bruuns Bazaar, Munthe plus Simonsen, Wood Wood og InWear.